Mandag den 28. april indfandt sig en mester tillige med en lærlig og dennes farbror som til den ende var stævnet herind fra sin bopæl på landet, her i staden for at oprette en lærekontrakt. De indfandt sig om formiddagen kl. 10 på rådstuekontoret, men fik til deres store forundring den besked at man endnu ikke havde de fornødne trykte blanketter til sådanne kontrakter. Med uforurettet sag måtte de altså gå tilbage. Da forordningen af 21. marts 1800 siger i 1. kapitel § 14:
"Når en dreng antages og indskrives i lære, da skal mesteren desangående oprette en skriftlig kontrakt med drengens forældre, formynder eller hvilken anden det er som sætter ham i tjeneste hos mesteren. I bemeldte kontrakt bør såvel læreårene som alle øvrige vilkår, nøje bestemmes, ligesom der også på rådstueskriverstuen ska ligge et tilstrækkeligt antal blanketter eller formularer til sådanne kontrakter, i hvilke vilkårene, uden betaling, kan blive udfyldte, på samme måde, som der i henseende til kontrakter mellem mestre og svende er bestemt i denne vor forordning § 1"
Når man lægger mærke til forordningens dato og den hermeldte aprilrejses, så vil formodentlig enhver undres over at rådstueskriverkontoret endnu ikke har nævnte blanketter, eller med andre ord, at forordningen ved en så let, især i en stad hvor der er 75 presser, afhjælpelig mangel, skal hindes i at efterleves. Jeg vil ikke tale om at i de 4 eller 5 uger fra forordningens publikation, vist mange må have været bortvist, foruden indsenderen, men man tænker sig de arme menneskers forfatning der har forladt et fjernt hjem, opsat vigtige forretninger og bagefter finde sig skuffede på så forunderlig en måde. Man tænker sig endelig den skæbne enhver lov har, der byder en ting som ikke kan efterleves.
(Politivennen, Hæfte 9, nr. 106, den 3 Maj 1800, s.1681-1683)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar