At sund luft allerede for meget længe siden er blevet regnet blandt livets første fornødenheder, vil ingen kunne nægte som har lært og tillige ikke igen glemt sin Luthers Katekismus. Og at denne sætning er sand, tvivler jeg ingenlunde på man jo i vore tider med megen lethed vil overbevise enhver om der skulle falde på at modsige det. I særdeleshed er jeg vis på at De, hr. Politiven straks vil være enig med mig at lige så vist som renlighed er pligt for enhver enkelt som ønsker at vedligeholde sin sundhed og munterhed, så vist påligger det offentlige at sørge for den almindelige renlighed, fordi sygdomme og dødelighed derved uimodsigeligt forebygges.
Denne gang vil jeg nu slet ikke tale om den modbydelige lugt der i så varm en sommer som den vi har i år, hersker på Københavns gader. Heller ikke berører jeg de infernalske dunster som opstår af rendestenene. Eller den mephitiske fængselsluft som møder en når man går langs med det Almindelige Hospital. For skønt det er vist at disse opregnede ting afgiver en overmåde ubehagelig frokost for enhver fastende mave, især når den tillige er noget svag, holder jeg dog for at man ved alle tilsigtende forbedringer bør fare lempeligt frem og tage lidt for ad gangen hvis man vil tænke på lykkeligt at nå målet. Af den grund forbigås også Vesterbro ganske med tavshed siden man for at ekspektorere sig nogenlunde tilstrækkelig om passagen mm. fra Københavns Vesterport indtil Frederiksberg Alle nødvendigvis måtte skrive en lille bog. Idet jeg således tilsidesætter alle sager af så stort omfang, griber jeg en mindre uorden som synes let og hastig at kunne rettes. Når man går ud af stadens Østerport og kommer til det sted hvor Farimagsvejen støder til Kongevejen, vil der nærmest Peblingesøen findes en anselig sump eller et lille morads som er fodgængeres fødder og næser lige meget imod.
Forfølges nu vejen langs med Peblingesøen indtil stakittet på denne side bager Kjøbkes Mølle, vil man se at rendestenen helt igennem aldeles er tilstoppet næsten i lige højde med fortovet og vejens ryg, følgelig umuligt kan bortføre vandet. At en sluse midt i rendestenen der formodentlig skulle afføre vandet til en underjordisk kanal, ligeledes er forstoppet. At slusen midt for Peblingesøen er forfalden og omgærdet med en møgdynge som vist nok i disse knappe tider hjælper til at gøre vandet brunt, til besparelse på kaffe og te (dette synes mig urtekræmmerlauget burde modsætte sig). Kommer man endelig ud straks forbi Tuteins, skal man håndgribeligt erfare hvorledes der samme sted har samlet sig en rådden pøl som dagligt vokser og hvor pestilentialske uddunstninger i sådant varmt vejrlig uden tvivl med hver time synes at blive giftigere.
"Det sidste tror man meget lettere kan iværksættes fordi renovationsvognene har deres idelige fart der forbi og ud til den smukke bastion på venstre hånd fra Kiøbkes hvor der er et hovedoplag af sådanne varer." Christen Købke: Parti af bager Købkes gård på Blegdammen, ca. 1845. Statens Museum for Kunst.
Disse urenligheder synes nu at kunne hæves i løbet af et par timers tid, blot ved at lade rendestenen rense og skarnet straks bortføre. Det sidste tror man meget lettere kan iværksættes fordi renovationsvognene har deres idelige fart der forbi og ud til den smukke bastion på venstre hånd fra Købkes hvor der er et hovedoplag af sådanne varer. Al den stund tingen derimod bliver som den er nu må man overlade til kyndigeres bedømmelse om ikke sådanne uhumskheder der samler sig så at sige på Peblingesøens overflade, sintrer igennem og fordærver det friske vand. I det ringeste synes de ikke uskyldige for den simple iagttagers øje. Dernæst spørges om det skal være rent forbudt at trække frisk luft (der dog efter gode juridiske autoriteter er res in commercio fc. communia) før man gennem hede, kvælende støv og alle sanseredskaber bedøvende dampe har arbejdet sig en god 1/4 eller halv mil frem og lykkeligt tilbagelagt København med dens forstæder og andre appendixer.
Dette blev skrevet først i august, og nu er der vel begyndt at skovle op, men den pøl og andre levninger vidner nok så meget om rigtigheden.
(Politivennen. 1798, Hæfte 2, nr. 18, s. 277-278. [Estimeret dato: 24. august 1798])
Langs nuværende Blegdamsvej lå der enkelte "landsteder", hvoraf her nævnes Købke og Tutein. Købkes kender vi endda særdeles godt fra malerier af Christen Købke.
Denne gang vil jeg nu slet ikke tale om den modbydelige lugt der i så varm en sommer som den vi har i år, hersker på Københavns gader. Heller ikke berører jeg de infernalske dunster som opstår af rendestenene. Eller den mephitiske fængselsluft som møder en når man går langs med det Almindelige Hospital. For skønt det er vist at disse opregnede ting afgiver en overmåde ubehagelig frokost for enhver fastende mave, især når den tillige er noget svag, holder jeg dog for at man ved alle tilsigtende forbedringer bør fare lempeligt frem og tage lidt for ad gangen hvis man vil tænke på lykkeligt at nå målet. Af den grund forbigås også Vesterbro ganske med tavshed siden man for at ekspektorere sig nogenlunde tilstrækkelig om passagen mm. fra Københavns Vesterport indtil Frederiksberg Alle nødvendigvis måtte skrive en lille bog. Idet jeg således tilsidesætter alle sager af så stort omfang, griber jeg en mindre uorden som synes let og hastig at kunne rettes. Når man går ud af stadens Østerport og kommer til det sted hvor Farimagsvejen støder til Kongevejen, vil der nærmest Peblingesøen findes en anselig sump eller et lille morads som er fodgængeres fødder og næser lige meget imod.
Forfølges nu vejen langs med Peblingesøen indtil stakittet på denne side bager Kjøbkes Mølle, vil man se at rendestenen helt igennem aldeles er tilstoppet næsten i lige højde med fortovet og vejens ryg, følgelig umuligt kan bortføre vandet. At en sluse midt i rendestenen der formodentlig skulle afføre vandet til en underjordisk kanal, ligeledes er forstoppet. At slusen midt for Peblingesøen er forfalden og omgærdet med en møgdynge som vist nok i disse knappe tider hjælper til at gøre vandet brunt, til besparelse på kaffe og te (dette synes mig urtekræmmerlauget burde modsætte sig). Kommer man endelig ud straks forbi Tuteins, skal man håndgribeligt erfare hvorledes der samme sted har samlet sig en rådden pøl som dagligt vokser og hvor pestilentialske uddunstninger i sådant varmt vejrlig uden tvivl med hver time synes at blive giftigere.
Disse urenligheder synes nu at kunne hæves i løbet af et par timers tid, blot ved at lade rendestenen rense og skarnet straks bortføre. Det sidste tror man meget lettere kan iværksættes fordi renovationsvognene har deres idelige fart der forbi og ud til den smukke bastion på venstre hånd fra Købkes hvor der er et hovedoplag af sådanne varer. Al den stund tingen derimod bliver som den er nu må man overlade til kyndigeres bedømmelse om ikke sådanne uhumskheder der samler sig så at sige på Peblingesøens overflade, sintrer igennem og fordærver det friske vand. I det ringeste synes de ikke uskyldige for den simple iagttagers øje. Dernæst spørges om det skal være rent forbudt at trække frisk luft (der dog efter gode juridiske autoriteter er res in commercio fc. communia) før man gennem hede, kvælende støv og alle sanseredskaber bedøvende dampe har arbejdet sig en god 1/4 eller halv mil frem og lykkeligt tilbagelagt København med dens forstæder og andre appendixer.
Dette blev skrevet først i august, og nu er der vel begyndt at skovle op, men den pøl og andre levninger vidner nok så meget om rigtigheden.
(Politivennen. 1798, Hæfte 2, nr. 18, s. 277-278. [Estimeret dato: 24. august 1798])
Redacteurens Anmærkninger
Kongevejen startede ved Østerport og gik nordpå, samme rute om end noget mere slynget som Dag Hammerskiölds Alle og Østerbrogade.Langs nuværende Blegdamsvej lå der enkelte "landsteder", hvoraf her nævnes Købke og Tutein. Købkes kender vi endda særdeles godt fra malerier af Christen Købke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar