30 juli 2014

Torvedags Optrin.

Da min vej en gang imellem falder uden for porten på torvedagene, har jeg haft lejlighed til at se adskillige uordner som let kunne fjernes og som vist nok burde fjernes. Det ophold som her sker fordi de mange vogne ikke hastig nok kan blive færdige ved boden, gør de forsinkede harme og lette at ophidse. Den ene kø er for nær den anden. Den ene skyder den anden til side for at komme til hullet. Grove slagtersvende eller kuske der i stedet for at elske bonden, hvis koste de så nylig selv aflagde, gør sig en fornøjelse af at udle, håne og fornærme ham, slå løs på hvad der står dem i vejen, således opstår mange klammerier og slagsmål som ofte har ærgret mig meget at se, og som vægterne intet gør eller overmåde lidt gør for at fjerne.

Jeg ser intet andet middel til at råde bod på disse uordner end dette at der blev ansat flere betjente så at det blev muligt for flere torvebønder at klarere på en gang. Vel kan indvendes at dette ville være en udgift for staten. Men dette fik ikke hjælpe. Disse afgifter er desuden i deres natur odiøse nok at de ikke ved en dårlig indrettet modtagelse og deraf flydende følger skulle gøres endnu mere odiøse.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 87, den 22 December 1799, s 1384-1386)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar