13 juni 2014

Fra Helsingøer

(Indsendt)

Vaagner op, I som sove!

Efter at have læst min navnebror Simon Sandrues par ord i fortrolighed til Københavns Magistrat om skarn og skarnagere osv. faldt jeg på den tanke også at give lidt lyd fra mig, for om muligt at gøre den ædle og højvise helsingoranske magistrat opmærksom på et og andet i Helsingør som meget trænger til at tages i højstsammes gunstige øjesyn for at få et nogenlunde tåleligt udseende.

For det første må jeg tale om gadernes overmåde slette tilstand der i højeste grad trænger til at oplægges. Især er her Hovedvagtstræde således at man næsten må være bange for at gå igennem af frygt for at få enten arm eller ben brækket i stykker, helst om aftenen da der i samme kun tændes en lygte. De andre tværgader, som løber mellem Strandgade og Stengade, giver denne ikke meget efter. Ligeledes er St. Annægade og alle gader der omkring af overmåde slet beskaffenhed. - Tillige var det at ønske at rendesten som løber samme sted tværs over gaderne, måtte afskaffes eller overlægges med brætter da man om aftenen i skident vådt vejr tit træder i samme til midt op på benene og føler sig gudsforbarmelig til helst de stakkels fruentimmer. - De skadelige afvisere som hist og her er plantet ved fortovene, til hvad nytte kan jeg ikke begribe, burde også bortskaffes da man let på samme kan støde knæskallen i stykker, skubbe huden af benet osv.

Tillige må jeg tale et par ord om det lille antal lygter som findes i de fleste gader oppe i byen hvor der bor for det meste kun fattige folk, hvor der i gader omtrent så lange som Skidentræde i København i det højeste kun findes to, i nogle en, og i andre af dem slet ikke nogen. Og det er nok ikke så rigtigt som det burde være, især i mørkt vejr,og i sådanne ujævne og snavsede gader. Der burde også efterses mere med vægterne at de holder sig mere på deres post og gjorde deres pligter, hvilket underfogden og rådstuetjenerne burde efterse. Ja det var ikke af vejen, om byfogden selv engang imellem påtog sig dette arbejde.

Man vil måske indvende herimod at i en så lille og fra hovedstaden afsondret by som Helsingør burde sådant ikke komme i betragtning. Men man betænker at så mange forskellige nationer kommer her, og udlændingen ofte bedømmer og hjemler sine begreber om et helt land efter det han har set i en enkelt by. Mig synes tillige at man med rette kan forlange ordens bedre vedligeholdelse af en lille bys politi end af store stæders, da uordener og fejl i disse ikke så let kan agttages som i de sidste.

NB. hvis dette gør nogen virkning hos de ansvarlige, skal De snart få flere bidrag.

Simon Sanddrue

(Politivennen 1798, Hæfte 2, nr. 25, s. 393-397. [Estimeret dato: 6. oktober 1798])


Redacteurens Anmærkning

Klagen blev besvaret i Helsingøersbladet nr. 5, og skribenten svarede på det i Politivennen nr. 32, s. 497-503. I Helsingøersbladet, 30. november 1798 stod følgende supplerende notits:
Angivelse
Måtte ejeren af plankeværket mellem brygger P. Andersens og spækhøkerens huse i Bjergegade blive tilholdt at borttage fra fortovet og gaden den mængde dynd og skarn hvoraf der er et ikke lille oplag der gør det meget ubehageligt at passere stedet. Man har lagt mærke til at der i lang tid ikke er blevet fejet.
Ubekendt kan det heller ikke være at passagen de fleste torvedage fra 11 til 2 er på Stengade fra Fiolstrædes hjørne hen ad til Svingelport ofte meget vanskelig og næsten spærret for kørende, men mest for fodgængere på grund af de mangfoldige vogne som holder der, ikke alene på fortovet, men ikke sjældent midt ude på gaden som på et torv. Det meget skarn der der samles, ligger ofte i sammendyngede hobe nætter og dage over på gaden eller fortovet, hvilket fodgængerne om aftenen i mørke ikke altid kan undgå at træde og tilsøle sig i. Politiet ville vist gøre sit publikum meget forbundet dersom de ville se godtfolk lidt mere på fingrene.
Helsingøersposten erklærede i øvrigt herefter at ville være for Helsingør hvad Politivennen var for København, og de følgende numre bragte under overskriften "Angivelse" artikler af en vis Sivert Posekigger lignende anmeldelser som Politivennen, fx den 14. december 1798:
I det såkaldte gamle kloster var det meget at ønske at vedkommende måtte blive tilholdt at bortføre det meget skarn og uhumskheder hvormed gader og fortove er prydede da det i dette snævre rum fylder luften med en ubehagelig luft der kunne være skadelig for sundheden og gør et fælt indtryk på øjet. Man kan heller ikke andet end falde i forundring over hvorfor der samme steds ikke er sørget for at stenbroen er blevet belagt da den på sine steder er i den ynkeligste forfatning.
Ligeledes er på pladsen uden for Svingelporten en gyselig mængde skarn sammendynget på hinanden der ikke opvækker noget fordelagtigt begreb om byen hos fremmede tilrejsende. Det skal dog vel ikke være en losseplads som fx sandgraven uden for København? I modsat fald ønskede man at vedkommende ville sørge for at skarnet måtte blive bortført og pladsen for eftertiden holdtes ren. 
Uden for gårde nr. 268 på Stengade løber om aftenen til ud på natten en slem hund der overfalder mennesker - hvilket man med vished ved den har gjort ved fire - og istemmer en ikke behagelig sang der går den utålelig for naboer og genboer. Det var derfor at ønske at ejeren ville holde den indespærret. 
Kirkestræde, tæt på det game kloster med domkirkens tårn i baggrunden. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Artiklerne så ud til at have en virkning, i hvert fald berettede bladet den 21. december følgende:
Det i foregående nummer anmeldte skarn i gamle kloster skal man have begyndt på at bortføre. Og snart - tænker man - vil der også begyndes på det uden for Svingelporten - Jeg kan ved den lejlighed ikke holde tilbage at gøre det ønske (som før i dette blads nr. 6, side 84 er ytret af en indsigtsfuld man): at renovationsmænd måtte blive anskaffet for eftertiden, der kunne bortføre fejeskarn og holde gaderne rene hvormed såvel byen som dens indbyggere ville være tjente.
Den ligeledes i sidste nummer ommeldte hun på Stengade, skal ejeren så snart han blev underrettet derom, straks have ladet sætte i lænke. Man har ikke heller hørt noget til den siden. Hvorfor man på egne og publikums vegne takker ham på det oprigtigste. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar