Hundeuvæsen i Boldhusgaden.

(Efter indsendt.)

I Boldhusgade har i nogen tid været en så afskyelig hundemaskerade at man deromkring fra morgen til aften ikke har haft et øjebliks ro. Deres gøen og tuden, angreb på hinanden indbyrdes - ja undertiden på mennesker - er højst ubehagelig, og burde måske standses i tide for at forebygge farlige følger. Da disse hunde lige fra buldoggen til bologneseren ikke er af den almindelige slags gadehunde som løber omkring uden herre, men tværtimod fremviser en så lasket krop at de næsten er ækle at se på, så tror man sikkert at blive befriet for denne uorden, hvis blot en viste sig i gaden bevæbnet med en knippe. Hundenes ejere burde rigtig nok selv forekomme sådant ved at holde dem inde. Men vente det med grund, kan man næppe da denne hundeuorden har varet så længe at de med al forkærlighed for disse dyr måtte selv have været højst kede af det. Og om denne besværlighed de er til for naboer og genboer er det aldeles umuligt at de kan være uvidende. Skulle dette imidlertid være for strengt dømt, og de på denne anke frivillig indfører forbedring, kan man forud love dem mange skønsomme menneskers erkendtlighed.

(Politivennen nr. 469, 18. april 1807, s.7454-7455)

Boldhusgade anno 2021. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Uordener.

I Mikkel Bryggers Gade vil man finde når man fra Frederiksberggade er gået et par huses længde ind i gaden, at fortovet på den side hvor det er bredest, egentlig talt den halve bredde af gaden, da denne gadens beboere endnu ikke har opnået deres ønske at se den omlagt, jævnligt er så aldeles besat med heste, tilhørende de bønder der er på torvet, at gadens folk og alle som i samme færdes, må ud på kørebroen. Da fortovene dog sikkert er mere for folk end for heste, og egentlig slet ikke for disse, håber man at husejeren ikke længere vil tillade sig denne uskik.

(Politivennen nr. 468, 11. april 1807, s.7443-7444)

Anmodning i Hirsholm.

(Efter tilsendt).

Den blide, gode og retskafne birkedommer Kreidal i Hørsholm viste denne kvasi-købstad omliggende bønder og daglejere en stor velgerning dersom han (ifald han har ret til det) kunne forebygge at svireriet i de alt for mange drukkenskabs- eller værtshuse som findes der, ophørte kl 10 om aftenen. Bondens og arbejdsmandens hustruer fik da deres mænd hjem betids, og disse fik betimelig tid til at sove rusen ud, for at være ædru, i det mindste næste dag. - Indbyggerne i Hørsholm som lever af dette værtskab, fik tid til at tænke på og udøve en nøjere sædelighed, de rejsende blev forskånet for afskyeligheder som sviregæster fristes til at begå i mørket. Børn, eller den opvoksende slægt, ville i alderdommen velsigne sådan orden.

R. Lund.

(Politivennen nr. 468, 11. april 1807, s.7438-7439)

Vej-Uorden imellem Lyngby og Jægersborg.

(Indsendt)

Den vej som fører fra Lyngby til Jægersborg Alle, er på nuværende tid i højeste grad ufremkommelig så at færdslen mellem disse to steder der dog ikke er lille, for at opnå nogenlunde hvad man kalder sikkerhed, nødes til at gøre en stor omvej.

Årsagen til denne vejs bedrøvelige tilstand er efteruforgribelig formodning den at den forbedring som den fik i fjor, og som hvis den om sommeren havde været iværksat, vist havde været af største nytte, foretoges sent på efteråret. Og vejen er virkelig snarere at kalde forværret end forbedret.

(Politivennen nr. 467, 4. april 1807, s.7433)

Uorden uden for Vesterport.

(Efter indsendt).

På Gammel Kongevej er en bro mellem Schønheiders og kattuntrykkeriet der helt mangler rækværk.

Rimeligheden i at denne bro burde forsynes med et sådant sikkerhedsmiddel ligger ligefrem i den sandhed at enhver bro bør på siderne være således forsvaret med rækværk at ikke engang kreaturer, langt mindre mennesker, kan stedes i nogen fare. Og endnu tilbørligere er det at anvende denne sætning på den her omtalte bro da den er for en landevej, og endnu mindre for en landevej nær en hovedstad, særdeles smal. 

(Politivennen nr. 467, 4. april 1807, s.7421-7422)