(Indsendt af en hvis kår ikke tillader ham at indkøbe den fornødne brændsel til vinteren).
Indsenderen er overbevist om at den respektive vejkommission har gjort at for at lette tilkørslen af fødevarer og brændsel til København, og at en eller anden mangel hidrører fra at den er undgået sammes opmærksomhed. Han tror derfor også at vejen gennem Nørreskov måske uden denne i den reneste hensigt fremførte anmodning inden for kort tid endnu i år vil blive taget under reparation. Men hans ønske var at fremskynde arbejdet. Denne vej har ikke været repareret i flere år, og måske skyldes det den omstændighed at man, da de byer som har haft deres vejparter på den ved Københavns og Frederiksborg Amts fordeling er blevet tildelt andre, har forbigået at pålægge andre byer denne korte, men dog vigtige vejs reparation. Denne, man tør næsten sige i søle ufremkommelige vej, kunne let repareres når de to stenkister ved plantagerne fra nye oplægges og der forhøjes. Materialer hertil vil let kunne hentes fra den på denne side Fiskebækbroen beliggende bakke, der er så opkørt at hulvejen i den ikke tillader en vogn at køre forbi den anden, og dersom det hændtes at to vogne mødtes der, ville det måske være med største fare at de kom forbi hinanden.
Nørreskoven ved Farum tæt ved Kollekolle. Om den har set sådan ud på Politivennens tid er uvist. (Eget foto).
Da denne vej vist kan anses at være lige så vigtig for Københavns indbyggere som en hovedlandevej, fordi man nok tør påstå at den tredjedel af den tørv som forbruges her i staden bekvemmeligt føres ad denne vej fra Sjællands tørverige egne, så er det en ikke uvigtig grund til at bede vejkommissionen om at den må tages under reparation inden vinterens komme. For da vil den blive aldeles ufremkommelig, og dette vil forårsage at enhver tørvehandler næsten afholdes fra at føre sine varer til byen, når han for den ringe gevinst af nogle rigsbankdaler ikke agter enten at køre sin vogn itu, eller udmatte sine heste. Hvilket ikke kan undgås med mindre han vil køre et par miles omvej. Men dette kan han ikke gøre uden at tage mere for hans tørv, da det er enhver vel bekendt at transporten er det som gør denne varesort dyr. Og hvem lider under dette? Ingen anden end de københavnske indbyggere hvis evne ikke tillader dem at indkøbe den højst nødvendige brændsel til vinteren, og som når den ikke kan købes af bønderne må søge til spækhøkere og pugere der kunne tage så høj betaling de vil da ingen takst kan sættes derfor og intet magasin forefindes hvor den sælges for lavere priser.
(Politivennen nr. 40, Løverdagen den 5. oktober 1816, s. 600-604)
Indsenderen er overbevist om at den respektive vejkommission har gjort at for at lette tilkørslen af fødevarer og brændsel til København, og at en eller anden mangel hidrører fra at den er undgået sammes opmærksomhed. Han tror derfor også at vejen gennem Nørreskov måske uden denne i den reneste hensigt fremførte anmodning inden for kort tid endnu i år vil blive taget under reparation. Men hans ønske var at fremskynde arbejdet. Denne vej har ikke været repareret i flere år, og måske skyldes det den omstændighed at man, da de byer som har haft deres vejparter på den ved Københavns og Frederiksborg Amts fordeling er blevet tildelt andre, har forbigået at pålægge andre byer denne korte, men dog vigtige vejs reparation. Denne, man tør næsten sige i søle ufremkommelige vej, kunne let repareres når de to stenkister ved plantagerne fra nye oplægges og der forhøjes. Materialer hertil vil let kunne hentes fra den på denne side Fiskebækbroen beliggende bakke, der er så opkørt at hulvejen i den ikke tillader en vogn at køre forbi den anden, og dersom det hændtes at to vogne mødtes der, ville det måske være med største fare at de kom forbi hinanden.
Da denne vej vist kan anses at være lige så vigtig for Københavns indbyggere som en hovedlandevej, fordi man nok tør påstå at den tredjedel af den tørv som forbruges her i staden bekvemmeligt føres ad denne vej fra Sjællands tørverige egne, så er det en ikke uvigtig grund til at bede vejkommissionen om at den må tages under reparation inden vinterens komme. For da vil den blive aldeles ufremkommelig, og dette vil forårsage at enhver tørvehandler næsten afholdes fra at føre sine varer til byen, når han for den ringe gevinst af nogle rigsbankdaler ikke agter enten at køre sin vogn itu, eller udmatte sine heste. Hvilket ikke kan undgås med mindre han vil køre et par miles omvej. Men dette kan han ikke gøre uden at tage mere for hans tørv, da det er enhver vel bekendt at transporten er det som gør denne varesort dyr. Og hvem lider under dette? Ingen anden end de københavnske indbyggere hvis evne ikke tillader dem at indkøbe den højst nødvendige brændsel til vinteren, og som når den ikke kan købes af bønderne må søge til spækhøkere og pugere der kunne tage så høj betaling de vil da ingen takst kan sættes derfor og intet magasin forefindes hvor den sælges for lavere priser.
(Politivennen nr. 40, Løverdagen den 5. oktober 1816, s. 600-604)
