29 april 2014

Oprør i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset

Kjøbenhavn, den 8de December
Løverdagen den 25de f. Maaned afholdtes Forhør i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset, paa den ved Placaten af 31te August 1813 befalede Maade, i Anledning af en imellem Tugthuusfangerne aftalt, men opdaget Plan, at sætte sig i Frihed ved Udbrud næste Søndag Morgen, og under Forhøret Oplystes saadanne Omstændigheder mod nogle af bemeldte Fanger, at Directeuren for ovennævnte Straffeanstalt lod disse belægge med Arrest. Saasnart de andre Fanger, som hele Eftermiddagen havde viist sig urolige, erfarede dette, søgte de at tiltvinge sig deres Kammeraters Løsladelse af Arresten, ved til sædvanlig Sengetid, at modsætte sig deres Foresattes gjentagne Befalinger om, at gaae op paa Sovelofterne, og ved at samle sig paa den store Tugthuussal, hvor de udstødte Vinduer, nedbrøde Kakkelovne og Skillerumsvægge, søndersloge Bænke, Rokke m.m. og spærrede med disse Ting Indgangen. Directeuren, som imidlertid havde reqvireret militair Assistance, søgte ved endnu engang at bringe Fangerne med det Gode til Rolighed; men baade mod ham og mod Commandoet, som fulgte ham, kastedes Stene og Stykker af de sønderslagne Redskaber, da han selv blev truffen for Brystet, hvorhos Oprørerne truede med at ville sætte Ild paa Bygningen, naar ikke de Arresterede gaves frie, og raabte ud af Vinduerne til Rasphuusfangerne i disses Aflukker om Medvirkning. Ved Indgangens Spærring hindredes de fleste af Commandoet fra at affyre deres skarpladte Geværer, saa at kun eet Skud traf en Fange, og saarede ham i Laaret, da de øvrige vedbleve at trodse, indtil nogle Planker foranstaltedes opbrudte fra Loftet; dette bevægede de oprørske Fanger, som saae, at igjennem Aabningen kunde skydes ned paa dem, til at overgive sig.
Efter det Kongelige danske Cancellies allerunderdanigste Andrag, grundet paa Nødvendigheden med Kraft at dæmpe denne oprørske Aand, som kunde have de farligste Følger for Kjøbenhavns og dens Indvaaneres Sikkerhed, befalede Hs. Majestæt Kongen under 26de f. M. Generalauditeur og Deputeret i det Kongel General-Commissariats-Collegium Bornemann Ridder af Dannebrogen og Dannebrogsmand, Høiesteretsassessor Engelhardt og Politidirecteuren Justitsraad Hvidberg, at sammentræde i en Commission og uden Ophold efter den meest summariske Procesform, og saaledes, som ved den militaire Lovgivning i Henseende til Standretter er fastsat, at undersøge og paakjende denne Sag, da Dommen før Afsigelsen skulde forsynes med Kongelig Resolution.
Forhøret begyndtes strax, og Indholdet af den ved Commissionen næste Dags Formiddag affattede Dom er følgende: Tugthuusfangerne Hans Jensen Næsbye og Johan Heinrich Hamp ere ved de i Straffeanstalten ansatte Betjenters beedigede Rapporter, jevnførte med bemeldte tvende Fangers egne og Medskyldiges Udsigende, overbeviiste, at have paa egne og de øvrige Fangers Vegne ført Ordet under de tumultariske Optrin, ja endog efter Commandoets Ankomst erklæret de Arresteredes Løsladelse, som det eneste Vilkaar for de øvrige Fangers Rolighed. Efter bemeldte Omstændigheder, og deels paa Grund af, at Fangernes Opsætsighed mod deres Foresatte har været udviist under en Sammenrottelse, og ledsaget med Fare for disses Personer, deels med Hensyn saavel til almindelige Straffegrundsætninger, som i Særdeleshed til dem, hvorpaa Placaten af 31te August 1813 er bygget, og i Betragtning af de nævnte tvende Forbryderes Stilling, samt de paa dem allerede anvendte Straffe, tilkjendes dem at have deres Liv forbrudt. Derimod have fem andre Fanger vel deeltaget i Næsbyes og Hamps Handlinger; men i mindre Grad, og de bør desaarsag ikkun straffes saaledes: Rasphuusfangen Peder Hansen eller Rasmussen (hvis Alder er ikke fuldt 17 Aar) med 27 Slag med Kat i een Dag og med tvende Aars Arbeide i Rasphuset efter at have udstaaet den ham ved Dom af 13de December f. A. tilkjendte Straf af trende Aars Arbeide sammesteds; endelig: Rasphuusfangen Jens Nicolaisen Hagemann, samt Tugthuusfangerne Gottfried Bøhmstedt, Jens Olsen Klein og Peter Obel Nielsen, hver med Kat i to Dage, 27 Slag hver Dag.
Commissionsdommen blev strax efter dens Affattelse allerunderdanigst refereret for Hs. Majestæt Kongen i det geheime Statsraad, og forsynet med allerhøieste Stadfæstelse, da Commissionen tillige befaledes, at foranstlate bemeldt Dom publiceret og uopholdeligen exeqveret; hvilken Kongel. Befaling samme Eftermiddag opfyldtes i Henseende til Næsbyes og Hamps Henrettelse, og de øvrige fem Fangers Katning første Dag, ligesom ogsaa Katningens Gjentagelse udførtes næste Dag paa de fire dertil Dømte. Sagen mod de Fanger, hvis Løsladelse af den dem paalagte Arrest de øvrige Fanger vilde tiltvinge sig, er bleven behandlet efter den i Placaten af 31te Aug. 1813 indeholdte Forskrivt.

Den Kongelige Privilegerede Viborger Samler, 14. december 1815

24 april 2014

Forlangt Indrykkelse

Formiddagen den 10de October tildrog sig følgende sørgelige Begivenhed paa Vesterbro. En stor brun Hund kommer op i Gaarden fra Haugen, der løber ned mod Stranden. Den foer ind i Hundehuset og anfaldt Lænkehunden; men slap den, for at hævne sig paa en Pige, der vilde frelse den Lænkebundne, skambider hende i Armen, og forfølger hende op ad Trappen til Værelserne. Her beed den Øjnene ud paa en skaaren Puddel; og havde ødelagt et uskyldigt barn paa 1½ Aar, hvis dette ikke, Øieblikket iforveien var kommet ind i Værelset. Den bidte Pige kom strax ud paa Hospitalet, hvor hun siges blandt 50 Hundebidte Patienter at skulle være den ynkeligst tilredte. - Hunden foer siden ned, for at søndergnave sit Bytte i Hundehuset. Man skjød nu efter den, men den foer ud paa Gaden; og hvad videre Ulykke den siden har gjort, derom er ikke engang dens Ejermand, som boer her paa Broen, vidende.

Man ønsker ved denne Leilighed at gjøre opmærksom paa en i disse Dage udkommen lille Piece, der sælges i den gyldendalse Boglade, og som indeholder Forsigtigheds- og Forholdsregler i Henseende til gale Hunde og den af deres Bid hos Mennesker opstaaende skrækkelige Sygdom. 


Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn

Ellevte Aargang No. 83
Tirsdagen den 17 October 1815
Spalte 1302-1303


Berigtigelse
Den i Kjøbenhavns Skilderie No. 83 og i dagen No. 249 ommeldte farlige Hund, kan man nu, til Beroligelse for Publicum melde, er omtrent et Par Mile fra Staden dræbt, og ført hertil for at synes. Ogsaa maa man i samme Henseende, og for at forebygge Misforstaaelse, den i nysnævnte Blade anførte Omstændighed, at den af Hunden bidte Pige sagdes at være blandt 50 hundebidte Patienter den ynkeligst tilredte, saaledes forstaaes, at de, med et rundt Tal angivne ere successive, og ikke paa eengang, helbredte; thi, til Beroligelse kan ydermere dette tjene, at kun 12 Personer, deels paa Hospitalet og deels i Byen, ere for nærværende Tid under Cuur; hvilke alle formodes at blive gjenbragte til forrige Førlighed.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn

Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1335

Hr. R. Fenger, Præst ved vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn, meddeler i Statstidenden Raad for gale Hundes Bid. "Endskiøndt jeg ikke selv er Læge", siger Hr. Pastoren: "anseer jeg det dog for Pligt, at bekjendtgjøre: at jeg i min første Ungdom har seet 2de Mennesker, der vare bidte af gale Hunde, at være blevne helbredte, blot derved, at Saaret strax blev godt udrenset, og forbundet med sort Theriac (Theriaca Andromachi), en Salve som under dette Navn blev kjøbt paa Apotheket. Ingen af disse Mennesker, blandt hvilke den ene var mig nærpaarørende, fik nogensinde  Vandskye; ikkun den sidste følt undertiden en Iisnen i Tænderne, som han kunde stille ved at bide i Træe; men at Hundene virkelig vare gale kjendtes deraf, af de beed andre Hunde, der fik samme Sygdom, af hvilke een, der stod i Lænke og havde Hvalpe, endog aad sine egne Unger. Maatte nogen af mine Medmennesker, ved at følge dette uskyldige Raad, reddes fra denne græsselige Sygdom, vilde det indelig glæde mig."

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Løverdagen den 21 October 1815
Spalte 1339-1340

23 april 2014

Uro ved den brittiske gesandts bolig

Kiøbenhavn, den 31te August.
Efter anstillet Forhør over de Personer, der ved Politiet bleve arresteret i næst forrige Maaned i Norges Gade blandt Mængden, der havde forsamlet sig af Nysgierrighed udenfor den af den Kongel. Storbrittanniske Gesandt beboede Gaard, da samme i Anledning af de allierede Hæres Seier i Frankrig var illumineret, fordi de formodedes at have giort sig skyldige i den der stedfundne Uorden, ere 2de, nemlig Fasting og Schiødt, blevne af Politieretten dømte til at hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, hvorved den Tid, de, medens Sagen blev forhandlet for Retten, tilbragte i Fængsel, er bleven dem tilregnet i Straf.
Soldaten Stubbekiøbing, som ved Vidnernes Udsagn ikke kunde overbevises om at have taget Deel i Opløbet, er af Krigsretten bleven frikiendt, og har indtil Sagens Udfald udholdt en langvarig Arrest.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 7. september 1815.

22 april 2014

Indenlandske Efterretninger

Kjøbenhavn d. 7 Juli. I Anledning af de hertil ankomne Efterretninger om de af de allierede Armeer vundne betydelige Seire, hvorved alle Staters Rolighed paa ny kan ansees at være befæstet, lode samtlige herværende fremmede Gesandre i Aftes deres Vaaninger paa det smagfuldeste illuminere; ved denne Leilighed var især udenfor den engelske Gesandts Bolig sammenstimlet endeel Pøbel, som raabte og støiede paa en høist uanstændig Maade, hvilket foranledigede Politiet til at arrestere tre eller fire af disse Anstiftere af Uorden, som ikke ville undgaae den fortjente Straf. (St. Tid.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 54
Løverdagen den 8 Juli 1815
Spalte 855

Slaget ved Waterloo, Napoleons definitive nederlag, stod den 18. juni 1815.

21 april 2014

Nekrolog over Haagen

I Gaar eftermidags Kl 4½ overgik fra Liv til Død den af Hovedstaden for Virksomhed i Embedsførelse saa høistfortiente Politidirecteur, Etatsraad Haagen, Ridder af Dannebrogen. Det tilkommer Juristerne paa den Afdødes Grav at plante Forglemmigei. Kun tillades det Udgiverne at tilføie, at aldrig har vel nogen Politimester oplevet en saa vanskelig Tidspunkt at være Politimester i, som netop den Afstolede. Af Skaderen selv syntes han bestemt til denne post. Streng Alvor hvilede paa hans Pande, naar det gialdt at straffe Forbryderen; Blidhed og Godmodighed lyste derimod frem deraf, naar det angik Raadførsel, Planer og Undersøgelser Ufortrøden var han bestandigen paa sin Post. Hvilket byrdefuldt Embede varikke hans i 1801 og endnu mere i 1807? Og dog, selv under det rædsomme Bombardement, udmærkede Manden sig bestandig ved Liv, Aands Raskhed og Fyrighed. Fra den tidlige Morgenstund til den sildigste Aftenstund var han uafladeligen paa Færde, for at styre Alt og vaage over Medborgeres Eiendomme. Kongen paaskiønnede hans Fortieneste og udnævnede ham til Ridder af Dannebrrog. Medborgere! Staten har tabt en vigtig, drivtig, retsindet Mand; han vil savnes: skienker den hensovede en taknemmelig og venlig Taare.

Dagen 4. juli 1815.

20 april 2014

Rig slave

Forrige Aar døde i Rendsborg i Slaveriet en uærlig Slave, som i 30 Aar han havde tilbragt i denne Tilstand, havde erhvervet en rede Formue af 6000 Rdlr. S. H. K ved - Smaaehandel. Han forstod at drage Nytte af sine Medslavers Bisysler, vidste at drive sin liden Handel med Fordel, og havde endnu bedre lært den Konst, at holde paa sin Gevinst. Saaledes retfærdiggjorte han Ordsproget: "Ved Sparsomhed bliver Man riig". Men ligesaa fuldt bekræftede han Sandheden: "De, som ville være rige, falde i Strikker og Snarer". Da han i den senere Tid, uagtet al sin Forsigtighed, gjorde et uafvendeligt Tab af sin halve Formue, hængte han sig i Fortvivlelse. For et begaaet Drab skal han have været dømt til Slaveriet. Hans Efterladenskab var forfalden; men vor milde Regjering afstod paa gjort Forestilling de 4800 Rbd. S., som det bestod af, til Selvmorderens Broder, der har et Embede ved Toldvæsenet.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 19. juni 1815.

19 april 2014

Frederik 6. som østrigsk chef

Wien 5te og 7de May.
Hs. M. Kongen af Danmark vil d. 15 D. forlade Wien og begive sig til sine Stater. (Efter andre Tidender ventes Hs. M. til Leiptzig d. 18de og til Altona den 21de May) Hs. M. Keiseren har udnævnt Hs. M. Kongen af Danmark til chef for Infanteriregimentet Reisky. Kongen har derfor og viist sig i den Østerrigske Uniform og er i i Besynderlighed lagt Mærke til, som en god Rytter.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 22. maj 1815.

Lyststeder sælges

Under Krigen havde en Deel Folk faaet saa mange Penge, at de ikke vidste, hvorledes de skulle anvende dem, og en Følge heraf var, at de anskaffede sig Lyststeder. Men ligesom Tidsomstændighederne lære dem, at bruge deres Penge "ei blot til Lyst", saa skille de sig ved deres Lyststeder Nu have næsten alle saa ganske tabt al Lyst til Lyststeder, at der næsten hver Ugedag er en eller anden sjællands Villa til Auction. I Adresseavisen anmældes ikke færre end 7

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 1. maj 1815.

Napoleons udsending afvist

København, den 21de April.
Paa forlangende af Hr.Marquis de Bonnay, Hs. allerchristeligste Majestæts herværende Gesandt, indrykkes følgende.
Meddeelte Artikel:
"Den 16de d. M. ankom en fransk Coureer, affærdiget fra Paris den 30te Marts af Hr. Caulincourt,  Bonapartes Minister, der til Staden, medbringende en Paquet, adresseret til Hr. de Bonnay, fransk Minister i Danmark, i Kiøbenhavn, Marquis de Bonnay, Hs. allerchristeligste Majestæts overordentlige Gesandt og befuldmægtigede Minister hos Hs. Majestæt Kongen af Danmark, fornærmet over, at Undergivne af en Høvding for Oprørere, turde vove at henvende sig til ham, har tilbagesendt Paquetten, uden at værdige at aabne den, og Coureren , som ikke var overdraget noget Ærende til den danske eller svenske Regiering, reiste Dagen efter tilbage til Hamburg.
Hr. de Cabre, Secretair ved den franske legation, har havt særegne Bevæggrunde til at aabne den Paquet med hans Adresse, som overbragtes af samme Coureer; men han har strax sendt hvad den indeholdt til Grev Jaucourt, Hs. Majestæt Ludvig den 18des Minister, som midlertidig har Portefeuillen for udenlandske Sager."
Denne Coureer er den samme, som i Statstidenden No. 31 under Artikelen Brüssel den 8de April er bleven ommeldt. Han var expederet den 30te f. M. fra Paris til Stockholm, over Haag og Kiøbenhavn og forsynet med et Pas, hvilket saavel af Statssecretairen Baron Nagel, som af Fæstningen Bentheims Commandant var viseret.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 27. april 1815.

16 april 2014

Slagterboder på Nikolaj Plads

Slagterboderne paa Amagertorv ere i Onsdags blevne henflytteede til Nicolai Kirke, hvorved Torvet nu har faaet en fri Udsigt. Pladsen omkring Kirken har faaet et ganske forandret Udseende, og Veien igjennem Kirkegaarden fra Viingaardsstræde til Lille Kongensgade kan betragtes som en ny Gade. Man er nu i Færd med at nedrive Hovedindgangen ud til Vingaardsstræde, over hvilken Aarstallet 1624 findes,og som er prydet med mange Zirater og adskillige Steenbilleder.

Den Kongelige privilegerede Viborger Samler, 5. januar 1815

14 april 2014

Blandede Efterretninger.

H. M. Kongen af Danmark besøger i Wien uafbrudt alle Forvaltnings- og Videnskabelighedsanstalter, og værdiger dem sin fortrinlige Opmærksomhed. Den 5te Novbr. besøgte han i Selskab med sin Svoger Hertugen af Holsteen-Beck, sine Adjutanter og Andre, det Keis. Kongel. Kniplingsmanufactur. H. M. undersøgte denne Industrieanstalt med den, denne høje Monark egne Videlyst indtil den mindste Omstændighed, og tilkjendegav sammes Forstander, de 4re Søstre Vandencruyee, Sit allerhøieste Velbehag.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 94
Tirsdagen den 22 November 1814
Spalte 1502

Endelig kunne fredstraktaten mellem Frederik 6. og kejseren af Rusland, 16. november 1814 bringes i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, lørdag den 10. December 1814, spalte 1575-1578

13 april 2014

Blandede Efterretninger.

Wien, den 19de October. Danmarks Dronnings og Kronprindsens Fødselsdag høitideligholdtes igaar paa det festligste her ved Hoffet. Saasnart Hds. Majestæt Keiserinden-Dronnningen havde bragt i Erfaring, at denne Dag var en Frestdag for Kongen af Danmark, lod hun alle med Hs. Majestæt beslægtede Prindser, samt Hs. Excellence Hr. v. Rosenkratz, Greverne Bernstorff, Hs. Excellence Hr. v. Hauch og General v. Bülow indbyde til Taffel, hvor Østerrigs Keiseerinde udbragte Dronningen af Danmarks Sundhed. - Hds. Majestæt Keiserinden af Rusland, Storfyrsterinderne og Enhver, som var indbudet til Taffelet, toge oprigtig Deel i Kongens Glæde. - Allerede om Morgenen havde Keiserinderne og Storfyrstinderne ladet Kongen lykønske. Dronningerne af Bayer og Würtemberg, samt mange andre, navnlig Erkehertuginden, Hds. Majestæt Keiserinden-Dronningens Moder, overbragte selv deres Lykønskninger.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 93
Lørdagen den 19 November 1814
Spalte 1479-1480

Kronprinsen, den senere Christian 8., havde fødselsdag 18. september. De glade meldinger om taflet stod i stor modsætning til de diplomatiske resultater på Wienerkongressen.

12 april 2014

Indenlandske Efterretninger.

Mariboe, den 3de November. Igaar var her i Mariboe en tumultarisk Affaire imellem nogle ubændige og kaade Bønder fra Vaabensted og Radsted, under Grevskabet Hardenberg, som vare tilsagte at møde ved Sessionen, og en Vertshuusmand og hans Naboe her af Byen. Bemeldte Bønder bleve nemlig grove og baldstyrige fordi Vertshuusmanden næsten havde udsolgt sit Forraad af det lollandske aqva toffana (Brændeviin). Da nu Vertshuusmandens Naboe vilde være tredie Mand, blev han meget forslaaet i Hovedet og Øjet. Tumulten var skrækkelig; men saasnart physisk Magt paa behørig Maade med Kraft og Bestemthed blev anvendt, blev alting strax i Orden bragt. Nogle af Hovedmændene bleve arresterede og et foreløbigt Forhør paa Øjeblikket optaget. - Ligeledes skal ogsaa nogle Bønder fra Hertizløv o. s. v. have taget sig den Friehed, at gjøre Spectakler om Aftenen paa deres Hjemvei fra Sessionen, ved Engestofte slaaet Forvalteren o. s. v., i hvilken Anledning skrivtig Klage er indgiven til vedkommende Jurisdiction.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 90
Tirsdagen den 8 November 1814
Spalte 1437-1438

11 april 2014

Indenlandske Efterretninger

I Gloslunde Sogn er i denne Tid indtruffen følgende Begivenhed: "En Tjenestepige fandt Drivt og Anledning til at underrette sin Madame om hvorlunde 2de af hendes Medsøstre anvendte alt for megen Tid paa at udhvile deres trætte og mødige Lemmer paa Malkepladsen. For nu at tilfredsstille deres Hævngjerrighed over en saa uhyre Fobrydelse, gjøre de dem et Riis af Brændenelder med en Tidsel i Midten, hvormed de uden videre Formaliteter opvartede deres Medsøsters posteriora paa det eftertrykkeligste. Da hun nu besværede sig for sin Huusbonde over slig en Adfærd, blev hun Dagen efter tracteret med samme Confect. Ved en Politieret, som i den Anledning blev holdt, bleve bemeldte 2de drabelige Skjoldmøer dømte til at spæde deres Kjød, kælne deres Hevngerrighed og gjøre Bod og Bedring med at sidde paa Vand og Brød i 8 Dage." (Mariboe Av.)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 90
Tirsdagen den 8 November 1814
Spalte 1437

10 april 2014

Indenlandske Efterretninger.

I Torsdags Eftermiddags omtrent Kl. 2½ opkom i den stærke Storm en heftig Ild i Sundbyøster paa Amager, der udbredte sig hurtigt og tændte i Naboebyen Sundbyvester. Ved Hjelp af Kjøbenhavns Brandcorps var den største Fare overvunden Kl. 6, skjøndt Ilden længere blev ved at brænde, hvor den havde antændt. Efter Sigende skal 17 Gaarde og 40 Huse være ødelagte, og omtrent 70 Familier blevne Huusvilde og have tildeels mistet alt hvad de eiede. Dette har foranlediget de Herrer Hs. Exc. Stiftsamtmand Moltke, Amtsforvalter Justitsraad Bierg, Major Aagaard og Sognepræsten Bruun til at anmode velgjørende Medborgere om Gaver for disse høisttrængende Familier. Hvad der tilstilles Dem vil blive uddeelt efter bedste Overbeviisning, og derfor i sin Tid offentligen aflagt Regnskab.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 89
Løverdagen den 5 November 1814
Spalte 1418-1419

Indenlandske Efterretninger.
De afbrændte Tomter i Sundbyvester og i en Deel af Sundbyøster paa Amager yde et sørgeligt og rørende Syn. Man seer næsten intet uden de nøgne Skortstene, og Haugerne ved Bygningerne ere for det meste nedtraadte. Paa Redningen af Bohave var her næsten aldeles ikke at tænke under Stormens og Ildens Rasen. Medens den ene Bymand var i Færd med at hjelpe at slukke eller nedrive den andens Huus eller Gaard, havde Ilden allerede taget fat i hans egen, og han maatte ile did. I en Tid af ti Minutter havde Luen allerede grebet stærkt om sig. Enhver reddede det Lidet, han kunde, og Creaturerne løb hylende og fortumlede omkring imellem de luende Bygninger. For det meste var det Huse, som brændte, hvilke samtlige ikke vare forsikrede i Brandcassem og af 9 afbrændte Gaarde vare kun 3 assurerede.
[Herefter om hvem der ydede hjælp til de skadeskomne]

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 90
Tirsdagen den 8 November 1814
Spalte 1435-1436

Indenlandske Efterretninger
llden paa Amager opkom hos Gaardmand Ole Hansen i Sundbyeøster, som med Familie var taget til Kjøbenhavn. Da de kom hjem,befalede de Pigen at gjøre Ild for at stege en Steeg. For at skynde sig tog hun endeel Kartoffeltoppe og lagde paa Ilden. Disse gave en stærk Ild. En Gnist, som fløi op igjennem Skorstenen, faldt ned paa Straataget og antændte paa Øieblikket. Vinden var S. O. til O., og som en Følge heraf fløi Gnister med Flammer fra den ene Gaard til den anden og endelig over paa den anden Bye Syndbyevester. Saavidt Man ved er intet Menneske kommet til Skade, men adskillige Heste og Quæg fandtes stegte. Som sædvanlig ved slige Leilligheder var Tyveriet i fuld Gang, men nogle bleve grebne i Gjerningen.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 93
Løverdagen den 19 November 1814
Spalte 1479-1480

09 april 2014

Blandede Efterretninger.

Wien, d. 2 Oct. Hs. Majestæt Kongen af Danmark besøgte den 29 Sept om Formiddagen det herværende Keiserlige Kongelige Hofbibliothek, yttrede sit Velbehag over Mængden og den efterlignelsesværdige Orden af de derværende Haandskrivter, over Rigdommene og den lykkelige Fordeling af trykte Bøger i alle Fag, endelig over det fortræffelige og i sin Art virkelig eneste Locale. - Ved deres Sammenkomster iagttage Monarkerne paa ingen Maade hiin strænge Etiquette, som saa let forjager Munterheden fra Selskaberne; men de have antaget, at altid den ældre i Alder har Fortrin eller Forsæde.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 84
Tirsdagen den 18 October 1814
Spalte 1344


Rangfølgen var:
Kongen af Würtemberg (1754)
Kongen af Bayern (1768)
Kongen af Danmark (1768)
Keiser Franz (1768)
Kongen af Preussen (1770)
Keiser Alexander (1777)
Det muntre lag gav sig ikke udslag i diplomatiske resultater. Først den 14. november ratificerede den russiske zar en fredsaftale der betød at de russiske tropper kunne forlade Holsten - og det endda først efter at England havde grebet ind til Danmarks fordel for at svække russerne.
Og man skulle vente helt til juni 1815 for en afklaring af kompensation for at Sverige havde sat sig på Norge. 

08 april 2014

Blandede Efterretninger.

Wien, den 24 Septbr. Førend Hs. Maj. Kongen af Danmark ankom hertil den 22de d. om Eftermiddagen var General Baron v. Steigenresch sendt af Hs. Maj. Keiseren Kongen imøde for at melde, at hans allernaadiske Herre havde isinde at modtage Kongen udenfor Wien. Da Keiseren nærmede sig med et glimrende Følge, steeg Kongen af Vognen, ligesom også Keiseren af sin, og begge Majestæter omarmede hinanden Paa Keiseren Anmodning tog Kongen Plads hos ham i hans aabneVogn. Tropperne paraderede, Canonerne bleveløsnede, og Kongen førtes til den keiserlige Borg, hvor Allerhøistsamme steeg af. Kort efter Ankomsten modtog Hs. MAj. Besøg af Erkehertugerne og Hs. Maj. aflagde sit Besøg hos Keiseren og Keiserinden. Omgangen mellem begge Monarcher er i høieste Grad utvungen og venskabelig. Ogsaa Storfryst Constantion ventes hertil.
Wien, den 25de Septbr. Saavel den 23de som den 24de d. spiste Deres Majestæter Kongen af Danmark og Würtemberg i Selskab med Hans Majestæt Keiseren.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 82
Tirsdagen den 11 October 1814
Spalte 1311

Frederik VI havde holdt på Napoleon til det sidste. Han var ikke inviteret med til Wienerkongressen, men Østrig og Kejser Franz II (den eneste af de allierede stormagter som Danmark ikke havde været i krig med) havde opfordret ham til at komme, da de ikke ønskede den danske stats undergang. Frederik VI blev på kongressen opfattet som en tragisk figur, og hans land som havende lidt meget.

07 april 2014

Indenlandske Efterretninger.

Ved Høiesteret er et Par Tyvs Arrestantere paa een Dag idømte i to forskjellige Sager. Da de ved den første Dom vare dømte til at kagpidskes, brændemærkes og Slaverie paa Livstid, saa bortfaldt derved paa en Maade den i sidste Sag idømte Straf, hvorefter de ogsaa skulde stryges til Kagen, og hensættes til Arbeide i Kbhvns Fæstning deres Livstid. De hedte Niels og Peder Christensen, hvorved endnu er at mærke, at i den sidste Sag vare ikke mindre end sex Tiltalte det samme Tilnavn, og to vare saa unge at de bleve dømte til at straffes med Riis af deres Forældre. 

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 78
Tirsdagen den 27 September 1814
Spalte 1242

06 april 2014

Indenlandske Efterretninger.

Mariboe, d. 26de August. I denne Tid har nogle Landstrygere og Dagdrivere opholdt sig i Falster. Omtrent 20 Personagere af disse for den offentlige Sikkerhed saa farlige Individuer ere imidlertid indtil videre anviste frit Qvardeer; dog befindes iblandt dem endeel Børn, som have gjort Følgeskab med deres Forældre, for, ventelig liig fordum Zigeunernes Børn, at kunde blive tidligen indviede i den Hemmelighed at rapse og stjæle efter et ordentlig Tyvesystems Regler, grundede paa følgende iblandt ovenmeldte udlærte Tyve gjendende Princip: "Raps og stjæl saaledes, at Du paa ingen Maade og under ingen Omstændigheder kan blive røbet, da Du ellers i Mangel af den fornødne Conduite og Behændighed kan vente Dig et tilstrækkeligt Liv fuldt af Prygl."
(Mariboe Avis)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 70
Tirsdagen den 30 August 1814
Spalte 1114

05 april 2014

Indenlandske Efterretninger.

Torsdagen den 28 Juli Kl. 12 helligholdt det Kjøbenhavnske Universitet en Sørgefest til høist salig Kong Christian den Syvendes Minde, hvortil Professor Thorlacius havde indbudet ved et Program, der i alcaiske Vers skildrede Dannerstatens Held under syvende Chrstians Regiering. De Indbudne forsamledes hos Etatsraad Bugge for derfra tilligemed Professorerne at begive sig til Kirken. Saasnart den talrige Procession, bestaaende af Statsministrene, de fornemste Embedsmænd fra alle Collegier foruden en Deel andre Videnskabsyndere og Lærere var kommen ind i Kirken, ophørte Klokkernes Ringen; og en Sørgemusik begyndte, forfattet af Professor Ridder Kunzen og udført af det Kongel. Kapel. Efter at Kantaten var afsjunget af et Antal akademiske Borgere, fremtraadte Professor Thorlacius paa et Sort behængt Katheder, der var blevet opreist i den midterste Gang paa Kirkegulvet, og udviklede for den store Forsamling i en latinsk Tale Rigets Skjebne under høistsalig Kongens lange Regierung, og de Ideer, som i denne havde ledet Statsstyrelsen. Efter Talen blev afsjunget et Chor, hvorpaa Processionen igjen vendte tilbage til det Sted, hvor den havde samlet sig.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 61
Løverdagen den 30 Julii 1814
Spalte 967-968

04 april 2014

Indenlandske Efterretninger.

Kjøbenhavn, den 22de Juli. Til at overbringe høistsalig Kong Christian den Syvendes Liig var allernaadigst bestemt en Brig, som afgik herfra til Kiel i Juni Maaned, for der at imodtage det høie Liig, når det var bragt fra Rendsborg, paa den dertil bestemte Barkasse, som gik op ad Kanalen, og henlagdes paa et til det høie Liigs Imodtagelse beqvemt Sted paa Kanalen ved Rendsborg. Overførelsen af høistsalig Kongens Liig fra Rendsborg til Roeskilde Domkirke var anbetroet Overkammerjunker Buchwaldt, som ledsagedes af Kammerjunker Røepstorff af Garden tilfods, hvilke, saa ofte de havde noget at iagttage ved det høie Liigs Overførelse, vare i dyb Sorg med Sørgekappe. De bleve stedse der hvor Liget befandtes, saavel paa Briggen, der førtes af Capitainlieutenant Kaas, som paa Barkassen, der modtog Liget fra Rendsborg oog bragte det til Briggen ved Kiel, samt igjen førte det fra Briggen til Kjøge, hvor det landsattes. Da Barkassen var ankommet til Rendsborg den 28de Juni, og Alting iøvrigt var færdigt til overførelsen af det høie Liig, aftalte Overkammerjunkeren det fornødne med Hs. Durchlauchtighed Prinds Frederich i Rendsborg, for at bestemme Dagen, paa hvilken det høie Liig skulde udføres fra Rendsborg. Med Briggen fulgte en Bygningsconducteur til Rendsborg og derfra herhid, for at have det mecaniske Tilsyn til Kistens Conservation ved Løsskrueingen og Befæstelsen paa Fartøiet, Udtagelsen deraf igjen og Befæstelse paa Liigvoognen. Udførelsen af det høie Liig i Rendsborg, skete meget tidlig om Morgenen den 8de Juli, udaf Kirken til Barkassen, (som herved commanderedes af tvende Officierer fra Briggen) i al Stilhed og uden videre Følge, end alene Overkammerjunkeren med Overhofmarschalstaven i Haanden, som gik foran, og Kammerjunker Røepstorff som gik bag efter Liget. Det høie Liig bares fra Kirken og til Barkassen af 12 Oberster og Commandeurer, hvilke, saavelsom alle Officierer paa Briggen og Barkassen, bare ved deres Uniform sort nedhængende Skjærf af Flor over Skulderen, og Flor om Armen. Under Udførelsen af Liget fra Kirken til Barkasssen ringedes med Byens Klokker, og da det høie Liig indsattes i Barkassen, som vedvarede saalænge det høie Liig var i Nærheden af Fæstningen. Da Barkassen kom til Udløbet af Kanalen, i Nærheden af Briggen, saluteredes fra Briggen med 27 minutskud,hvornæst deet høie Liig toges op paa Briggen og hensattes i det dertil paa Briggen indrettede Ruf. Briggen tiltraadte strax efter Modtagelsen af det høie Liig Reisen til Kjøge, og Barkassen fulgt med Briggen. Barkassen førte, imedens det høie Liig var deri, et sort Flag fra Campagnen, og et sort Flag med en sort Vimpel ovenpaa en Vimpelstage af Forstavnen; Chalouproerne paa Barkassen vare klædte i hvide Skjorter med sort Skjærf om Livet, sorte Baand om Armene og sort Flor om Hattene. Vagtholdet paa Briggen forrettedes af den paa Briggen commmanderede Soldatesque. Ved Briggens Ankomst til Kjøge den 11te Juli forblev det høie Liig ombord i Briggen indtil Alt Liigprocessionen betræffende var tilbørligen anordnet, til hvilken ende, den paa Briggen høistecommanderende Officier, ved hans Ankomst uden for Kjøge, skrivtligen underretttede Overhofmarschallen om hans Ankomst, for at overkammerjunkeren igjennem Overhofmarschallen kunde modtage Hs. Majestætss nærmere Befaling, naar det høie Liig skulde landsættes. Da Dagen hertil var bestemt landsattes Liget om Eftermiddagen den 15de Juli, henimod Aften, til hvilken Ende det høie Liig udtooges af Briggen og indsattes paa Barkassen, som ved denne Leilighed commanderes af Hs. Majestæts Jagtcapitain, med tvende under sig havende Officierer fra Briggen. Da Liget var indsat paa Barkassenog denne forlod Briggen, saluteredes fra Briggen med Minutskud, som vedvarede saalænge, indtil det høie Liig var sat paa Liigvognen i Kjøge, og denne var ude af Kjøge. I Kjøge udtoges det høie Liig af Barkassen af 6 Oberster og 6 Commandeurer, og sattes paa Liigvoognen, hvorefter disse befordredes fra Kjøge til Roeskilde, for paa den følgende Dag at udtage Liget af Ligvognen igjen og bære det ind i Domkirken. Ved Kjøge Bro befandtes et Detachmend Cavallerie, som eskorterede det høie Liig til Møllen udenfor Roeskilde, hvor det afløstes af Garden til Hest. Der ringedes med alle Klokkerne i de Byer og Kirker, forbi hvilke det høie Liig bragdes fra Kjøge til Roeskilde, saalænge som Liget kunde sees fra ethvert Sted. Saasnart Liigkisten var fastskruet paa Liigvognen, kjørtes det Natten igjennem, uden videre Følge, end alene Overkammerjunkeren og Kammerjunkeren, hvilke kjørre i en Kareth foran Liigvognen; omkring Liigvognen rede 24 Staldkarle i sorte Livreer med Beegfakler og Lanterner. Saasnart det høie Liig den 16de Juli var ankommet til Mølllen uden for Roeskilde, og Overkammerjunkeren havde underrettetOverhofmarschallen derom, samt igjennem ham modtaget Hs. Majestæts Befaling at Processionen skulde begynde, og alle Equipager med Tilbehør, saavelsom de 2de Sørgemarschaller, som vare Majorer, de 4re Kammerherrer og Storkors, som skulde bære Himlen, de 6 Oberster og 6 Commandeurer som skulde bære det høie Liig, de 4re Kammerjunkere (hvoraf Kammerjunker røepstorff var den ene, som stillede sig ved Hovedet paa den høire Side af Kisten) som skulde bære enderne af Lligklædet, tilligemed de 4re Majorer af Landetaten og 4 Capitainer af Søetaten, der skulde føre Hestene for Liigvognen, og de 6 Premierlieutenanter af Landetaten og 6 Secondlieutenanter af Søeetaten, som forrettede Drabanttjeneste, vare indtrufne paa Stedet hvor Processionen skulde begynde, steeg Overkammerjunkeren tilhest, med Overhofmarschalsstaven i Haanden; hans to Tjenere i Sørgelivreer gik foran Hesten; de fire Kammerherrer og Storkors, som skulde bære Himlen over Liget, stege ligeledes til Hest. Toget begyndtee og fortsattes fra Møllen uden for Roeskilde, og lige til Roeskilde Domkirke, i følgende orden [Her følger en detaljeret gennemgang af de 16 opdelinger i ligtoget, samt dernæst en opremsning af tilskuerne i kirken]
Saasnart det høie Liig kom ind i Kirken begyndte Sørgemusikken, hvilken vedvarede indtil det høie Liig var hensat i Capellet; herpaa nedlagde Overkammerjunkeren sin Overhofmarschalsstav ved Fødderne af Kisten, hvorefter Processionen begav sig ud af Kirken hen til Palaiet, saaledes, at de første af rangen parviis fulgte strax efter Hs. Majestæt og Hs. Højhed Prinds Ferdinand, og de ringeste i rangen tilsidst; herved tog Overkammerjunkeren Plads i Følget efter sin Rang.
Der ringedes med alle Klokkerne i Roeskilde By, fra det Øieblik af, at det høie Liig kom til Møllen uden for Roeskilde By, hvor Processionen begyndte, og vedvarede saalænge indtil det høie Liig var bisat i Roeskilde Domkirke, og Processionen var forbi. (Stats-Tid)

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 60
Tirsdagen den 26 Julii 1814
Spalte 949-952

Der er tale om en transport af et over 6 år gammelt balsameret lig. Christian 7.s lig havde siden 1808 ligget i Rendsburg, hvor han døde den 13. marts 1808, altså hele 8 år før bisættelsen i Roskilde Domkirke.  Arkitekt C. F. Hansen gik i gang med at designe to kister - en indre og en ydre. På grund af krigen måtte liget midlertidigt opbevares i garnisonskirken i Rendsborg. Det balsamerede lig lå på et bord i en måned, idet kisterne først ankom den 25 april. 25. april-7 maj lå kongen lit de parade. Fortrinsvis besøgt af holstenere. Herefter blev den indre kiste lagt i den ydre og den 14.maj båret til et sidekapel i kirken. Her lå det i over 8 år før det kunne transporteres til Roskilde over Køge efter afslutningen af Englandskrigene. Datidens balsameringskunnen taget i betragtning har det nok ikke været en lugtfri oplevelse midt i sommerheden. Den 28. juni 1814 ankom en barkasse og brig til Rendsburg, som afsejlede 8. juli mod Køge, hvortil det ankom 11. juli. Den 15. juli afgik det mod Roskilde, hvor det ankom den følgende dag og blev bisat i kirken. 

03 april 2014

Indenlandske Efterretninger

Ligesom Forstaden uden for Vesterport nu ganske igjen har hævet sig af sin Aske, siden Beleiringen 1807, saaledes vinder Frederiksberg-Bye, der tilligemed sit Slot og dets fortreffelige Hauge, næsten fortjente at kaldes det lille Kjøbenhavnske Versailles, med hver Dag i Skjønhed og Ynde. De for faa Aar siden nydelig indhegnede Pladse uden for Bygningerne i Allegaden, ere nu blevne til deilige Hauger, som eierne, der for det meste ere velhavende Folk, kappes om at forskjønne med de smukkeste Anlæg. Det hele ligner nu den yndeligste Schweizerby. De forrige lave hytter forsvinde efterhaanden og de smagfuldeste Lyststeder reise sig i deres Sted. I Bredgaden, paa den Plads, hvor tilforn det saahaldte Sukkerhuus stod, lader Hr. Etatsraad Schleyer opføre en smagfuld Bygning. Kammerraad Bøghs forrige Gaard paa hjørnet af Alleegaden og Gamlekongevei, er af den nuværende Eier, Hr. Apotheker Stolpe paa det smagfuldeste bleven forskjønnet, og Haugen uden for nydelig indrettet i engelsk Smag. Men hvad der i Menneskevennens Øjne i endnu høiere Grad forøger Byens Skjønhed ere to menneskekjerlige Stiftelser, som i de sidste Aar har faaet deres tilværelse her: den ene er afdøde Geheimeconferenceraadinde Wærns Stiftelse for fattige Embedsmænds Døttre, hvortil den store hvide Gaard, der forhen har tilhørt afdøde Silke- og Klædekræmmer Bøttger, er bleven indrettet, og hvor nu 12 Elever under 2 Lærerinder opdrages, og det andet et Fattighuus, som Fattigvæsnets Direction har ladet indrette i en Gaard, tæt ved Hjørnet af Bredgaden og Alleegaden, som for to Aar siden afkjøbtes Hr. Hansen, og hvor adskillige Fattige yde Føde og Huusly; Ogsaa den indenlandske Konstflids Venner finde her paa deres Lystvandring en behagelig Tilfredsstillelse: Hr. Grosserer Brock-Hansens Kllædefabrik i Alleegaden, hvor der er 10 til 12 Stole igang, sysselsætter daglige 110 Mennesker ,og tjener ikke lidet tilat holde de mange Fattige, som denne By i saa mange Aar har været bebyrdet med, i en nyttig Virksomhed. Alle Fattige, som kun ville arbeide, kunne finde Sysselsættelse her, det være nu Fabrik- eller Haugearbeide; da f. Ex. en Lugekone fortjener 12 til 14 Mk. dagligen. Ikke umærkeligt er det, at en Olding fra Trondhjems Stift, Anders Nordmand kaldet, som er 92 Aar gammel og under Frederik den Femte har tjent ved Fødgaarden, endnu er saa rørig at han kan arbeide; han har nylig anlagt 2 Hauger her i Byen, og kan saaledes i denne høje Alder endnu ernære sig af sine Hænders Arbeide. - Det forhen saa stygge Kjær ved Enden af Allegaden er bleven renset og nydelig indhegnet med et firkantet Rækværk. Ogsaa Egnen omkring Frederiksbergby forskjønnes alt mere og mere. Ved Falconeralleeen har Hr. Overkrigscommissair Langeland tilkjøbt sig 32 Tønder Land, for 92,000 Rdlr. D. C., og lader nu opføre der en smagfuld Bygning, og anlægge en smuk Hauge. - Den yndige Slotshauge vedligeholdes, som billigt, paa det omhyggeligste, og det Kongelige Herskab morer sig her ved lystseiladser i Canalen, der sædvanligst ledsages af Musik, og ved at drikke Thee paa den saakaldte Øe, hvis Beliggenhed er yderst romantisk.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 56
Tirsdagen den 12 Julii 1814
Spalte 888-889

02 april 2014

Indenlandske Efterretninger.

Hr. F. Thura, Sognepræst for Giern og Skanderup Menigheder i Jylland, har i et Tillægsnummer til Aarhusavisen af 2. April ladet indrykke en vidtløftig Bekjendtgørelse, hvoraf erfares, at Troen til Bønnens overordentlige Kraft i Skanderup Kirke fremfor nogen anden Kirke er saa ubeskrivelig stor, at i denne Tid adskillige langveisfra have indfundet sig hos Hr. Thura for ved Bøn i hans Annex-Kirke, at skaffe deres Syge den tabte Sundhed tilbage, uagtet Præsten forsikrer, at i hans Sogn gives Syge nok, og deriblandt hans egen nerve-og og gigtsyge Kone, som ikke kunne hjelpes. Han anseer det derfor for Pligt, at gjøre Vedkommende opmærksomme herpaa, for at forekomme, at ikke al Veerdens Syge skulle strømme did, i den Tanke, at de ene der kunne helbredes eller at nogen skulde troe, at det var kirkeeierens eller Præstens Hensigt, at vedligeholde denne Overtroe som et Slags Indtægtskilde. - Ved at læse denne Bekjendtgørelse kan man ikke andet end sukke over Culturens Tilstand blandt Landalmuen, og harmes over hver den, der endnu søger at lægge Hindringer i Veien for Oplysningens Udbredelse blandt menig Mand. Vist er hidtil meget gjort og vil i Fremtiden endnu kunne gjøres, naar alle vore Folkelærer og Sjælesørgere ville følge den værdige Biskop Plums og saa mange andre ædle Almuesvenners roesværdige Fodspor, men saa længe som saa mange Præster mere sørge for deres græssende Hjorder end deres tænkende Hjorder, saalænge de vaage mere over deres Berberisser end over de aandelige Poder, Gud har betroet deres sjelesørgende Haand, kort, saa længe saa mange rige og Formuende tror, at Menneskets Bestemmelse ikke er andet end at spise, drikke, gotte sig og sove, ligesaa længe vil det kun see heel betænkelig ud med Oplysningen blandt de lavere Menneskeclasser i vort Fædreneland, og enkeltes kraftige Bestræbelser kun bære maadelige Frugter.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 56
Tirsdagen den 12 Julii 1814
Spalte 887-888

01 april 2014

Ærbødig Bøn til den Herre, som straffer Veiarbeiderne korporlig paa Farimagsveien

(Indsendt.)
At Straf er nødvendig indseer Indsenderen, men at den skeer offentlig ynder han ikke uden i de Tilfælde som Lovgiveren har bestemt, og takker derfor inderlig vor ømme og milde Regjering, som deels har afskaffet og deels ikke paa offentlige Steder lader udøve visse Straffe, som til Pælsstaaen, Spidsrodløben m. fl. Det var derfor ham og medhavende Selskab, tildeels Damer, et ubehageligt Syn i Gaar, Mandag d. 4 Juli i Forbikjøren paa Farimagsveien imod Øster Port at blive Vidne til hvorlunde en Underofficier tracteerte en dygtig Stok paa Ryggen af en Veiarbejder, formodentlig en Capeur. Dette skedte meget taktmæssig, og en civil velklædt Person, der stod ved Siden, var nok den som dicteerte Straffen; flere secunder vare imellem hvert Slag, for at de desbedre kunde virke igjennem Forbryderens tynde magre ryg, som med et gusten sygeligt Ansigt vemodig kastede et bønligt Blik til den strænge Herre, som havde den udøvende Magt; men saalænge vi kjørte paa den omtalte Vei og vort Øie kunde naae Straffestedet, vedvarede Executionen. Da dette Optrin for den Dag gjorde et ubehageligt Indtryk paa os, saa er min ærbødige Begjering til denne Herre eller andre Vedkommende: om det ikke var mueligt, at slig en alvorlig Afstraffelse, naar den skulde skee, maatte udføres paa et afsides Sted, eller heller i en Vagtstue, og ikke paa en alfar andevei.
Kjøbenhavn, den 5 Juli 1814.

Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ellevte Aargang No. 55
Løverdagen den 9 Julii 1814
Spalte 871

Fodposten

Under 24de dennes har det allerrnaadigst behaget Hs. Majestæt at bestemme: at det Kongel. privilegerede Fodpost Contoir maa istedet for Horn bruge en Klokke, der forkynder Fodpostens Nærværelse. - Denne allerhøieste Resolution bekiendtgiøres derved til Publikums behagelige Efterretning og Afbenyttelse. - Bestyrerinden haaber ved paalidelige Folk at see Enhvers Ønske og denne nyttige Indretnings Hensigt opfyldt. Samme tager sin Begyndelse den 4de April førstkommende.

Dagen 29. marts 1814

Fattigdom

Af den i Adresseavisen sidst indrykkede Bekiendtgiørelse fra de Mænd, der i denne saa usædvanlig og i saa mange Henseender trykkende Vinter have, ved at indsamle og uddele milde Gaver, søgt at lindre de mange Lidendes Nød, seer man, at uagtet den indkomne Sum virkelig ikke er ubetydelig, Trangen dog kun for en liden Deel har kunnet afhjelpes. Mange, saare Mange ere endnu tilbage, som sukke uhiulpne, Mange, som for Øieblikket hiulpne ved den Hielp, de nød, dog med Gysen see trods dens sparsomme Anvendelse, det sig nærmende Øieblik imøde, da den slipper. Indsenderen, som har havt Leilighed at kiende Mange af Hovedstadens Nødlidende, og som med Glæde har seet, hvorledes mange af dens Formuende, deeltagende i deres Næstes Nød, have rundelig rakt Haand til at hielpe, ønskede at kunne lede end Fleres Opmærksomhed paa denne dem saa værdige Gienstand. Stod al den uafhiulpne Nød, der findes inden for Hovedstadens Volde, tydelig fremstilt for vore Medborgere, sikkerlig vilde endnu saare mange betydelige Bidrag blive Commissionen tilstillede. Det er ikke alene eller især Almueklassen, som Dyrheden og den strænge Kulde trykke; disse Ulykkelige, der tit ikke have andet Ly end iskolde Lofter, hvor de uden andet Skiul, end deres daglige Pjalter, ikke sielden med syge af Sult forkomne Børn saa smertelig føle denne overordentlige Vinters Haardhed, ere for det meste vante til Lidelser og en næsten utrolig Nøisomhed. Men ogsaa i den hæderlige Haandværkerstand, i Middelklassen hersker ustyerlig megen Nød. Det er enten aldeles vrang Mening at Haandværksmanden ingen Nød har, da han kan lade sig sit Arbeid betale efter sit Behov. Mange af Hovedstadens Professionester have i de sidste Maaneder lidet eller intet Arbeid kunnet faae, de have da først maattet tære paa det forhen fortiente, og naar det er forbi, gribe til det ødelæggende Huusraad, at sælge, eller hvad næsten er ligesaa fordærveligt, pantsætte et Stykke af deres Bohave efter det Andet. Betænker man nu, hvor lidet de under slige omstændigheder faae derfor eller derpaa, hvor ganske de ere give Blodsuere til Priis, hvor vanskeligt, tit uoverkommeligt det bliver dem, [enten] at kiøbe eller indfrie Sengeklæder, Lagener, Kiøkkentøi, Klædestykker, maaskee vel endog Værktøi - thi hvad maa ikke opofres for det uundværlige Brød - da han man, naar man ikke forsætligen lukker sine Øine, vel ikke falde i Tvivl, at det er den uundgaaelige Undergang man redder dem fra, ved at række dem Haand i beleilig Tid. Endnu er der intet talt om, en høiere Middelstandsklasse som tit endnu tungere føler Nød, fordi den troer sig mere forpligtet at lægge Dølgsmaal derpaa. Dog nok. - Thi neppe er der Nogen, der har Øie og Hierte, der jo lettelig vil kunne overtyde sig, at denne Skildring er langt fra at være overdreven. O at da den danske Goddædighed, som endog fjerne Udlændinge ved ædel Gienkaldelse af hundredaarig Uret ved Elbens Bred viser sig i saa beundringsværdigt et Lys, ogsaa her vilde blive sig tro og ikke vorde træt, mens Nøden endu var langt fra at aftaget.

Dagen 1. marts 1814