Dito om Slagterboderne på Ulfeldts Plads.

1) Er det tilladt slagterne, som sælger kød på Ulfeldtsplads, at bygge deres hytter eller boder så nagelfaste, at de i intet tilfælde hastigt kan flyttes bort, og at lade de samme tjære således at de fuldkommen må anses som brændbare præparater? Kan beboerne på Ulfeldts Plads mere anses for stedbørn, end beboerne på Amagertorv, dengang da en del af disse hytter stod der, og slagterne ingen tilladelse havde til at lade dem stå oprejst natten over, men måtte nedtage og flytte dem bort hver aften. Hvorfor er den største del af disse hytter på den smalleste del af pladsen, da der ved støtten ligger en ikke lille ubrugt plads, hvorpå der kunne fordeles en del af dem, som nu er alt for tykt spredt på den smallere del af pladsen. Derved ville passagen blive bredere for stående og kørende. Har de hævd på, at lade deres borde, bænke, stole og blokke stå og ligge henslængte efter eget forgodtbefindende, så fodgængere i de mørke vinteraftner kan støde sig på dette skramleri, da der ikke er anbragt lygter, som kunne lyse for disse, og derved afværge sådanne ulykker ...

2) Hvorledes forebygges den ubehagelige lugt i sommermånederne, som forårsages af slagterne, ved at udskylle stinkende kallundsvand på pladsen og i rendestenene? Og af henslængte lammehoveder, lever og lunger, samt undertiden kohoveder som alt er i forrådnelse. For ikke at tale om den ækelhed, som forårsages af synet af dette.

3) Kan det ikke anses for en uorden at slagternes svende og drenge undertiden, for at have tidsfordriv og morskab, hvilket de formodentlig anse det for, hidser en halv snes store hunde sammen, hvorved folk, som passerer forbi til sådan tid, må frygte for at blive skambidt.

(Politivennen. 1798, Hæfte 3, nr. 27, S. 428-430. [Estimeret dato: 27. oktober 1798])