Forfatteren af det til spørgeren i nr. 57 af Politivennen om arbejds- og plejehuset i Maribo, i samme ugeblad nr. 66 indrykkede svar, fejler meget når han tror at det lollandske publikum jamrer over det hele sære valg stiftets befalingsmand og biskop har gjort på de mænd der skal udkaste planen til indbemeldte stiftelses indretning, fordi disse mænd ikke er taget af købmænd, præster eller magistratspersoner. Nej, just de to af landets ekstraskatskommissærer som her savnes siden alle de andre tages af denne kommission, hører ikke til enten af disse borgerklasser og savnes dog så meget mere som de begge er bekendte virksomme mænd.
Men besynderligt må det dog forekomme at se en sådan kommission nedsat af fire læge, ustuderede og uvidenskabelige mænd i et land hvor blandt hundrede studerede embedsmænd lige så let fire af disse kunne være valgte. Lige så besynderligt må det forekomme at da anlægget skal gøres i Maribo som allerførst og nærmest kommer til at høste nytte deraf, man dog ganske har forbigået denne bys præsteskab og magistrat der dog må formodes bedst at kende det lokale.
Havde de høje ansvarlige på hvis forslag kommissærerne tages, nedstemt sig noget efter tidernes tarv, kunne de ved en så almennyttig vigtig forretning have ladet det komme an på publikums valg, især da indretningen efter legators udtryk i gavebrevet er bestemt ikke blot for Maribo by og egn, men for hele Lolland. Dette var bedst blevet opnået ved at lade hver købstad og hvert amt vælge sin repræsentant til at træde ind i kommissionen. Følgen af vedkommendes modsatte fremgang vil blive at meget få uden for Maribo egn vil understøtte en indretning om hvis godt og rigtige bestyrelse de ikke straks er overbeviste. Denne følge er også allerede kendelig i det mindste i Halsted Amt, hvis formuende beboere ganske unddrager sig for at forbinde sig til at understøtte indretningen efter den fra kommissionen derom cirkulerende indbydelse.
Men også ved denne indbydelse gøres med grund mange erindringer både med hensyn til dens form og materie. Nogle af disse fremsættes her: Er det kommissionens hensigt, som indbydelsen synes at røbe, at arbejdshuset i Maribo tillige skal være et slags forbedringshus? Hvorfor fulgte med indbydelsen ikke tillige planen hvorefter kommissionen agter at gøre indretningen? Indbydelsen kunne da have været meget kortere, hvorved udtryk måske var undgået der nu har stødt mange og derfor vil skadeindretningen. Er det således forsigtig handlet at kalde enhver som ikke vil billige kommissionens fremgang, nidding og skumler? Er det poli handlet i en indbydelse til et lands jorddrotter hvis mængde er bemidlede folk, at tale om de riges hovmodige pragt og umenneskelige hårdhed? Hvad har kommissærerne selv hvoraf den første, tredje og fjerde er rige mænd, gjort for at hjælpe den fattige? Ved heri at foregå deres medborgere med et godt eksempel og herom i indbydelsen at have givet underretning, havde vi dog noget forsvaret deres kald til at udgøre kommissionen. Men da kommissionen dog nu har ni tusinde rigsdaler til at begynde med, var det da ikke mest rigtigt at indretningen for først gjordes forholdsmæssige med denne kapital? Udvides kan den altid siden ved veltænkendes understøttelse som ikke vil mangle når erfaring først viser at indretningen fører nytte med sig. Svulstige deklamationer over armod, fattigdom og de riges følelsesløshed er kun publikum mistænkte og dobbelt når de føres i munden af selve rige der måske fordi de spiser en ret mad mindre om dagen, eller slider en klædning mindre om året, vil tros at de gør opofrelser af deres midler til den fattige.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 75, den 28 September 1799, s 1185-1189)
Men besynderligt må det dog forekomme at se en sådan kommission nedsat af fire læge, ustuderede og uvidenskabelige mænd i et land hvor blandt hundrede studerede embedsmænd lige så let fire af disse kunne være valgte. Lige så besynderligt må det forekomme at da anlægget skal gøres i Maribo som allerførst og nærmest kommer til at høste nytte deraf, man dog ganske har forbigået denne bys præsteskab og magistrat der dog må formodes bedst at kende det lokale.
Havde de høje ansvarlige på hvis forslag kommissærerne tages, nedstemt sig noget efter tidernes tarv, kunne de ved en så almennyttig vigtig forretning have ladet det komme an på publikums valg, især da indretningen efter legators udtryk i gavebrevet er bestemt ikke blot for Maribo by og egn, men for hele Lolland. Dette var bedst blevet opnået ved at lade hver købstad og hvert amt vælge sin repræsentant til at træde ind i kommissionen. Følgen af vedkommendes modsatte fremgang vil blive at meget få uden for Maribo egn vil understøtte en indretning om hvis godt og rigtige bestyrelse de ikke straks er overbeviste. Denne følge er også allerede kendelig i det mindste i Halsted Amt, hvis formuende beboere ganske unddrager sig for at forbinde sig til at understøtte indretningen efter den fra kommissionen derom cirkulerende indbydelse.
Men også ved denne indbydelse gøres med grund mange erindringer både med hensyn til dens form og materie. Nogle af disse fremsættes her: Er det kommissionens hensigt, som indbydelsen synes at røbe, at arbejdshuset i Maribo tillige skal være et slags forbedringshus? Hvorfor fulgte med indbydelsen ikke tillige planen hvorefter kommissionen agter at gøre indretningen? Indbydelsen kunne da have været meget kortere, hvorved udtryk måske var undgået der nu har stødt mange og derfor vil skadeindretningen. Er det således forsigtig handlet at kalde enhver som ikke vil billige kommissionens fremgang, nidding og skumler? Er det poli handlet i en indbydelse til et lands jorddrotter hvis mængde er bemidlede folk, at tale om de riges hovmodige pragt og umenneskelige hårdhed? Hvad har kommissærerne selv hvoraf den første, tredje og fjerde er rige mænd, gjort for at hjælpe den fattige? Ved heri at foregå deres medborgere med et godt eksempel og herom i indbydelsen at have givet underretning, havde vi dog noget forsvaret deres kald til at udgøre kommissionen. Men da kommissionen dog nu har ni tusinde rigsdaler til at begynde med, var det da ikke mest rigtigt at indretningen for først gjordes forholdsmæssige med denne kapital? Udvides kan den altid siden ved veltænkendes understøttelse som ikke vil mangle når erfaring først viser at indretningen fører nytte med sig. Svulstige deklamationer over armod, fattigdom og de riges følelsesløshed er kun publikum mistænkte og dobbelt når de føres i munden af selve rige der måske fordi de spiser en ret mad mindre om dagen, eller slider en klædning mindre om året, vil tros at de gør opofrelser af deres midler til den fattige.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 75, den 28 September 1799, s 1185-1189)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar