Atter et Par Ord for de Rejsende i Danmark.

I anledning af det der blev erindret i Politivennen nr. 127 angående de nøgne agestole som en rejsende må finde helt ubekvem, kan endnu tilføjes den ubehagelighed som så ofte møder en rejsende: at komme til en købstad hvor ingen offentlig herberger er. En fremmed som ingen bekendtskab har på sådant sted, er udsat for mange ulejligheder. Man forespørger sig ved porten hvor man kan tage ind. Svaret bliver da, at det vides ikke, måske hos den eller den. Man kører eller rider ind i byen, kommer til disse steder, men kan ikke imodtages. Hvad skal en fremmed nu gribe til? Gå fra hus til hus for at ophøre et logi, og når dette nu indtræffer ved nattetider, man banker på folks porte og døre hvor det ofte ikke er rimeligt eller muligt at få logi, banker så længe til et menneske ganske fortrædelig står ud af sengen, kommer til vinduet og spørger: hvad er på færde? Og da så snart han hører at man er forlegen for logi, svarer i den fortrædelig tone, her er ingen, slår vinduet i og går igen til sengs. Enten må man da forlade byen igen eller blive om natten på gaden, måske i regn, blæst, frost og sne. Nu kan spørges, var det ikke rimeligt at den første øvrighedsperson, borgmester eller byfoged skulle være pligtig enten selv at herbergere fremmede rejsende, eller inden en halv times forløb at skaffe forsvarlig herberg for samme, så længe indtil stedets øvrighed besørgede et offentligt herberg. Begyndelsen kunne ske med Randers som en af de største byer og stæder.

*   *   *

Udgiveren vil i en lille sandfærdig anekdote meddele rejsende som lider under de små købstæders dårlige herbergsanstalter, et probat råd: En officer af artillerikoret kom for en halv snes år siden om natten kørende ind i Maribo. Efter at have holdt for to tre købmænds porte der havde borgerskab på at - brænde og herbergere - for egentlige herberger er der ikke, og på hvert sted være afvist, befalede han kusken at køre til byfogeden. Han lod her sit tøj læsse af bære ind i stuen hvor han selv tog posto og forlangte seng og opvartning. Dette havde den virkning at byfogden øjeblikkelig skaffede ham modtaget et sted i byen.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 129. 11 October 1800, s 2053-2055)