16 august 2014

Anmodning til Brolægnings Commissionen her i Staden.

Da Fortunstræde når samme ved brolægning bliver indrettet til en passende bredde, unægtelig meget vil bidrage til at formindske, den nu gennem Østergade alt for overdrevne kørsel og ofte deraf flydende ophold og uordener, da arbejdsvogne især fra Nyhavn, såvel som andre, sikker heller når turen faldt til denne side af byen, ville vælge at køre denne vej gennem Vingårdsstræde end undertiden at blive opholdt halve timer på den med vogne næsten altid opfyldte Østergade, så ville Brolægningskommissionen vist meget forbinde publikum ved at lade denne lille og ubetydelige gade endnu i denne sommer oplægge og forsyne med fortove på siderne, da fodgængeren nu ligeledes aldeles må sky den vej, såsom det næsten er umuligt at komme til side når man er så uheldig at møde en vogn. Og da det i Fortunstræde stående plankeværk for hr. justitsråd Koefods ny opbyggede gård formodentlig hidtil har været årsag til at det ikke allerede er sket, så da samme nu til dels er nedbrudt, tør man desto vissere håbe kommissionens opmærksomhed, da denne gades trang til brolægning fremfor enhver anden gade som af ny bliver oplagt, vist må være indlysende for alle, og det derhos er et arbejde der i meget kort tid kunne fuldføres og dog for det almindelige medføre stor nytte.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 118. 26 Juli 1800, s 1876-1877)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar