24 februar 2025

Vore vestindiske Øers "Nationalitet". (Efterskrift til Politivennen)

I Debatten angaaende de vestindiske Øers Salg i Landsthingets Onsdagsmøde kom Spørgsmaalet om Øboernes Nationalitet til at spille en vis Rolle; navnlig giorde Madsen Mygdal stærkt gældende, at Øerne slet ikke var danske, men "amerikanske".

Hvad den ærede Landsthingsmand mente hermed er ikke ganske klart; der er jo ingen Nation, der hedder "den amerikanske". Rimeligvis har han kun ment, at Øerne geografisk tilhører Verdensdelen Amerika, men dette siger jo Intet som helst om Øboernes Nationalitet. Cuba og Jamaika hører jo ogsaa til Amerika, og dog er Befolkningen paa den første Ø af utvivlsomt spansk Nationalitet, paa den sidste lige saa utvivlsomt af engelsk Nationalitet. Færøerne er jo ikke skotske, fordi de ligger nærmest ved Skotland, men af nordisk Nationalitet, fordi de er befolkede fra Norden, osv. osv.

Hr. Madsen Mygdal kan ikke have ment, at de dansk vestindiske Øers Befolkning tilhører den Nationalitet, som bebor de nordamerikanske Forenede stater, hvis man ellers kan betegne disses Beboere som en Nation. Øerne var danske, længe før de forenede Stater blev til, St. Thomas allerede fra 1671: den Gang og længe efter beboedes de Forenede Staters Territorium af røde Indianere, og den Nation tilhører Øernes Beboere ikke. Da vi kom i Besiddelse af Øerne, var de ubeboede; vi har hverken udjaget retmæssige Beboere derfra eller undertrykt dem; hvad Øerne har af Indbyggere har siden vor Erhvervelse af dem samlet sig der under  det danske Flag.

Disse Indbyggere bestaar af to Hovedbestanddele: de hvide Beboere, som er kommen frivilligt til Øerne, og de farvede, hvis Forfædre er slæbt dertil imod deres Villie, som Slaver.

De hvide Beboere tilhører forskellige europæiske Nationer, deriblandt Danske, uden at det er avllist, hvilken af disse Nationer der har Flertallet; maaske er det den engelsk-irske. Men for det Første har disse Folk, som sagt, frivilligt givet sig ind under det danske Flag, der vaiede over Øerne, før de kom; det  er altsaa ingen "undertrykt Nationalitet" som trænger til at frigøres. For det Andet kan deres Nationalitet aldeles ikke bestemme Øernes, fordi de, selv om de maatte være Flertallet blandt disses hvide Øboere, dog kun danner en ringe Brøkdel af Øernes samlede Indbyggerantal .

Det store Flertal - vistnok over de ni Tiendedele - af vore Øers Befolkning udgjøres nemlig af Negrene, eller rettere: de Farvede i forskellige Afskygninger. Skal Spørgsmaalet om Øernes Nationalitet afgøres efter Befolkningens Flertal, maa Øerne altsaa komme til at tilhøre en Negernation. Men hvilken?

Ja, her vil vi komme i Forlegenhed. Thi de nuværende vestindiske Negres Forfædre er slæbt dertil fra Ashanti, fra Kongo, fra Dahomey, fra Senegal - det vil sige fra en Snes eller flere Negerstater i Afrika, hvis Befolkninger er nationalt forskelligt indbyrdes i lige saa høi Grad som Franskmand, Russere, Italienere, Englændere osv. her i Europa. Med andre Ord: hvis Øernes Beboere ikke maa kaldes Danske, saa har de slet ingen Nationalitet. Der er ingen Slægtninge, vi kan aflevere dem til, selv om vi ønsker det, de er ingen "fortabt Broderstamme", som higer mod Genforening med et eller andet Rige af deres egen Nationalitet, og aller mindst higer de mod de Forenede Stater.

Er dette store Flertal af vore Øers Befolkning ikke Danske af Sprog og Dannelse, men en nationalitetsløs Hob, saa er det vor Skyld. Havde vi lært dem Dansk i Skolerne, saa vilde de have følt sig knyttede til os, hvad de forøvrigt efter alle Beretninger endda gør for en ikke ringe Del, fordi vi ellers har behandlet dem ret mildt og humant. Men vi burde have undervist dem paa Dansk og gjort vort Sprog til deres Modersmaal; noget andet Sprog havde vi jo ikke at tage Hensyn til, som f. Ex. i Grønland. Negrene kender ikke mere deres oprindelige afrikanske Modersmaal. Engelsk er ikke deres Sprog: det havde været vor Pligt at lære dem Dansk for herigennem at gøre dem delagtige i vort Folks Kultur; og vi havde bedre Betingelser end Mange andre Nationer for at have denne farvede Befolkning, fordi vort Folk er saa lidet smittet af Amerikanernes brutale Fordom mod Negrene.

Derfor: Vi kan ikke besmykke Salget af vore vestindiske Øer med Talemaader om, at deres Befolkning jo "ikke er dansk". Vi har slæbt denne Befolkning sammen paa Øerne, imod dens Villie. Den er bleven, hvad vi har gjort den til. Vi kan da virkelig ikke bebrejde den, hvad den er, og deri søge vore Berettigelse til at sælge den. Paa saa kynisk en Maade kan vi ikke ryste det Ansvar af os, som vi bærer overfor den vestindiske Befolkning, det vilde være ganske i Strid med vor hidtidige Nationalkarakter, 

* * *

Den offentlige Diskussion, som Salgsspørgsmaalet har rejst, har - skøndt den kom meget sent og maaske for sent - klaret adskilligt med Hensyn til vor Stilling til vore vestindiske Kolonier, som tidligere slet ikke stod os klart. Diskussionen har imidlertid næsten udelukkende drejet sig om det Spørgsmaal, hvorvidt vi pekuniært kan staa os ved at beholde Øerne; men Sagen har jo en anden Side: Vi har, som nylig nævnt, et Ansvar overfor den farvede Befolkning derovre.

De vestindiske Øers Salg blev af en Taler i Landsthinget sammenlignet med Salget af en Gaard, men det er af en anden og alvorligere Karakter. At købe og sælge en Gaard er at handle med en død Ting. Da vi købte Vestindien, købte vi ganske vist ogsaa en død Ting, idet Øerne, som for nævnt, dengang var ubeboede (tidligere Kolonisationsforsøg var opgivne) havde de været i samme Stand nu, saa kunde vi have solgt dem som en Gaard, uden at tage andet Hensyn end det pekuniære, men det er de ikke mere.

Men da vi havde købt Øerne derovre, saa købte vi Befolkning til dem - købte dem sammen Stykke for Stykke, som man køber Kvæg. Denne Befolkning kan vi ikke nu sælge med let Sind, - allermindst vi, der i Skolerne lærer vore Børn med Stolthed at nævne Danmark som et Land. der er gaaet i Spidsen med Negerslaveriets Ophævelse. Men vi maa vide, at et Salg af vore vestindiske Øer for Tiden i Virkeligheden vil være et Salg af den farvede Befolkning, hverken mere eller mindre.

Denne Befolkning er jo meget langt fra at være moden til Selvbestemmelse. Ingen Køber, hverken Amerikanerne eller andre, vil spørge om Negernes Mening; ingen vil betragte en Afstemning blandt disse Folk som andet end en Farce, og den kan i Virkeligheden ikke blive andet, som Negrenes Standpunkt nu en Gang er. Men med en saadan Farce kan det danske Folk ikke ville forsøge paa at dække det alvorlige Ansvar, som den nu een Gang har paa taget sig ved at erhverve og befolke disse Øer.

Vi har gennem Erhvervelsen af de ler vestindiske Øer paataget os vor Del af de europæiske Folkeslags store Ansvar overfor lavere Racer. Vi har opkastet os til den derværende Befolknings Formyndere. Vore Fædre giorde det paa en Tid, da en saadan Befolkning kun regnedes for Eiendommens tobenede Besætning; vi kan i det tyvende Aarhundrede ikke behandle Befolkningen ud fra en saadan Betragtning, men maa tage Konsekvenserne af vore Fædres Handlinger paa den Maade, som det sømmer sig for et civiliseret Folk i vore Dage. Den arvede Befolkning er vore uselvstændige Myndlinger, vi har den Pligt at sørge for deres Velfærd, i hvert Fald indtil vi har bibragt den en passende Kultur og Evne til at tænke og handle selvstændigt. At svigte denne Pligt - at opgive Omsorgen for en saadan Befolkning og overlade den til Barbari - anses af alle Kulturnationer for en Skændsel; det vilde vi heller aldrig lade paa at gøre. At overdrage selverhvervede Forpligtelser af den Art til en anden Nation gennem Salg er en Selvopgivelse, som selv de Nationer vilde krympe sig ved, der med Rette kunde gøre gældende, at Opgaven var altfor stor for deres smaa og svage Kræfter.

Kan vi gøre saadant gældende?

Nej, Landsthingsmand Sonne stillede vor Evne og den pekuniære Side af Øsalget i det rette Maalestoksforhold ved at sammenligne Størrelsen af vor Nationalformue, 6500 Millioner Kroner, med det Beløb af omkring 15 Mill. Kr. som Salget skulde indbringe os. Og i ganske samme Forhold staar den civilisatoriske Side af vor Opgave. Skulde vel en dansk Nation paa 2½ Millioner Mennesker, stolt af sit høje Kulturstandpunkt. kunne melde sig ude af Stand til at civilisere de 30,000 Negre og Mulatter, for hvilke den har paataget sig Formynderskabet? Skulde det danske Landbrugs-Samfund, der mener at være Verdens Læremestre i teknisk Dygtighed paa sit Omraade, for Alvor kunne melde Pas overfor den Opgave at lære denne lille Klat Mennesker at udnytte tre meget frugtbare Øers agrariske Hjælpekilder?

---

Jul. Wulff.

(Nationaltidende 19. oktober 1902. Uddrag).


Artiklen afskiller sig fra de mange artikler om salget af øerne idet den (som antydet) ikke udelukkende beskæftiger sig med økonomi og penge, eventuelt med plantageejerne. Den er således en undtagelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar