Indsendt fra Helsingøer.

Da en i Helsingøersbladet nr. 5 har - med en foreløbende efterretning, - som han kalder det, søgt at tilintetgøre eller gendrive min i Politivennen nr. 25 indførte klage over Helsingørs dårlige brolægning og meget meget, burde jeg i dette blad rigtig nok fuldkommen *) bevise at min klage ikke var så ganske ubeføjet som han har tænkt sig at ville gøre den. Men da dette ville optage mere rum end måske Københavns læsere ønskede og næsten måske blive alt for kedeligt, og da enhver som læser nævnte i Helsingøersbladet indrykkede såkaldte foreløbende efterretning imod mig, tydelig kan se at samme enten er skrevet af fortrydelse over at man er kommet ham i forkøbet eller også at forfatteren om han ikke selv er en magistratsperson, dog er en af højstsammes lovtaliserende venner der ved denne sin lovtale har tænkt at ville vinde deres gunstige bifald og tak og gøre sig dem forbundne. Skønt han dog kun har gjort galt værre og dermed givet dem en dygtig kindhest, - og da jeg ikke alene har hørt en, men de fleste af Helsingørs borgere at tale imod hans indvendiger, så vil jeg blot så løselig lade mig nøje med at gennemgå hans lovtale og gøre nogle spørgsmål som jeg anser for en fuldkommen gendrivelse. 

"Hvilke er de betydelige forbedringer der i nogle år er gjort til sådanne (i Politivennen gjorte) klagers afhjælpning?" - "I mange gader, sider De - er stenbroen blevet oplagt?" I hvor mange? hr. forf. - Det er dog nok kun i meget få? med mindre de forstår ved nogle år: 20 til 50, så kan De måske have ret - og dog tvivler jeg om det bliver til mange, da dertil ingen tegn kan ses. - "At stenbroen - siger De - hist og her kan være meget ujævn og hukket, er ofte de påstødende (hvilke) naboers uvillighed at lade deres stykker omlægge årsag til?" - hvis pligt er det da vel, at drive disse påstødende naboer til at lade deres stykker omlægge? - uden tvivl dog vel magistratens? - og når nu sådanne udvidelser ikke sker, hvem kan så skylden tilregnes at gaderne mange steder er så brøstfældige som de er? Har magistraten ikke tvangsmidler i hænderne? når borgerne ikke med det gode vil lyde - til at bringe dem til ret og rimelighed? Hvad mener De? hr. forf.! - At borgeren der er vant til den gamle slendrian ikke bryder sig om sådant, så længe han kan være fri for tiltale og pengeudgifter, forunder jeg mig sandelig ikke over. - Altså hviler naturligvis skylden for hvad som ikke er sker desangående på magistraten.

At tværrendestenene før har været overlagt med planker, og at samme gjorde mere skade end gavn, og krævede mere bekostning, og man i samme henseende har fundet nærværende indretning bekvemmere(hvortil) og mere hensigtsmæssige" (formodentlig på bekostningernes vegne?) vil jeg vel tro. Men jeg har heller ikke sagt at det var bedre ifald de blot blev overlagt med brædder. Men kun ønsket at disse tværrendesten måske bliver bortskaffet, og hvor det ikke kunne ske (mente jeg) skulde man overlægge dem med brædder da man ofte træder i samme i skarn til midt op på benene. Og hvortil skal vel alle disse mange tværrendestene som findes i Helsingørs gader? - Jeg kan for min del ikke indse at de gør nogen nytte eller er nødvendige. Jeg tilstår vel at de på nogle stræder er nødvendige til at aflede vandet til søen, men kunne disse ikke her anbringes på samme måde som tværrendestenene i København og overlægges med brædder? - Jeg mener jo!

Jeg har ikke talt om Hovedvagtstrædes skrålagte stenbro. Men om dets dårlige brolægning der trængte til at omlægges. Og at man af den grund måtte være bange for at gå der igennem om aftenen, af frygt for at få arme og ben brudt i stykker. - Dens brøstfældige brolægning kan dog vel ikke de gyselige syndfloder hvorom forf. taler, hvortil jeg intet har formærket, i det mindste ikke stærkere end i København, være årsag til? - Men må nok komme af at denne og de andre omtalte tværgader ikke er omlagte i mange år.

Hvad det er for nogle flere, varigere (?) og bedre lysende lygter der her i nogle år er anskaffet, kan jeg ikke begribe. Antallet på disse er så lille så det synes mig de ikke kan have været færre, og de brænder så dunkelt at de ikke efter in mening kan brænde mere dunkelt. Med mindre Helsingør i forrige tider må have været en dårekiste.

At det skal være i forslag at der skal anskaffes flere lygter og vægtere, er en stor nødvendighed, og det er vist enhver borgers ønske at dette snart måtte blive sat i udførelse, og ikke holdes for længe i langdrag, som gerne er tilfældet med alle gode og nyttige indretninger. Man kunne da i god ro gå til sengs, og ikke ængstelig frygte for at få vinduer eller huse spoleret som for nylig skete og skal ikke så sjælden være sket. Over vægterne burde der holdes den strengeste justits. De burde lønnes således at de ikke behøvede at gå på håndlanger- og sjoverarbejde om dagen hvilket de gør nu. Men have samme løn som vægterne i København. Man kan da med ret forlange strengt af dem at de skal holde sig på deres poster om natten, og i alle dele opfylde det hvortil de som vægtere er ansat at væge over borgernes sikkerhed.

At De ikke har haft noget at indvende imod afvisernes bortførelse, men tværtimod stadfæster hvad jeg har sagt, at mange ved disse kunne komme til skade, er en kompliment hvorfor jeg er Dem meget forbundet.
Simon Sandru.

*) I min sidste i dette blad indsendte klage har jeg glemt at tale om Fiolstræde og deromkring som er overmåde dårlige og hvor der i fugtigt vejr er et gyseligt søle, for ikke at glemme enden af Sudergade oppe ved stenten hvor der næsten bestandig står en dam af vand som gør samme vej inpassabel.
C. S.

(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 32, S. 497-503. [Estimeret dato: 1. december 1798])

Som det ses er der kommet styr på brolægningen på Fiolstræde og Stengade. Foto: Erik Nicolaisen Høy.