Endnu et Par Ord om Spærringen af Spadserevejen fra Østerbroe til Stranden.

Ved at læse spørgsmålet til Magistraten angående spærringen af spadserevejen fra Østerbro til stranden, kom følgende mig i erindring: For nogen tid siden gik jeg en skøn dag med en god ven fra Østerbro ned til havet for at spadsere. Min ven erindrede at vejen en lang tid havde været spærret. Men da vi så porten åben langt fra, formodede vi at deri var sket forandring, og gik trygge hen til konferensråd Classens Have hvor vi også fandt den port som går ned til stranden, åben. Og da vi ikke traf nogen som viste os tilbage, gik vi til enden hvor stakitporten ved det norske hus var lukket. Her kom en kone ud, sagde porten var lukket og at der ingen gennemgang var mere. Vi havde nu forgæves gået så langt et stykke vej, og på en varm dag er det især ubehagelig at gøre samme vej tilbage. Vi bad derfor konen om at lade os igennem, men svaret blev at da herskabet var derude (i haven) turde hun ikke vove det da det var hende strengt forbudt. Vel forestillede vi hende at hr. konferensråden vist ikke kunne give så strenge befalinger, især da vejen fra begyndelsen har været almen, og denne spærring ikke offentlig bekendtgjort, og det desuden ikke kunne være hans vilje at skikkelige folk i den hede skulle vises et så langt stykke vej tilbage. Men konen vedblev sin påstand og forsikrede os at hun blev ulykkelig ifald hun lukkede os igennem, især da herskabet til slut havde set os gå denne vej. Ingen af os havde kendskab til konferensråden, vi ville ikke søge den og måtte altså i hvor varmt det end var, vende meget misfornøjede tilbage. 

At forestille sig en mand af konferensråd Classens fine tænke- og levemåde der har anlagt den smukke spadserevej uden for hans have ved stranden og nu at ville nægte publikum brugen af den skønne alle fra Østerbro til stranden, kontrasterer med den ide jeg hidtil har gjort mig om dette anlæg og dens første indretning. Snarere synes det at være et smudsigt portnerindfald. Skulle det derimod være konferensrådens, kan vel aldrig være tvivl om at han skylder denne forandring publicitet.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 72, den 7 September 1799, s 1146-1148)

Segesta Tempel i Conferentz Råd Classens Hauge, den 2 Juni 1801. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.