27 januar 2020

Almindelig Hospital 1841. (Efterskrift til Politivennen)

Almindelig Hospital. om denne Stiftelse hedder det i Fattigdirectionens Beretning: For at der kunde haves Forvisning om, at det Inventarium, som efter de aarlige Regnskaber skulde være tilstede i Stiftelsen, ogsaa virkelig var der, besluttede Direktionen, at der skulde foranstaltes en Optagelsesforretning over alle Stiftelsens Inventarier. Denne Forretning fandt Sted i Begyndelsen af 1838 i Overværelse af fire Forsørgelsesforstandere, som havde erklæret sig villige til at overtage dette Hverv, der iøvrigt paa Grund af Stiftelsens betydelige Omfang var forbundet med megen Uleilighed og betydelig Tidsanvendelse. Efterat disse Herrer paa denne Maade havde havt Lejlighed til at gjøre sig bekjendte med Hospitalets Forhold, meddeelte de Directionen forskjellige Bemærkninger over Stiftelsens Indretning; disse Yttringer foranledigede, at flere Foranstaltninger bleve trufne, hvoraf de væsentligste nærmere ville blive her at omtale. Det blev saaledes paadraget Stiftelsens Inspecteur at bære Omhu for, at en nøiere Klassifikation af Hospitalets Lemmer kunde finde Sted, med Hensyn til disses Alder, Svagelighed samt tidligere Vandel og Forhold, forsaavidt dette lod sig forene med de andre Hensyn, der ved Lemmernes Fordeling i Stiftelsens forskjellige Lokaler kunde være at tage i Betragtning. Fremdeles blev det Inspecteuren overdraget at sørge for, at de Lemmer, som dertil maatte findes meest trængende, indlægges i Lemmestuer, hvor Varme haves om Vinteren. Det maa endvidere bemærkes, at en Deel af Kjelderetagen under den i det Duntzfeltske Pakhuus i 1822 indrettede nye Lemmebygning blev givet en saadan Forbindelse med den Varmeindretning, som findes i Bygningen, at den, ligesom de øvrige 12 store Lemmestuer i Bygningen, ved Rør forsynes med varm Luft om Vinteren. Ogsaa blev den Forholdsregel truffen, at de af Lemmerne indbragte Sengklæder forsynes med Hospitalets Stempel og til behørig Rigtighedsholdelse optages blandt Inventariebeholdningen. Endvidere bleve Sygestue-Inventarierne, for at lette Tilsynet med dem, mærkede med Bogstav, som viser, til hvilken Stue de høre. Med Hensyn til Udførelsen af Hospitalets Vask, blev det vel anseet fornødent, at en Deel arbeidsføre Fruentimmer fra Ladegaarden afgaves til Hospitalet, for at benyttes i Vaskeriet; men de indlagdes i særskilt Lokale, for ikke at komme i nærmere Berørelse med de øvrige Personer i Stiftelsen, end høist nødvendigt var. Der blev dernæst yderligere tilstaaet Oldfruen 100 Rbd. aarlig til derfor at antage en Pige, der kunde være behjælpelig ved Tilsynet med det meget betydelige Linned- og Ulden-Inventarium. Ogsaa blev Hospitalets Tørreplads til yderligere Betryggelse afhegnet med Plankeværk.

For at den Plads, som Hospitalet i 1837 kom i Besiddelse af ved afdøde  Geheimeconferentsraad Constantin Bruuns og Arvingers Veldædighed, kunde erholde en mere regelmæssig Form, og for at den friske Luft kunde faae friere Adgang til Hospitalets Gaarde, hvilket maa være ønskeligt med Hensyn til de mange Mennesker, som have Ophold i Stiftelsen, blev en Deel af en Halvtags-bygning, der benyttedes som Hestestald, nedrevet. Pladsen blev derefter afhegnet med Plankeværk ud mod Skibsbygmester Larsens Plads; den blev anlagt med Gange og forsynet med Bænke samt beplantet med Træer, der Skjænkedes af det Kgl. Rentekammer.

Antallet af de i Hospitalet indlagte Patienter var 1836: 2817, og 1839: 2737. Ved Udgangen af det sidstnævnte Aar vare 230 Patienter tilbage i Hospitalet. Antallet af de Døde var i A. 1838: 269 og i A. 1839: 265. Det høieste ugentlige Antal af Patienter var i A. 1838: 422 og i A. 1839: 429. Det laveste Antal respektive 296 og 305.

Foruden den egentlige Ligebehandling i Hospitalet blive Fnatpatienter, som af Mangel paa Plads ikke kunne indtages, anviste Kuur ved at møde dagligen i Hospitalet til Svovlrøgning og Bade. Paa denne Maade have, i 1838, 454 Personer været tagne i Kuur, nemlig 150 imod Betaling og 304 Fattige; ligeledes, i 1839, 420 Personer, hvoraf 290 have været Fattige og 130 erlagt Betaling.

Lemmernes Antal var ved Slutningen af 1839: 715 Fruentimmer og 342 Mandfolk.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. november 1841)

26 januar 2020

(Indsendt). (Efterskrift til Politivennen)

Uagtet Alt, hvad der i en Række af Aar jevnligen er fremsat i Politivennen, Commissionstidenden og den Frisindede angaaende Ladegaardsveiens saavelsom gamle Kongevejs og dens Gangsties slette Tilstand, har det Hele dog kun været at prædike for døve Øren. Næsten kunde man fristes til at spørge: om disse Veie virkelig henhøre under nogen Øvrighed, dersom man ei vidste, at de ligge i Kjøbenhavns Amts søndre Birk, og altsaa under Justistsraad og Birkedommer Frederiksens Jurisdiction; eller også: har da Øvrigheden intet med Veienes Vedligeholdelse at gjøre? eller er der ingen Autoritet igjen over Øvrigheden i denne Henseende? thi i saa fald vover man at opfordre denne.Landegaardsveien er, paa Strækningen fra store til lille Svanemosegaard, et eneste bundløst Morads og aldeles ikke skikket til at kunne passeres af Fodgjængere, i det mindste ikke uden Fare for at nedstyrte i Ladegaardsaaen. Ja endog for Kjørende er Veien farlig, da de risikere at blive siddende i Moradset med Heste og Vogn.Man vover derfor at haabe, at disse Veie ikke ret meget længere skulle være til Skandale, men at deres Istandsættelse vorder paabegyndt tidlig til næste Foraar paa en god og solid Maade, nemlig ved Macadamisering; thi enhver anden vil kun foranledige spildt Bekostning og Umage. Man burde vel kunne haabe at see en saadan Forbedring ved denne Vei, da der nylig er blevet anvendt betydelige Bekostninger til at macademisere den saakaldte Falkoneeralle, der, som bekendt, kun meget lidet benyttes, uden i alt Fald til Communicationen mellem Frederiksberg og Lyngbyveien. Vil man derimod ikke istandsætte Ladegaardsveien, da burde man jo før jo heller afspærre den, og i alle tilfælde spærre den i Vinter for at forebygge Ulykkestilfælde.

(Kjøbenhavnsposten 25. oktober 1841)

Helene Kirstine Kofoed frikendt for tyveri. (Efterskrift til Politivennen)

Helene Kirstine Kofoed havde siddet i politirettens arrest nr. 1 på Frederiksholms Kanal. Den blev beskrevet sådan:

Denne Arrest er 7 Alen lang og 4 Alen bred samt 3 Alen høi imellem Bjelkerne, hvilke vare 10½ Tomme tykke, saa at en Person, der er ganske ubetydeligt over 2½ Alen, ikke kan bevæge sig i en opreist Stilling i Arresten uden at støde an imod de nedhængende Bjelker. Sengen findes i en Hvælving, og al den Lysning, som haves, kommer fra en i Loftet anbragt Glaskugle, ligesom den eneste Vei Luften kan komme ind i denne Skrækkens Bolig, er igjennem nogle Aabninger, der ere anbragte i en paa Vindueskoddet fastgjort Kasse. 

(Kjøbenhavnsposten 21. oktober 1841)

7 alen svarer til ca. 3,7 meter, 4 alen til 2,5 meter og 3 alen til 1,9 meter. Bjælkernes tykkelse svarer til ca. 27 cm. Personhøjden på 2½ alen svarer til 1,58 meter. Om politiassessor Selmers adfærd overfor arrestantinden, udtalte Højesteret at den

mildest talt, var aldeles uskikket til at opnaae sin Hensigt, at tilveiebringe en fuldgyldig Tilstaaelse; den erklærede tillige Politirettens Formening om, at det skulde være Høiesteretspraxis, ikke at tage Hensyn til Fragaaelsen af en ved Hensidden i Arresten Nr. 1 fremkaldt Tilstaaelse, for aldeles urigtig, og den erklærede endeligt Defensors Sagførsel for aldeles lovlig, idet den stadfæstede Hof- og Stadsrettens Dom, hvor Sagførelsen var characteriseret som "fremmet ved tilbørlig Hurtighed og Varetagelse af Arrestantindens Tarv." 

Den omtalte politiretsassessor Selmer blev ifølge Kjøbenhavnsposten den 23. oktober 1841 suspenderet fra sit embede. Herefter skete der normalt det at man underhånden gav den suspenderede ordre om at søge sin afsked, eller der blev nedsat en undersøgelseskommission. Kjøbenhavnsposten den 12. december 1841 meddelte lakonisk at

Politiretsassessor Selmer er under 9de dennes i Naade og med Vartpenge entlediget fra sit Embede.

25 januar 2020

Højesteretsdom om Bedrag. (Efterskrift til Politivennen)

Kjøbet af Tørv i Læsseviis har allerede længe været i Miscredit hos Stadens Borgere, idet det har viist sig, at Tørvebønderne bruge allehaande Midler for at give Læsset Udseende af at være langt større end det i Virkeligheden er. Til hvilken Yderlighed dette Slags Bedrageri er gaaet, og hvor planmæssigt det er blevet anvendt, er imidlertid vistnok først blevet oplyst under nærværende Sag. Da det var bragt i Erfaring i afvigte Marts Maaned, at en Deel Bønder jevnligt opholdt sig i Gaarden Nr. 46 paa Nørregade og derfra udkjørte med Tørv, der i Gaarden bleve omlæssede, begav Politiet sig derhen for at undersøge Sagen. Ved Ankomsten derhen fandtes en lille Bondevogn ed tætte Spoler samt For- og Bagsmæk, belæsset med Tørv. Ved at undersøge dette Læs, befandtes saavel ved For- som Bagsmækken nedsat 2 af Træmmer sammenslaaede Smakker, saaledes at imellem Vognens virkelige Smækker var et Rum af temmelig betydelig Størrelse aabent; ligeledes fandes paa Siderne af Læsset opstablet Tørv paa Kant, hvorimod det var betydeligt huult i Midten og tildækket med Ærtehalm. Læsset havde, udvendigt fra seet, Syn af at indeholde flere Tørv end det virkelig indeholdt; thi ved at reise de falske Smækker, sank Læsset dybere end Vognens Fjeller. Ligeledes fandtes i bemeldte Gaard 5 a 600 Snese Tørv. Da det bragtes i Erfaring, at 3 med Tørv belæssede Vogne nyligt vare kjørte ud af Gaarden, eftersporede man disse og fandt dem holdende i Frederiksborggaden, hvor de bleve anholdte af Politiet. Den første af disse Vogne tilhørte Huusmand Christen Jensen af Bagsværd. Vognen var en lille Brædevogn med For- og Bagsmække. Omtrent 6 Tommer fra Forsmækken fandtes et Toug bunden over Vognen fra det ene Fjel til det andet. Paa dette Toug hvilede en anden Forsmæk af sammenslaaede Træmmer skraaes ind i Vognen, saaledes att der imellem Forsmækkene foroven var et Rum af 6 Tommer og forneden af omtrent 12 Tommer. Tørvene vare løst henkastede i Vognen og paa den øverste Rand af fjellene vare en Række af Tørv opstillet paa Kant. Den anden Vogn, der tilhørte Jordbruger Christian Frederiksen af Bagsværd, havde dobbelte For- og Bagsmækker, ligesom der paa Bunden af Vognen fandtes tvende 2 Alen lange Brædder, liggende paa Klamper 7 Tommer fra Bunden, og under hvilke ingen Tørv fandtes; langs med Fjellenes indvendige Side omtrent 3 Tommer fra Overkanten fandtes fastslagne Lægter, hvorpaa Tørv rundt omkring vare stablede, saa at det havde Udseende af, at Tørvene inde i Vognen vare stablede, uagtet det ikke var Tilfældeet. Paa hele Vognen fandtes neppe 1½ Sæk Tørv. Den tredie Vogn tilhørte Jens Olsen, Huusmand i Bagsværd, og var af samme Construction som den sidstnævnte; den indeholdt neppe 2 Sække Tørv. Disse Bønder havde formeligt indlogeret dem hos en Beenhandler her i Byen, hvor de opholdt dem den største Deel af Ugen baade Nat og Dag og drev fra denne deres Bopæl den nævnte Næringsvei med at bedrage Byens Indvaanere. For saadanne Læs som de anholdte lode de sig betale fra 9 til 12 Mk., stundom endog mere, og de solgte dem stedse Læsseviis. Da disse Tiltalte have vedgaaet at have foretaget den nævnte Trafik i en bedragerisk Hensigt, bleve de ved Kjøbenhavns Politretsdom af 12te Juni 1841 ansete efter Frdn. af 11te April 1840 § 1 cfr. § 41 med Straf af Fængsel paa Vand og Brød, den første i 3 Gange 5 Dage og de 2 sidstanførte i 4 Gange 5 Dage. Høiesteret stadfæstede denne Dom, dog saaledes at Staffetiden for Christen Jensen ligeledes fastsattes til 4 Gange 5 Dage.

(Kjøbenhavnsposten, den 20. oktober 1841, uddrag)

Familien Aller. (Efterskrift til Politivennen)

Jens Hansen Aller (1765-1829) 

var en af Københavns største brændevinsbrændere og ølbryggere. I Store Kongensgade 110, hvor brænderiet og bryggeriet lå, holdt han køer i baghuset, oppe under taget - på anden sal om vinteren. Det var yderst praktisk, da køerne gav mælk, leverede varmen og spiste affaldsprodukterne fra produktionen. Jens Hansen Aller ejede enorme græsningsarealer på det der nu er Nørrebro. 

Aller-navnet havde han fået under sin tjeneste ved Fynske Dragonregiment. Her opkaldte man dragonerne efter hvor de kom fra, og han kom fra Aller ved Christiansfeld i Slesvig (nu Sønderjylland).

Aller-families gravsted på Garnisons Kirkegård. Til venstre "... hviler de jordiske levninger af de gode og stræbsomme borgerfolk, Iens Hansen Aller - brygger og brændevinsbrænder her i staden, fød den 11. november 1765, død den 16. maj 1829 og hustru Karen Aller født Albeck, fød den 13. marts 1756 død den 20. april 1830. Deres vandel var virksomhed og flid. Fred være med deres støv." Til højre sønnen Christian Aller, hustruen Juliane Christiane Aller født Geschel, og 4 af deres børn: Cand. Theol Peter Andreas Aller (1841-1874 - lærer ved Københavns Off. Skoler), Julie Augusta Aller (1833-1881), Thora Christine Aller (1836-) og Ida Frederikke Aller (1831-1910). Det ses at Carl Julius (1845-1926) ikke er med, han er begravet på Vestre Kirkegård (se særligt indslag herom). Foto Erik Nicolaisen Høy.

Sidste Onsdag Aften mellem 8 og 9, er mig bortstiaalen een i min Forstue hensadt Brændeviins Tønde med 4 Jernbaand, og saavidt erindres med brændte bogstaver J. H. A. paa Bunden. Har nogen kiøbt den, betales tilbage, hvad derfor er givet, og kan den paa saadan Maade, ikke komme hiem igien, XX Navn skal vorde fortiet. Jens Hansen Aller. st. Regnegade 18(4).

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 30. december 1802).

Adressens sidste nummer er et gæt. 1806 Store Regnegade 184. 1806 Store Regnegade 201/Didrik Badskærs Gang 201. 1859 Didrik Badskærs Gang 14/Store Regnegade 6. Fra 1906 komplekset Gammel Mønt 2-4/ Grønnegade 1/ Store Regnegade 2.

At det behagede det alvise Forsyn, Löverdagen den 16de dennes, at bortkalde til det Bedre min inderlig elskede og stræbsomme Mand, Jens Hansen Aller, Brygger og Brændeviinsbrænder, i en Alder af 64 Aar, efter 35 Aars lykkeligt Ægteskab, bekiendtgiöres herved sörgeligst for Slægt og Venner, paa egne, Börns og Svigersöns Vegne, af hans dybtsörgende Enke.

Karen Aller,

föd Albech.


Christian Hansen Aller (1797-1852).

Ved Jens Hansen Allers død i 1829 overtog hans søn Christian Hansen Aller (1797-1852), Bryggergården og begyndte som en af de første bebyggelsen af Nørrebro. Allersgade ved Nørrebros Runddel har fået sit navn som hyldest til Aller-familiens initiativ. 

Nørrebro Lokalhistoriske Årsskrift 2016:

Brygger Christian Hansen Aller

En af pionererne for opkøb af grunde i  Kløvermarken og omkring Thorsgade, var brygger og brændevinsbrænder Christian Hansen Aller (1797-1852). Allerede i 1829 opkøbte han flere grunde i Kløvermarken omkring nuværende Ægirsgade, Allersgade,Thorsgade og Odinsgade. Brygger Aller opkøbte således matriklerne 171 litra MNOP som var en kæmpematriklel på 4 Litra, og i alt 177.154 kvadratalen og dækkede området fra Allergade til Ægirsgade og hen til den nuværende Mimersgade. Matriklen blev udparcelleret i hele 55 mindre lodder/parceller på mellem 750-6000 kvadratalen, som alle solgtes fra.

Aller fik også tilskødet hele matrikel 171D den 9. december 1837. Matriklen var på 50.000 kvadratalen, som svarer til 30.000 kvadratmeter, hvilket var en stor matrikel. Den blev da også udparcelleret i 10 mindre lodder/parceller* som alle blev solgt fra ved skøde i 1837. Brygger Aller fik også nabomatriklen 171 E tilskødet den 9. december 1837. Den var på samme størrelse, 50.000 kvadratalen/30.000 kvadratmeter. Matriklen blev straks udparcelleret i 6 mindre lodder/parceller med litraerne A til F, som blev solgt fra samtidig. Bryggeren beholdt dog lod/ parcel, 171E1A, til sig selv og familien.

Matrikel 171L blev derimod tilskødet til Rebslagermester E.C.F. Svendsen allerede den 30. maj 1834. Matriklen, som var på 45.237 kvadratalen, blev opdelt i 2 lodder/parceller. Den 16. januar 1839 blev den ene matrikel, 171L2, tilskødet til Brygger Aller. Den var på 33.900 kvadratalen og blev, ligesom Allers andre opkøbte større matrikler, straks opdelt i mindre lodder/parceller. Matrikel 171L2 strakte sig langs nuværende Allersgade og Thorsgade. (se kort fra 1856)*(171D1-10)

På matrikel 171E1A* som lå bag Jagtvejen lidt nede ad Odinsgade lå villaen Allersbro. Matriklen blev som nævnt købt af brygger Christian Hansen Aller i 1837. Villaen var beboet af bryggeren og hans familie fra 1839-41. Villaen var på en etage med kvist og rummede i alt 7 værelser. Om bryggeren selv byggede ejendommen er tvivlsomt; men han har helt sikkert både været bygherre og navngiver til Allersbro. Han døde i 1852 og oplevede derfor ikke sin egen Allersgades første bebyggelse. Navnet Allersgade fik i øvrigt, som den første, stadfæstet sit navn allerede i 1860.

Allersbro blev i familien Allers eje; men fra 1841 og til Christian Allers bortgang i 1852 boede familien indenvolds i Klosterstræde 75 hvor han også havde sit bryggeri. Herefter flyttede enken Juliane Christine Aller tilbage til Allersbro og i 1860 lever hun her stadig med deres 7 børn, deriblandt den 13-årige Carl Aller, som grundlagde Allerkoncernen i 1873.

Da enken dør i 1872 arver børnene Allersbro og lever her til omkring 1899, herefter udlejes villaen. I 1901 boede der en forlagsboghandler August Abel med sin familie i stueetagen og på 1 salen boede en husmoder med sin datter og en logerende. Begge familier var beskæftiget med trykkeri og i bogbinderbranchen.

Den driftige malermester P. D. Løv opkøber i 1901 samtlige matrikler i blandt andet Odinsgade, som han senere bebygger med de ejendomme, der står endnu i 2009. Villaen Allersbro nedrives lige efter 1901 for at give plads til de nye lejekaserner. I 1860 lever der omkring 15.000 personer på hele Nørrebro.

*(nuv. Odinsgade 6-8)

Fra mit Udsalg i Brolæggerstrædet 77 er Prisen paa udmærket godt af Hvede brændt Brændeviin 24 fk. Potten, og der kan ikke tages feil, da jeg kun har dette Slags, som holder 8 Gr. Styrke.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 20. oktober 1841)

Brændeviin.

Fra mit Udsalg i Klosterstrædet 75 er Prisen for udmærket godt Brændeviin i Smaamaal 24 fk. i potteviis 22 fk., anden Sort 20 fk. Handlende gives Rabat.

C. Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 17. december 1842).

Sæde-Brændeviin.

I mit Udsalg, Klosterstræde 75, erholdes godt, reensmagende Sæde-Brændeviin, til efterfølgende bestemte Priser: Bedste Sort 20 fk., anden Sort 16 fk., dobbelt destilleret Kommenaqvavit 24 fk. Potten,

Christian Aller

Brændeviinsbrænder.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 18. november 1843).

At min elskede Mand, mine 7 Børns kjærlige Fader, Brændeviinsbrænder Christian Hansen Aller, efter faa Dages Sygeleie af Lungebetændelse er afgaaet ved Døden den 14de November, i en Alder af næsten 56 Aar, bekjendtgjøres herved sørgeligst for deeltagende Venner og Bekjendtere.

Juliane Aller
Fød Geshel.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 16. november 1852).

Ved Proclama af Dags Dato, som bliver læst i den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsret, ere Alle og Enhver, der have Noget at fordre efter min afdøde Mand Brændeviinsbrænder og Brygger Christian Hansen Aller, efter hvem jeg hensidder i uskiftet Bo, dog med Undtagelse af Prioritetshaverne i det Boet tilhørende Huus Nr. 75 i Klosterstrædet heri Staden, indkaldte med 12 Ugers Varsel til at anmælde og beviisliggjøre deres Krav enten for Undertegnede eller for min antagne Lovværge, Auctionsholder, Classelottericollecteur P. L. Thorbiørnsen, boende i Kronprindsessegaden 388, i Stuen; hvilket herved endvidere bekjendtgjøres.

Kjøbenhavn, den 7de December, 1852.
Juliane Christiane Aller
fød Gechel
Klosterstrædet Nr. 75.

(Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 10. december 1852)

Se også indslaget om bladudgiveren Carl Julius Aller (1845-1926) på denne blog.