Ved at rejse fra Lyngby til København mandag den 21. i sidste måned, så jeg de forbedringer som er gjort og gøres på Kongevejen, og tror at gøre vel i at fremsætte de tanker jeg ved den lejlighed havde, for det kollegium under hvis bestyrelse både anlægget og vedligeholdelsen af de nye landeveje står.
På et sted hvor vejen ligger over hældet af en bakke og hvor dens halve bredde er ophøjet over bakkens hældning, den anden nedsænket i bakken selv, har man fra anlægget af ikke brugt den rette fremgangsmåde at afsætte bakkens opstående bred i trin (en terrasse). Derfor har brinken bestandig skudt grøften fuld. Også nu så jeg at i den fornyede grøft var allerede af den nylige regn en stor del jord skyllet ned.
Den jord som arbejderne dels tager op af de fornyede grøfter, dels afstak eller afskuflede af den ujævne jordvej, blev tilhobe opkastet på jordvejens hele bredde. Dette er vel rigtigt, dog må iagttages 1) at jordevejen dog ikke ved denne forhøjning må gøres højere eller lige så høj som grusvejen, da vandet skal have fald fra denne ud over hin i grøften. 2) At først alt stående vand afledes fra jordvejens huller, og 3) at dennes hårdere steder med en hakke noget ophugges for at passe nogenlunde i løshed med de dybere steder hvor ellers det overkørende hjul straks vil synke og i meget kort tid skabe det forrige slag. 4) At denne på jordevejen opkastede fyld bliver sammendabet og overtromlet da man ellers kan skaber støv i tørvejr og søle i sludvejr som er kun et lidt fordelagtigt bytte for den forrige hullede vej. Hvorvidt den første af disse fordringer iagttoges eller iagttoges til fulde, kan jeg ikke ved så hastig overskuelse bestemme. Den anden fordring opfyldtes på ingen måde. Alle slag og huller stod fulde af regnvand og således modtog de fylden. Lige så lidt havde hensyn til den 3. eller 4. dog så nødvendige betingelse. Det hele forrettes skødesløst af arbejderne og opsynsmand blev jeg under min gennemfarende oversyn ikke var.
På denne side af Lundehusvej er grusvejen blevet forbedret ved påført grus. Rettere kunne jeg sige: man har ville forbedre dem. For således som dette arbejde er gjort, kan ingen sagkyndig kalde det forbedring. Ikke alene har man nu allerede overalt genfærd af slagene, jeg mener at gruset er kørt dybere ned af følgene på de steder hvor der har været slag, end hvor der har været ryg, som er det tydeligste bevis på at man har forsømt, før man lagde gruset at ophakke rygen. Og hvad bliver følgen andet end at de gamle slag om kort tid er lige så slemme som før. Men den påførte grus der i det højeste burde have en valnøds størrelse, fordi den da ikke kunne sætte sig fast i kløften af en hestesko, er tværtimod mænget med sten som æbler, ja som små kålhoveder, uagtet erfaring burde have lært at når gruset ikke er jævnstor vil den større aldrig køre sig ind. Også ser man dise store sten ligge løse på grusvejen til skumpling for vogne, fortræd for hestefoden og til opbrud af den mindre grus hver gang et hjul træffer med noget læs over dem.
Var den her påførte grus NB renset fra de større stykker, først blevet lagt efter at vandet var ledt af slagene og ryggene ophakket (just således som med jordvejene før deres fylding overfor er anbefalet), blev grusvejen efter påføring i den første tid hver dag overkørt med en tung stentromle, og endnu et par gange gået efter med fyld hvor udkrævedes, så ville der nu ligge den skønneste jævneste grusvej hvor der kun er et dyrt betalt fuskeri.
K. H. Seidelin.
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 118. 26 Juli 1800, s 1878-1881)
På et sted hvor vejen ligger over hældet af en bakke og hvor dens halve bredde er ophøjet over bakkens hældning, den anden nedsænket i bakken selv, har man fra anlægget af ikke brugt den rette fremgangsmåde at afsætte bakkens opstående bred i trin (en terrasse). Derfor har brinken bestandig skudt grøften fuld. Også nu så jeg at i den fornyede grøft var allerede af den nylige regn en stor del jord skyllet ned.
Den jord som arbejderne dels tager op af de fornyede grøfter, dels afstak eller afskuflede af den ujævne jordvej, blev tilhobe opkastet på jordvejens hele bredde. Dette er vel rigtigt, dog må iagttages 1) at jordevejen dog ikke ved denne forhøjning må gøres højere eller lige så høj som grusvejen, da vandet skal have fald fra denne ud over hin i grøften. 2) At først alt stående vand afledes fra jordvejens huller, og 3) at dennes hårdere steder med en hakke noget ophugges for at passe nogenlunde i løshed med de dybere steder hvor ellers det overkørende hjul straks vil synke og i meget kort tid skabe det forrige slag. 4) At denne på jordevejen opkastede fyld bliver sammendabet og overtromlet da man ellers kan skaber støv i tørvejr og søle i sludvejr som er kun et lidt fordelagtigt bytte for den forrige hullede vej. Hvorvidt den første af disse fordringer iagttoges eller iagttoges til fulde, kan jeg ikke ved så hastig overskuelse bestemme. Den anden fordring opfyldtes på ingen måde. Alle slag og huller stod fulde af regnvand og således modtog de fylden. Lige så lidt havde hensyn til den 3. eller 4. dog så nødvendige betingelse. Det hele forrettes skødesløst af arbejderne og opsynsmand blev jeg under min gennemfarende oversyn ikke var.
På denne side af Lundehusvej er grusvejen blevet forbedret ved påført grus. Rettere kunne jeg sige: man har ville forbedre dem. For således som dette arbejde er gjort, kan ingen sagkyndig kalde det forbedring. Ikke alene har man nu allerede overalt genfærd af slagene, jeg mener at gruset er kørt dybere ned af følgene på de steder hvor der har været slag, end hvor der har været ryg, som er det tydeligste bevis på at man har forsømt, før man lagde gruset at ophakke rygen. Og hvad bliver følgen andet end at de gamle slag om kort tid er lige så slemme som før. Men den påførte grus der i det højeste burde have en valnøds størrelse, fordi den da ikke kunne sætte sig fast i kløften af en hestesko, er tværtimod mænget med sten som æbler, ja som små kålhoveder, uagtet erfaring burde have lært at når gruset ikke er jævnstor vil den større aldrig køre sig ind. Også ser man dise store sten ligge løse på grusvejen til skumpling for vogne, fortræd for hestefoden og til opbrud af den mindre grus hver gang et hjul træffer med noget læs over dem.
Var den her påførte grus NB renset fra de større stykker, først blevet lagt efter at vandet var ledt af slagene og ryggene ophakket (just således som med jordvejene før deres fylding overfor er anbefalet), blev grusvejen efter påføring i den første tid hver dag overkørt med en tung stentromle, og endnu et par gange gået efter med fyld hvor udkrævedes, så ville der nu ligge den skønneste jævneste grusvej hvor der kun er et dyrt betalt fuskeri.
K. H. Seidelin.
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 118. 26 Juli 1800, s 1878-1881)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar