Blandt de ting, som en stads politi bør værdige sin synderligste opmærksomhed, er et fisketorv. Blot den betragtning, at et sådant torvs handel er i folks hænder af den laveste, mindst uddannede klasse, beviser denne sætnings sandhed. Det er ikke ligegyldigt om borgerens tyende, eller den fattige borger og borgerinde selv, overfuses her med de liderligste talemåder og udspekulerede forbandelser, fordi de måske ytrede den formodning, at den eller den fisk er gammel, eller fordi de byder for lidt.
Det er ikke heller ligegyldigt for de omboendes eller forbigåendes følelser, endnu mindre for de sammenstimlende gadedrenges svage sædelighed, at slige mundhuggerier, handlerindernes egne tvistigheder, og de der ikke sjælden anledigede slagsmål og uanstændige blottelser, ustraffet kan ske.
Vort politi har ikke ladet fisketorvet af øje. Imidlertid er dog mangen uorden af og til foregået, som fortjente den alvorligste straf. Blandt disse er den anmasselse, hvormed fiskekonerne, når de ser lejlighed, vil tvinge dem som kommer med fisk på vogne, til at at sælge til dem og ikke til borgerne.
Det ville være overflødigt at tale om lovløsheden i sådan adfærd. Skadeligheden deraf er ikke mindre indlysende. Et eksempel vil jeg blot anføre: En i Helsingør bosiddende englænder John Diston der er fuldkommen kyndig i havfiskeriet havde i året, så vidt ved erindrer 91, da en hård vinter forhindrede levende fisks tilførsel, ladet indrette en vogn med en brønd eller hyttefad i hvormed han derned fra gjorde forsøg med at opføre levende fisk. Ved ankomsten til torvet blev hans folk overfaldet af fiskekonerne, der nødte dem til at sælge med tab til dem. Herved blev jr. Diston, som naturligt, gjort ked af at fortsætte sit nyttige foretagende, solgte hestene og vognen og lod københavnerne hjælpe sig selv.
Dette foretagende er nu på vej til at leve op igen, da hr. kammeråd With og bemeldte hr. Diston atter ved sådanne vogne vil tilføre levende fisk. Man venter sig i den henseende al den opmærksomhed af politiet, som et så almennyttigt foretagende fortjener.
Jeg kan ved denne lejlighed ikke undlade at yde hr. kammerråd With den tak, som sikkert enhver indbygger i København, hvor overstået, slimet fisk betales så dyrt, skylder ham for de i hans to småskrifter: Udkast til plan for et dansk fiskeselskab og: Fortsættelse af dette udkast, gjorte forslag til en indretning, som sikkert ville blive af uberegnelig nytte, ikke for hovedstaden alene, men for den hele stat. Gid denne plan måtte nyde opmærksomhed og understøttelse af virksomme og nidkære borger, og af en for landets vel årvågen regering.
En ting må her anføres, som bestyrker den i samme skrifter anpriste vigtighed af fiskeriernes bedre drift, og viser at den rette omgangsmåde dermed hverken kendes eller benyttes: Den nemlig, at før vandet under Knippelsbro ganske tilfrøs, blev i vågen set en hel lyng af sild stående ryg mod ryg, og næsten trængende hinanden op på isen.
(Politivennen. Hæfte 7, nr. 90, den 11. januar 1800, s. 1437-1440)
Fiskerkoner ved Gammelstrand. (Alfred Jeppesen: Fra det gamle København, 1935.)
Det er ikke heller ligegyldigt for de omboendes eller forbigåendes følelser, endnu mindre for de sammenstimlende gadedrenges svage sædelighed, at slige mundhuggerier, handlerindernes egne tvistigheder, og de der ikke sjælden anledigede slagsmål og uanstændige blottelser, ustraffet kan ske.
Vort politi har ikke ladet fisketorvet af øje. Imidlertid er dog mangen uorden af og til foregået, som fortjente den alvorligste straf. Blandt disse er den anmasselse, hvormed fiskekonerne, når de ser lejlighed, vil tvinge dem som kommer med fisk på vogne, til at at sælge til dem og ikke til borgerne.
Det ville være overflødigt at tale om lovløsheden i sådan adfærd. Skadeligheden deraf er ikke mindre indlysende. Et eksempel vil jeg blot anføre: En i Helsingør bosiddende englænder John Diston der er fuldkommen kyndig i havfiskeriet havde i året, så vidt ved erindrer 91, da en hård vinter forhindrede levende fisks tilførsel, ladet indrette en vogn med en brønd eller hyttefad i hvormed han derned fra gjorde forsøg med at opføre levende fisk. Ved ankomsten til torvet blev hans folk overfaldet af fiskekonerne, der nødte dem til at sælge med tab til dem. Herved blev jr. Diston, som naturligt, gjort ked af at fortsætte sit nyttige foretagende, solgte hestene og vognen og lod københavnerne hjælpe sig selv.
Dette foretagende er nu på vej til at leve op igen, da hr. kammeråd With og bemeldte hr. Diston atter ved sådanne vogne vil tilføre levende fisk. Man venter sig i den henseende al den opmærksomhed af politiet, som et så almennyttigt foretagende fortjener.
Jeg kan ved denne lejlighed ikke undlade at yde hr. kammerråd With den tak, som sikkert enhver indbygger i København, hvor overstået, slimet fisk betales så dyrt, skylder ham for de i hans to småskrifter: Udkast til plan for et dansk fiskeselskab og: Fortsættelse af dette udkast, gjorte forslag til en indretning, som sikkert ville blive af uberegnelig nytte, ikke for hovedstaden alene, men for den hele stat. Gid denne plan måtte nyde opmærksomhed og understøttelse af virksomme og nidkære borger, og af en for landets vel årvågen regering.
En ting må her anføres, som bestyrker den i samme skrifter anpriste vigtighed af fiskeriernes bedre drift, og viser at den rette omgangsmåde dermed hverken kendes eller benyttes: Den nemlig, at før vandet under Knippelsbro ganske tilfrøs, blev i vågen set en hel lyng af sild stående ryg mod ryg, og næsten trængende hinanden op på isen.
(Politivennen. Hæfte 7, nr. 90, den 11. januar 1800, s. 1437-1440)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar