Er det ikke forunderligt og dertil sørgeligt, at de ypperlige billedhuggerkunstens mesterværker, som findes beskadigede i Kongens Have, ikke istandsættes af en duelig kunster igen, og desuden værnes for eftertiden med et stakit. Mens de slette figurer, som findes hist og her, fjernes? Hvad må fremmede kunstnere og haveelskere ikke tænke om denne vores utilgivelige ligegyldighed? Hvorfor bliver ikke de stole, hvor liderlighed er indridset, såvel som andre bænke, opmalet så tit som nødvendigt? Det var ellers god økonomi, da malet træ altid holder længere end umalet, som bekendt. Havens virksomme og agtværdige gartner, hr. Lindegård, bedes at gøre sine overordnede opmærksomme på denne nødvendige sag, og uden tvivl vil der ske en ønsket forandring, som allerbedst kunne iværksættes om vinteren, for at være tilendebragt til havens næste åbningstid.
(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s.2251-2252)
(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s.2251-2252)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar