I Amaliegade går en halvvoksen dreng fra 1. januar til 31. december uophørlig og tigger. Denne dreng har efter eget sigende et ulægeligt skurvet hoved, ellers et godt, men sygeligt ansigt. At et sådant ulykkeligt barn i højeste grad er formålet for det offentliges medlidenhed og omsorg kan anmelderen ikke et øjeblik tvivle om. Men hans ønske er alene at den ansvarlige af pligt og menneskelighed ville gøre et forsøg, om denne dreng ikke var at redde fra sygdom og elendighed, til at blive et nyttigt medlem, i det menneskelig selskab. Drengens navn er Anders Olsen og er faderløs.
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 48, den 22. marts 1799, s 760)
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 48, den 22. marts 1799, s 760)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar