Det er meget ubehageligt at savne politiet der hvor det egentlig burde have nøje opsyn. For så længe som pøbelen og kåde drenge uden tiltale spøger med en god mands agtelse, så længe behøver man desværre politi og sand justits.
Jeg vil som bevis på disse sørgelige sandheder meddele Dem følgende optrin: Sandhed og upartiskhed skal føre min pen. Så snart som et bryllup (eller anden højtid) skal holdes i bemeldte købstad, så forsamler der sig en mængde skødesløse drenge med andre voksne mennesker ude på gaden. De sidste er to slags: Ryttere, ligesom nogle borgere (usle borgere, forstår sig).
Nu begynder altså bryllupshøjtiden. Men udenfor på gaden hersker den skrækkeligste kontrast. Fx kikker nogle af de respektive tilskuere dristigt ind af vinduerne (ofte går ruderne derved fløjten), nogle ler, andre griner, nogle hujer, nogle beskadiger hinandens klæder såsom ved at kaste snavs på dem, eller at sy i dem med groft tvinde. Andre råber på de personer, som er med til højtiden, dem til lille vinding med visse udtryk såsom: Den nar, den kvast, den nathue osv. Andre har deres søde løjer med bruden og brudgommen. Af beskedenhed for det agtede publikum, vil jeg tie med disse naive flauheder.
Omtalte klynge af sådanne skadefro bremser bliver uafladeligt stående på gaden så længe brudeselskabet konverserer hinanden. Men, vil man sige, hvorfor ruller man ikke rullegardinerne ned? Ja da skete først en ulykke, fordi så ville alle vinduerne snart gå i med i købet. Men vægterne da? De snuser tobak, drikker brændevin og tier. Men Magistraten da? Bør om muligt afværge disse fatale uordener. Og til det vil man fremsætte følgende forslag til midler, som sikkert vil have deres gode indflydelse så snart han bruger dem.
1) Pålægge alle mestre, at de ved sådanne lejligheder måtte passe på, at deres drenge bliver hjemme. I manglende fald burde drengene transporteres på rådstuen, og der skulle de straffes med ris. I forvejen kunne man bekendtgøre det med trommeslag. I manglende tilfælde, burde mesteren betale mulkt 1 a 2 rigsdaler.
2) Den militære patrulje skulle bringe ryttere i hovedvagten, forstå sig selv en smule dada måtte have. Item mulkteres, overensstemmende med deres forfatning.[Side 876-877 mangler]
(Politivennen nr. 55, Maj 1799, Hæfte 5, s. 873-875)
Jeg vil som bevis på disse sørgelige sandheder meddele Dem følgende optrin: Sandhed og upartiskhed skal føre min pen. Så snart som et bryllup (eller anden højtid) skal holdes i bemeldte købstad, så forsamler der sig en mængde skødesløse drenge med andre voksne mennesker ude på gaden. De sidste er to slags: Ryttere, ligesom nogle borgere (usle borgere, forstår sig).
Nu begynder altså bryllupshøjtiden. Men udenfor på gaden hersker den skrækkeligste kontrast. Fx kikker nogle af de respektive tilskuere dristigt ind af vinduerne (ofte går ruderne derved fløjten), nogle ler, andre griner, nogle hujer, nogle beskadiger hinandens klæder såsom ved at kaste snavs på dem, eller at sy i dem med groft tvinde. Andre råber på de personer, som er med til højtiden, dem til lille vinding med visse udtryk såsom: Den nar, den kvast, den nathue osv. Andre har deres søde løjer med bruden og brudgommen. Af beskedenhed for det agtede publikum, vil jeg tie med disse naive flauheder.
Omtalte klynge af sådanne skadefro bremser bliver uafladeligt stående på gaden så længe brudeselskabet konverserer hinanden. Men, vil man sige, hvorfor ruller man ikke rullegardinerne ned? Ja da skete først en ulykke, fordi så ville alle vinduerne snart gå i med i købet. Men vægterne da? De snuser tobak, drikker brændevin og tier. Men Magistraten da? Bør om muligt afværge disse fatale uordener. Og til det vil man fremsætte følgende forslag til midler, som sikkert vil have deres gode indflydelse så snart han bruger dem.
1) Pålægge alle mestre, at de ved sådanne lejligheder måtte passe på, at deres drenge bliver hjemme. I manglende fald burde drengene transporteres på rådstuen, og der skulle de straffes med ris. I forvejen kunne man bekendtgøre det med trommeslag. I manglende tilfælde, burde mesteren betale mulkt 1 a 2 rigsdaler.
2) Den militære patrulje skulle bringe ryttere i hovedvagten, forstå sig selv en smule dada måtte have. Item mulkteres, overensstemmende med deres forfatning.[Side 876-877 mangler]
(Politivennen nr. 55, Maj 1799, Hæfte 5, s. 873-875)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar