En så urigtig forklaring som den i anmeldte nummer anførte om tildragelsen på Nørrefælled den 7. maj d.å. ville ingenlunde tiltrække sig min opmærksomhed, endnu mindre bevæge mig til offentlig retfærdiggørelse, såfremt jeg ikke havde erfaret, at man i flere offentlige blade (se Iversens Avis nr. 74) gentog denne i sig selv så ubetydelige tildragelse, ja endog gav den tilsætninger, som kaster en ufordelagtig skygge på samme.
Jeg vil derfor her, uden videre omsvøb fremsætte sagens rigtige sammenhæng til oplysning for dem som ikke kender mig personligt, eller er tilbøjelige til at dømme enhver sag ensidig.
Den 2. eskadron af garden rykkede den 7. maj d.å. ud for at eksercere under min kommando på den mig anviste eksercerplads - Nørrefælled. Straks inden for leddet, som fører dertil, bemærkede jeg at en del børn lå i græsset 4-500 skridt fra samme. Jeg marcherede som sædvanlig den korteste vej henimod Øster Alle, hvor terrænet er fordelagtigt for kavaleriets øvelser. Uden at trække mig til nogen af siderne nærmede jeg mig med eskadronen i skridt det liggende selskab. Ved vores ankomst begav de sig alle af vejen undtagen en midaldrende mand, som til trods blev liggende. Jeg undersøgte straks og fandt at denne hverken ved sygdom eller fuldskab forhindredes fra at rejse sig, og råbte derfor: At såfremt han ikke ville give plads for eskadronens fremmarch, så skulle man ride ham over. Denne trussel frembragte den ønskede virkning. Manden veg stiltiende fra stedet. Men nogle øjeblikke efter kom en anden. Og altså denne sag ganske uvedkommende, mod mig. Og med høj røst og på en trodsig måde fordrede regnskab for min adfærd. Jeg tilkendegav ham at såfremt han vedblev at vise sig usømmelig, så lod jeg ham arrestere, og henviste ham til mine foresatte såfremt han mente sig beføjet til at klage over mig. Han blev derpå mere højrøstet, og for ikke længere at udsætte de militære øvelser for hans skyld, så gav jeg ham et slag, med hånden, til kende at jeg ikke tålte ubeskeden opførsel af nogen. Jeg er soldat og derfor vant til at fatte mig i korthed. Jeg har fortalt hvad som er sket uden at indlade mig i spidsfindigheder eller ordkløveri, hvortil dog, fandtes megen anledning ved nogle i hr. Studsgårds fortælling så upasselig anbragte udtryk. Fx bravour, folkeret o.a.fl. Ved folkeret vil næppe nogen anden forstå den adkomst som Trinitatis skolelærer formener sig at have, til uforstyrret at ligge på Nørrefælled i vejen for et eksercerende korps.
Flindt
Kongl. kammerjunker og second ritmester i Livgarden til hest.
(Politivennen, Hæfte 9, nr. 115. 5. juli 1800, s. 1825-1828)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar