Til udg. af Politivennen!
I den tro at det er Dem vigtigt at de opgivelser som findes i Deres blade, altid er lige så rigtige som disse blade selv i det hele viser, at de kommer fra patriotisk barm, snedes Dem følgende linjer:
De har i Deres nr. 89 opgivet at den rug som er kommet fra Østersøen i år i de kongelige magasiner, omtrent koster i disse 28 mark. For ikke at bringe nogen i den vildfarende tanke at vores regering (da det er muligt at den som De ønskede, kunne udsælge af dens magasiner) ville høkre, bør det bekendtgøres at ovennævnte 28 mark vel kunne være indkøbsprisen i Østersøen, men at en dyr fragt, told, magasinhold, svind osv. må forhøje nævnte rugs værd til 5 rigsdaler 1 mark indtil 5 rigsdaler 3 mark omtrent.
Deres formodning at det kongelige magasins åbning ville bringe torverugens pris ned til ved 3 rigsdaler som grundt på oven nævnte værd af blot 28 mark, er følgelig alt for vovet. Ligesom en så lav pris af landets rug ville skade agerbrugeren, der ved den højere dagleje og folkeløn umuligt kunne tåle så lav en pris.
Der er nyttige sandheder som ikke bør forties af hvad for en bevæggrund det end måtte være. Lad derfor Deres nyttige blade på ingen måde tale imod handelsspekulationer med fremmed rug, men snarere opmuntre dertil. Frugten af disse er stor for det almene. Ved disse vil priserne aldrig blive uhyre høje så længe der er vare indenlands at få for bedre køb. Men skulle handelsmanden se sig udsat for at sættes i klasse med ågerkarle, eller for at anses som blodsugere fordi han udfører igen den rug som han selv havde indført, hvem ville da have det ringeste med kornhandel at gøre? Og hvis blev skaden, hvis ikke almenhedens?
Man har her som i andre stater og i andre store stæder set fødevarernes priser stige og falde, men hungersnød har man endnu aldrig set her. De ældste indfødte og fremmede der længere end i 30 år har boet her, bevidner enstemmigt denne trøstende og en faderlig regering hædrende sandhed.
Gid kun den mest trængende klasse af folket ville hjælpe sig selv med arbejdende hænder (som nu også er lettet den ved fattigvæsnets nye indretning), og man skulle ikke mere høre disse mangfoldige jammerskrig der hidrører meget mere fra denne beklagelige lede til arbejde end fra uovervindelig mangel!
Gid denne vanærende og al nationalflid dræbende mængde af så mange hundrede brændevinsbrænderier og så mange flere hundrede værtshuse måtte blive indskrænket til et halvt hundrede (et antal der sikkert er tilstrækkeligt for København) og man skulle se 3 til 4.000 mennesker der nu ikke arbejder på andet end at gyde nationalforgiften i arbejdsmandens årer, gengivne det almene vel som ikke stiger i forhold til folkemængden, men til dens virksomhed!
Jeg er osv.
* * *
Ovenstående brev indeholder så meget godt at jeg med fornøjelse har indrykket det. Imidlertid må jeg tillige gøre mig selv den ret at fralægge mig enhver af det i nr. 88 og 89 indrykkede udtydet, misbilligelse af en fri kornhandel. Min hensigt har været som det ved gennemlæsning af nævnte stykker vil findes, på en anstændig måde at gøre det indlysende hvis det ikke er det, for min magistrat at det er dens pligt at have rugmagasiner, hvormed den kan holde både agerbrugerens og handelsmandens priser i tømme. Min hensigt var ved kronprinsen at få kongens rugmagasin åbnet hvis dette ellers kan ske. Men hensigt har været at give de handelsmænd der har fremmed rug, et vink om den lejlighed de nu har til at bevise fædrelandet en kærlig søns sindelag. Men jeg attråede ikke at der sattes skranker for deres spekulationer.
Om handelsvæsnet kan siges så uendelig meget, og er skrevet så uendeligt meget, men følgende sætninger tror jeg enhver vil sande:
Slutning: altså sker noget som ikke burde ske.
Sl. altså er den fri konkurrence ikke tilstrækkelig til at holde prisen på den billige punkt.
Sl. altså er det Københavns Magistrats pligt at have kornoplag.
Vil nogen nu svække mine slutninger, så må først forudsætningerne svækkes.
K. H. Seidelin.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 90, den 11 Januar 1800, s 1425-1430)
I den tro at det er Dem vigtigt at de opgivelser som findes i Deres blade, altid er lige så rigtige som disse blade selv i det hele viser, at de kommer fra patriotisk barm, snedes Dem følgende linjer:
De har i Deres nr. 89 opgivet at den rug som er kommet fra Østersøen i år i de kongelige magasiner, omtrent koster i disse 28 mark. For ikke at bringe nogen i den vildfarende tanke at vores regering (da det er muligt at den som De ønskede, kunne udsælge af dens magasiner) ville høkre, bør det bekendtgøres at ovennævnte 28 mark vel kunne være indkøbsprisen i Østersøen, men at en dyr fragt, told, magasinhold, svind osv. må forhøje nævnte rugs værd til 5 rigsdaler 1 mark indtil 5 rigsdaler 3 mark omtrent.
Deres formodning at det kongelige magasins åbning ville bringe torverugens pris ned til ved 3 rigsdaler som grundt på oven nævnte værd af blot 28 mark, er følgelig alt for vovet. Ligesom en så lav pris af landets rug ville skade agerbrugeren, der ved den højere dagleje og folkeløn umuligt kunne tåle så lav en pris.
Der er nyttige sandheder som ikke bør forties af hvad for en bevæggrund det end måtte være. Lad derfor Deres nyttige blade på ingen måde tale imod handelsspekulationer med fremmed rug, men snarere opmuntre dertil. Frugten af disse er stor for det almene. Ved disse vil priserne aldrig blive uhyre høje så længe der er vare indenlands at få for bedre køb. Men skulle handelsmanden se sig udsat for at sættes i klasse med ågerkarle, eller for at anses som blodsugere fordi han udfører igen den rug som han selv havde indført, hvem ville da have det ringeste med kornhandel at gøre? Og hvis blev skaden, hvis ikke almenhedens?
Man har her som i andre stater og i andre store stæder set fødevarernes priser stige og falde, men hungersnød har man endnu aldrig set her. De ældste indfødte og fremmede der længere end i 30 år har boet her, bevidner enstemmigt denne trøstende og en faderlig regering hædrende sandhed.
Gid kun den mest trængende klasse af folket ville hjælpe sig selv med arbejdende hænder (som nu også er lettet den ved fattigvæsnets nye indretning), og man skulle ikke mere høre disse mangfoldige jammerskrig der hidrører meget mere fra denne beklagelige lede til arbejde end fra uovervindelig mangel!
Gid denne vanærende og al nationalflid dræbende mængde af så mange hundrede brændevinsbrænderier og så mange flere hundrede værtshuse måtte blive indskrænket til et halvt hundrede (et antal der sikkert er tilstrækkeligt for København) og man skulle se 3 til 4.000 mennesker der nu ikke arbejder på andet end at gyde nationalforgiften i arbejdsmandens årer, gengivne det almene vel som ikke stiger i forhold til folkemængden, men til dens virksomhed!
Jeg er osv.
* * *
Ovenstående brev indeholder så meget godt at jeg med fornøjelse har indrykket det. Imidlertid må jeg tillige gøre mig selv den ret at fralægge mig enhver af det i nr. 88 og 89 indrykkede udtydet, misbilligelse af en fri kornhandel. Min hensigt har været som det ved gennemlæsning af nævnte stykker vil findes, på en anstændig måde at gøre det indlysende hvis det ikke er det, for min magistrat at det er dens pligt at have rugmagasiner, hvormed den kan holde både agerbrugerens og handelsmandens priser i tømme. Min hensigt var ved kronprinsen at få kongens rugmagasin åbnet hvis dette ellers kan ske. Men hensigt har været at give de handelsmænd der har fremmed rug, et vink om den lejlighed de nu har til at bevise fædrelandet en kærlig søns sindelag. Men jeg attråede ikke at der sattes skranker for deres spekulationer.
Om handelsvæsnet kan siges så uendelig meget, og er skrevet så uendeligt meget, men følgende sætninger tror jeg enhver vil sande:
- 6 rigsdaler for en tønde sjællands rug er for meget
- En tønde sjællands rug koster nu 6 rigsdaler.
Slutning: altså sker noget som ikke burde ske.
- I Danmark er fri kornhandel.
- Rugen koster dog for meget.
Sl. altså er den fri konkurrence ikke tilstrækkelig til at holde prisen på den billige punkt.
- En øvrighed bør ikke lade fødevarernes priser frit rum til at stige uden til en tålelig grad.
- Ved kornoplag kan dette kun udvirkes.
Sl. altså er det Københavns Magistrats pligt at have kornoplag.
Vil nogen nu svække mine slutninger, så må først forudsætningerne svækkes.
K. H. Seidelin.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar