Noget om den Ureenlighed, som Slagterierne foraarsage paa Vesterbroe.

I anledning af slagternes gårdes indretning for eftertiden i København med videre angående slagteriet er der ved § 5 i plakaten af 11. december 1776 gjort følgende bestemmelse: Når et sted af Magistraten bliver agtet bekvemt til slagteri og der er givet anvisning dertil af stadsbygmesteren, skal ved indretningen iagttages: At gårdsrummet ikke må være mindre end 10 alen bredt og ikke under 324 kvadratalens indhold, samt at det bliver forsvarligt brolagt overalt og anbragt ordentlige rendestene. At slagtehuset bliver fuldkomment og gulvet derudi lagt enten med planker eller mursten og har fornødent fald til gården. At skarnkisten i gården bliver muret 3 alen dyb i jorden. Og at udløbet fra gårdens rendesten bliver forsynet med en jernrist så at intet skarn kan udskylles i gadens rendesten, men al urenlighed og affald kastes i skarnkisten, som på intet tidspunkt må fyldes over jorden, men altid især om sommeren skal renses og køres bort.

Man spørger om denne paragraf i ovenanførte plakat kan henføres på slagterierne uden for byen på Vesterbro hvor urenligheder af blod etc. på nogle steder løber ud i grøfterne ved den offentlige vej og derved forårsager så meget mere stank fordi disse grøfter kun har mådelige afløb. Var det ikke mere rigtigt at der blev gjort affald til gården på alle slagterier og at dette blev lige så nøje påset som her i byen? Det er højst ækelt at se den mængde blod og renlighed som flyder til grøften på den ene side af vejen og i rendestenen på den anden side.


A. Seidelin

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 79, den 26 October 1799, s 1261-1262)