Jeg skylder mig selv at oplyse publikum om sammenhængen med det overkørte barn hvorom Politivennen taler side 1581 i sidste nummer. Men da jeg er sengeliggende og forhøret så vidt jeg ved endnu ikke er sluttet på Politikammeret, så må jeg forbeholde den detaljerede efterretningen indtil jeg bliver frisk og endelig dom er faldet. Den vedlagte udskrift af hvad jeg har tilskrevet politiassessor Müller (og som jeg beder Dem foreløbig at indrykke, tillige med denne min skrivelse) kan imidlertid oplyse sammenhængen og retfærdiggøre min konduite. Kun denne bemærkning bør jeg tilføje at årsagen hvorfor jeg ikke tvivlede på at barnet kunne bringes først til Politikammeret, var denne at der blev sagt at hun var gået her til hospitalet (en omstændighed jeg først bagefter erfarede ikke at være så) og at hun selv troede sig i stand dertil. Og under denne forudsætning var det vist det mest rigtige at hun kom derhen fordi den omstændighed hvorvidt hun ikke var beskadiget anderledes, end at hun kunne gå, naturligvis ville bestemme politimesteren til at tage beslutning i hensende til karlen om han kunne sættes på fri fod ved kaution eller ikke.
Almindelig hospital d. 18. marts 1800.
Matzen
Til hr. Politiassessor Müller.
Næst at referere mig til min mundtlige forklaring som Deres velbyrdighed sidst afvigte lørdag lod tilføre i politirets protokollen udi efterskrevne sag, har jeg hermed den ære efter Deres anmodning at gentage samme skriftlig:
Tirsdag den 25. februar henimod kl. 12 om formiddagen kom en ubekendt mand til mig på mit kontor som medbragte en lille 10 til 11 år gammel pige, hvilken han foregav at være overkørt på Østerbro af en karl som nu var i et ærinde her på hospitalet hos [Gølse]mesteren og hvis heste og vogn tilligemed et på vognen siddende fruentimmer holdt på gaden uden for hospitalets port. Han foregav tillige at han havde anmodet den vagthavende officer ved Østerport om at anholde karlen, men at officeren nægtede sådant.
Straks gav jeg da ordre til at lukke porten i lås og ikke lade karlen passere ud af hospitalet før jeg havde talt med ham - Dernæst bad førnævnte ubekendte mand mig om at jeg ville foranstalte den overkørte synet af vedkommende her og tillige at jeg ville modtage pigen til kur. I henseende til hans første begæring, da lod jeg straks forhøre om lægen eller nogen af hans 2. kandidater var til stede. Men alle var da efter fuldendt besøg hos hospitalets syge fraværende. Og til den anden svarede jeg at Frederiks Hospital burde efter mit skøn søges i sådanne tilfælde. Men skulle der ikke være lejlighed, eller politiet ellers anordnede det, så skulle jeg her modtage hende, uagtet på den tid ingen plads var. Imidlertid spurgte jeg omtalte barn om det kunne gå til politikammeret? Hvortil hun svarede ja! Jeg sendte altså hospitalets portechaise-dragere Hans West og Niels Rasmussen med allerede nævnte barn i følge med ham som bragte hende, samt karlen som efter sigende skulle have kørt hende over, til politikammeret da det fruentimmer som havde været på vognen, tillige gik med.
Fra Politikammeret blev hun siden bragt på Frederiks Hospital hvor hun efter beretning skal være død. Dette er alt hvad her hos og for mig denne sag betræffende er passeret, og hvoraf jeg slet ikke tvivler man jo vil være overbevist om at jeg har gjort alt hvad jeg kunne og burde. I øvrigt bemærker jeg at manden som bragte pigebarnet til mig, efter ligdragerens sigende var tunghørig, så at hans forklaring om hvad han gennem denne sans havde erfaret, ikke kan antages uden prøve, samt at forberørte to portechaise- eller ligdragere kan bevidne at anførte netop således af mig berettet er tilgået, ligesom de ikke heller kunne nægte at de ved deres hjemkomst fra Politikammeret på forespørgsel om pigen kunne gå eller hun klagede sig over smerte, svarede at hun gik som hun ikke fejlede noget og blev på Politikammeret.
Til slut tilføjer jeg at den mand som bragte omtalte pigebarn til mig, vægrede sig ved at gå på Politikammeret, idet han foregav at det var ham ubelejligt, i hvilken anledning jeg pålagde ham at følge med, da jeg ellers ikke dermed kunne befatte mig, og på grund af det gik han.
Kopiens rigtighed vedgår
Matzen.
(Politivennen. Hæfte 8, nr. 100, den 22 Marts 1800, s 1585-1589)
Almindelig hospital d. 18. marts 1800.
Matzen
Til hr. Politiassessor Müller.
Næst at referere mig til min mundtlige forklaring som Deres velbyrdighed sidst afvigte lørdag lod tilføre i politirets protokollen udi efterskrevne sag, har jeg hermed den ære efter Deres anmodning at gentage samme skriftlig:
Tirsdag den 25. februar henimod kl. 12 om formiddagen kom en ubekendt mand til mig på mit kontor som medbragte en lille 10 til 11 år gammel pige, hvilken han foregav at være overkørt på Østerbro af en karl som nu var i et ærinde her på hospitalet hos [Gølse]mesteren og hvis heste og vogn tilligemed et på vognen siddende fruentimmer holdt på gaden uden for hospitalets port. Han foregav tillige at han havde anmodet den vagthavende officer ved Østerport om at anholde karlen, men at officeren nægtede sådant.
Straks gav jeg da ordre til at lukke porten i lås og ikke lade karlen passere ud af hospitalet før jeg havde talt med ham - Dernæst bad førnævnte ubekendte mand mig om at jeg ville foranstalte den overkørte synet af vedkommende her og tillige at jeg ville modtage pigen til kur. I henseende til hans første begæring, da lod jeg straks forhøre om lægen eller nogen af hans 2. kandidater var til stede. Men alle var da efter fuldendt besøg hos hospitalets syge fraværende. Og til den anden svarede jeg at Frederiks Hospital burde efter mit skøn søges i sådanne tilfælde. Men skulle der ikke være lejlighed, eller politiet ellers anordnede det, så skulle jeg her modtage hende, uagtet på den tid ingen plads var. Imidlertid spurgte jeg omtalte barn om det kunne gå til politikammeret? Hvortil hun svarede ja! Jeg sendte altså hospitalets portechaise-dragere Hans West og Niels Rasmussen med allerede nævnte barn i følge med ham som bragte hende, samt karlen som efter sigende skulle have kørt hende over, til politikammeret da det fruentimmer som havde været på vognen, tillige gik med.
Fra Politikammeret blev hun siden bragt på Frederiks Hospital hvor hun efter beretning skal være død. Dette er alt hvad her hos og for mig denne sag betræffende er passeret, og hvoraf jeg slet ikke tvivler man jo vil være overbevist om at jeg har gjort alt hvad jeg kunne og burde. I øvrigt bemærker jeg at manden som bragte pigebarnet til mig, efter ligdragerens sigende var tunghørig, så at hans forklaring om hvad han gennem denne sans havde erfaret, ikke kan antages uden prøve, samt at forberørte to portechaise- eller ligdragere kan bevidne at anførte netop således af mig berettet er tilgået, ligesom de ikke heller kunne nægte at de ved deres hjemkomst fra Politikammeret på forespørgsel om pigen kunne gå eller hun klagede sig over smerte, svarede at hun gik som hun ikke fejlede noget og blev på Politikammeret.
Til slut tilføjer jeg at den mand som bragte omtalte pigebarn til mig, vægrede sig ved at gå på Politikammeret, idet han foregav at det var ham ubelejligt, i hvilken anledning jeg pålagde ham at følge med, da jeg ellers ikke dermed kunne befatte mig, og på grund af det gik han.
Kopiens rigtighed vedgår
Matzen.
(Politivennen. Hæfte 8, nr. 100, den 22 Marts 1800, s 1585-1589)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar