Der er skrevet så meget og så indlysende om begravelserne skadelighed i byerne at man for længst burde have set denne pestbringende skik ophævet. Men må og skal stadig begravelser tåles i kirkernes forgårde, så burde de dog allerede have været forbandede fra selve kirkerne. Dog heller ikke det sørges for. Tværtimod tør man vel endog indrette nye begravelser i disse huse uden modsigelse af dem der burde modsige. Ja disse selv benytter sig vel endog af deres embede og indflydelse til selv efter deres død at kunne blive deres medmennesker til byrde. En sådan begravelse opviser Nakskovs kirke hvor ligene står oven på jorden uden andet lukke end et gitterværk. Begravelsen tilhører amtsforvalter Dankel der selv har indrettet den på et sted i kirken hvor før var dåbssted. Allerede for en del år siden skal madame Riegels havde budt 5 til 600 rigsdaler for samme sted, men menigheden modsatte sig det og fik medhold af kirkens forsvar. Nu fik D. stedet for 50 rigsdaler uagtet hanselv hører til kirkens forsvar.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 57, den 25 Maj 1799, s 905-906)
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 57, den 25 Maj 1799, s 905-906)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar