10 juni 2014

Kongens Nytorv bør være Torv

Med megen grund ønsker beboerne på Kongens Nytorv og i de gader som ligger på dens østre side, især mellem Store Kongensgade, Toldbodgade og Nyhavn, at dette såkaldte torv, måtte være det i ordets egentligste forstand. Og at det måtte være de med fødevare indkommende landmænd tilladt selv at vælge det torv, hvor de helst vil holde og afsætte deres varer. Det er i højeste grad urimeligt at Gammeltorv, som kun ligger belejlig for en del af byen, er det eneste sted de kan være.

Rygtet sagde, at grunden til at disse sælgende, som straks efter ildebranden og siden i en rum tid opholdt sig på Kongens Nytorv, nu efter at Gammeltorv var istandsat, atter måtte flytte derhen, var at husejerne på Gammeltorv, der før trak så god leje af deres kældre til spækhøkere og smørhandlere, nu kunne få denne indtægt igen. Men det kan næppe være sandt. For skulle byens repræsentanter (Magistraten og de Toogtredive) virkelig følge sådanne elendige grundsætninger, havde man fuldkommen grund til at klage over at de beklæder en for hovedstaden så vigtig post.

Lige så lidt kan man tro, at bønderne er fordrevet fra Kongens Nytorv, fordi torvet derved vansiredes. For ikke blot med hensyn til at det efter dets navn er bestemt til at være et slags oplagssted for handlende, burde en plads der til brug ligger så belejlig, og ikke derved gør  nogen anden plads uundværlig, næppe anses for god til noget, der både for sælgende og købende er så gavnligt.


(Politivennen. 1798, Hæfte 2, nr. 18, s. 281-282. [Estimeret dato: 24. august 1798])


Redacteurens Anmærkning

Onsdag og lørdag var torvedage. På Gammel- og Nytorv blev der solgt korn, gryn, æg, smør, ærter, svin, fjerkræ og ting som bønderne havde forarbejdet til daglig husholdning. Grønttorvet var på Amagertorv og Højbroplads. Fisketorvet ved Gammelstrand. Slagterboder og diverse gammelt ragelse på Gråbrødretorv.  Slagterboder på Nikolaj Plads

Ingen kommentarer:

Send en kommentar