Noget om Kjærs og andre Vandstæders Oprensning.

 (Sluttet)

Endnu bør jeg nævne forordningen af 25. juni 1790 angående skadeligt vands afledning til agres, enges og mosers forbedring i Danmark. For selv om denne anordning ikke egentlig afhandler nærværende genstand, så tjener dog dens ånd til at lede til bestemmelsen i dette tilfælde. Kongen befaler i denne anordning at åer skal foranstaltes oprensede, at enhver der høster nytte deraf, bør tage del i arbejdet, at stiftamtmændene og amtmændene bør føre tilsyn med det, osv. hvilket også især synes at kune anvendes i henseende til kærs og vandsteders oprensning. Men da de midler nævnte forordning 65 foreskriver i tilfælde af at nogen fornærmes ved at en å ikke oprenses, forekommer mig mindre anvendelige i dette tilfælde, så vil jeg ikke forbigå at yttre mine tanker i henseende til den måde på hvilken jeg tror at arbejdet med politiets medvirken bør foretages, Jeg mener altså:

1) At det bør være sognefogdens pligt, enhver i sit sogn, at påse at gadekær og andre offentlige vandsteder tilbørligt vedligeholdes.

2) Til den ende skulle de en gang årligt på den tid de selv finder mest passende og som sognets beboere mest bekvemt kan undvære fra andet nødvendigt arbejde, ved byens oldermand eller den gårdmand som har byhornet, lade bekendtgøre den dag der berammes til arbejdets foretagelse.

3) Enhver såvel inderste som husmand som gårdbrugere, sognefogederne undtaget, bør efter bekendtgørelsen møde ved arbejdet. Gårdbrugerne med to heste og en vogn, husmænd og inderster med spader og andet fornødent redskab.

4. Er arbejdet så vidtløftigt at det ikke bekvemmeligt i 8 til 14 dage kan tilvejebringes, da bør sognefogeden udvise hvor stort et stykke der for den gang skal istandsættes. På samme måde fortsætter årligt til hele kæret er opryddet.

5. Udeblivelse efter bekendtgørelsen straffes med 24 skilling daglig for en karl og 3 mark for en vogn med heste.

(Politivennen. Hæfte 4, nr. 48, den 22. marts 1799, s 763-765)