En Sukkertyve-Bande.

(Udtog af et brev fra St. Croix)

Den særlige undervægt som befindes på mange fade sukker i København, især når sukkerne kommer dertil med en kaptajn herfra, som sjælden gør rejsen, giver mig anledning at tro rygtet som siger at vores sukker ved udlosningen af sjovere behandles som prisgods eller strandede varer der ikke tilhører nogen, og at disse på grund af til arbejde udfordrende kræfter har vidst at gøre sig så frygtede at ingen betjent som skulle påse losningens rigtighed, tør hindre dem at bære deres tyvekoster fra skivet, endog ved højlys dag. Vel burde man tro at styrmanden som har opsigt i lasten, kunne forebygge det. Men denne, siger man, må tie af samme årsag som betjenten, nemlig af frygt for at blive kastet over Knippelsbro en aften eller også at blive slået fordærvet. Imellem skal der også findes styrmænd som er så dårlige at de tager del i tyveriet med sjoverne, og da bliver tabet for afladerne særdeles betydeligt. Man burde imidlertid tvivle om sådant kunne ske i en vel regeret stad, dersom man ikke ved at efterse sine kommissionærers forhandlingsregninger fandt, at betydeligt må være forkommet inden sukkerne kom under deres værge, og at samme iblandt er så meget at man finder at have tabt på sine sukkere hvor man efter rigtig kalkulation burde have vundet. Forunderligt er det at sådanne tyvekoster kan blive solgt uden opmærksomhed. At tro de i nærheden af lossepladserne værende værtshuskældre skulle være oplagene for sådanne stjålne sukkere, indtil de efterhånden lod sig transportere ind i byen, bør man ikke da man derved kunne fornærme uskyldige. Der må imidlertid gives hælere, uden disse blev intet stjålet. Samme burde straffes endnu hårdere end tyvene, og synes mig at Københavns indbyggeres egen sikkerhed udfordrede at se sådant tyveri forebygget i tide, da det let ellers kunne tage således overhånd i en stad hvor der findes så mange håndfaste lediggængere at ingen mere var sikker på sin ejendom når tyvene blot ved at true vedkommende, som ville hindre dem i at stjæle, kunne gøre alt hvad de ville.

Politiet må ufejlbarlig være ganske uvidende om sådant sukkertyveri. Det ville ellers ingen umage spare for at få samme ganske standset.

 *   *   *

Udgiveren er vis på at denne angivelse endog er meget for mild. Han formoder at man på St. Croix endnu ikke har efterretning om denne forargelige sukkertyvesag som for ikke meget længe siden var for politiretten. Han kan ikke nægte at han havde ønsket at dommerne måtte have fundet sig beføjede til en langt strengere dom.
Han forvisser sig om at vedkommende officerer ville sætte de troeste karle til skildvagtsposterne. Og af vores politi lover han sagen al mulig opmærksomhed. Ligesom denne bandes videre fremskridt eller afstraffelse sikkert i dette blad skal blive bekendtgjort almenheden.

(Politivennen. Hæfte 8, nr. 97, den 1 Marts 1800, s 1548-1551)