20 september 2014

Erklæring.

I anledning af det i disse blades nr. 172 indrykkede stykke under titlen: Spørgsmål til borgerofficererne blev udgiveren indstævnet for politiretten hvor han afgav følgende skriftlige erklæring:

Til den høje politiret i København!


Til yderligere udvikling af mit mundtlige i protokollen dikterede svar i lørdags den 15. d. på det af det kongelige danske kancelli gennem retten mig forelagte spørgsmål, hvad hensigten var med den af mig i Politivennen s. 2751 nedskrevne ytring: Er der nogen borgerofficer der ikke føler at et korps af frivillige borgere er noget andet og fordrer en ganske anden behandling end et korps af soldater, det vil sige af tvungne almuesmænd eller hvervet udskud? har jeg den ære at bede retten gøre det høje justitskollegium opmærksom på følgende:


1) Det hele bidrag hvoraf den ovenfor anførte citerede er taget, læst i sammenhæng viser at min hensigt har været at gøre borgerofficererne opmærksomme på at de vel i henseende til krigskunsten selv, men ingenlunde i henseende til de gemenes behandling burde søge at efterligne officererne ved en arme af soldater.


2) Denne hensigt kan ikke opnås uden at nævne de egenskaber såvel ved det militært borgerskab som ved en arme af soldater der giver de stærkeste motiver til forskellige begegnelse fra de vedkommende officerers side.


3) Frivillighed hos borgerskabet (jeg har blot ment Københavns borgerskab der ikke har behøvet en kongelig forordning for at underkaste sig militære øvelser og altså i den reneste forstand kan kaldes frivilligt) er en egenskab der forudsætter hos den gemene den største lyst til at gøre sin pligt og giver ham følgelig ret til den mildeste adfærd. 


4) Soldaten er derimod ikke i besiddelse af denne egenskab. For så vidt han er udskrevet af bondestanden kan han umuligt kaldes frivillig da et bud fra fyrsten, en tvangspligt bringer ham i armeen. Selv den hvervede soldat fortjener næppe (når man taler generelt) at kaldes frivillig når man ved hvorledes det almindeligvis går til ved hvervning. I det mindste er den hvervede soldats frivillighed langt under den københavnske borgers.


5) Men borgerofficeren har endnu flere motiver til en mildere og for at bruge mit eget udtryk, ganske anden behandling af sin gemene end en armeens officer. Da den almindelige borger tillige er hans ligemand uden for øvelserne, ikke alene i stand, men også i indsigter, duelighed og moral.


6) Alt dette måtte jeg efter min hensigt pæge på, og troede ikke at kunne gøre det bedre end ved at klassificere soldaten generelt som almuesmand eller som hvervet i fremmede lande og altså som den mindre gode del eller udskuddet af den fremmede nation.


7) Som almuesmand står soldaten usigelig tilbage i kundskab for sin officer der af en højere stand har nydt en bedre opdragelse. Som hvervet kan han stå tilbage i kundskab, men står altid tilbage i sædelighed, hvilket jeg tror enhver vil tilstå uden at kræve nøjere udvikling.


8) Ordet udskud, hvilket jeg holder for ensbetydende med den mindre gode del, skal ikke forstås uden som en hentydning til en mindre moralitetsgrad. Bogstavelig, udskyder ellers enhver regering der tillader fremmed hvervning, den mindre agtede del af sine undersåtter.


9) Jeg har altså med den her omhandlede tirade ene og alene villet sige: At en armes officerer kan meget rigtigt bruge en ganske anden begegnelse mod den almindelige soldat der ikke kan kaldes frivillig, der tillige i stand, vilkår, oplysning og dels sædelighed er langt under officeren, end den der kan egne en københavnsk borgerofficer mod en borgermenig der er en frivillig, mand og på ingen måde ringere mand end han selv, enten i stand, kår, kundskab eller sædelig værd.


10) Jeg behøver ikke for en oplyst ret eller for det høje kancellis indsigtsfulde mænd at anføre jeg i sådan en hastig sammenligning ikke kan indlade mig i at klassificere soldaten mere specialiter eller i at gøre undtagelser der desuden svækkede mit argument, da det vel altid vil tros om mig at jeg tilstår enhver rimelig undtagelse.


Jeg er derfor også vis på at hverken retten, det kongelige danske kancelli eller nogen i armeen vil tiltro mig en så slet hensigt som den at ville på mindste måde forhåne noget lands (for jeg har ikke nævnt noget) soldaterstand, endsige mit eget elskede fædrelands.

Jeg har med glæde i dette selvsamme blad på andre steder omtalt vor armes bedrifter og fortjenester gennem hele historien.

Og jeg er højst villig til at indrykke denne erklæring i et følgende nummer dersom det kongelige danske kancelli måtte finde sådan indrykkelse tjenlig eller passelig.


Ærbødigst


K. H. Seidelin.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 178, 19 September 1801, s. 2833-2838)



Redacteurens Anmærkning

Det kunne få ganske alvorlige følger ikke at aflægge ed som borgerlig militær, som det fremgik af en dom fra Helsingør offentliggjort i Dagen, den 19. april 1805:
Ifølge Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Befaling, som ved Hr. generalauditør Bornemanns Skrivelse af 3die f. M. er kommunikeret det borgerlige Artilleri Korps her i Byen, bekjendtgøres herved til Advarsel for andre modvillige, følgende under 27de Febr. sidstleden affattede og den 2den April næstefter i en Krigsret i Byen publicerede
Dom
"De af tiltalte Joseph Berridge i Dag ved Notarius i Krigsretten produserede Dokumenter, skjønnes ikke at kunne komme i nogen Betragtning til Befrielse for ham, men hvorimod af Raadstue-Protokollen, dels af hans Ansøgning af 3die December sidsteden, sees hans igjentagne Opsætsighed i ikke at ville aflægge den befalede Eed som borgerlig Militær her i Byen, eller engang har villet indgive Ansøgning om Befrielse for borgerlig militær Tjeneste, uagtet ham flere Gange af Magistraten gjorte Forestillinger derimod, og Advarsel om de ubehagelige Følger han udsatte sig for ved denne sin Overhørighed, men han har, skjøndt han forud i Raadstue-Samlingen den 5te Juli 1804 havde forbundet sig til inden 14 Dage at efterkomme det han siden nægter at opfylde, haardnakket vedbleven denne sin Nægtelse at aflægge Eden, med yttrende i berørte sin Ansøgning, at han før vilde rejse bort og forlade Landet end staae i nogen dansk undersaattelig Situazion, og saaledes ligesom villet kaste en ufordelagtig Skygge over den danske Nation, og gjøre sig uværdig til at leve i Samfund med den, da han dog har havt sit Ophold hos og i danske Borgeres Tjeneste her. Som tiltalte Joseph Berridge saaledes ikke har aflagt den befalede Eed eller gjort nogen Tjeneste ved det borgerlige Militaire her i Byen, skjønnes ikke at Sagen qvæstionis kan blive at paadømme efter Korpsets Reglement af 2den Marts 1805, som indeholder Bestemmelser af Straffe blot for dem som have aflagt Eed og forsee sig i Tjenesten, men at man maa udlede Straffen af Sagens Beskaffenhed selv, og følge Lovene uden for Reglementet; Thi kjendes for Ret: Tiiltalte Joseph Berridge bør i Annalogien af Lovens 6 Bogs 44 Kapt. 13 Act, 6 Bogs 9 Kapr 13 Act, Krigsartikels-Brevet 44, og Forordningen af 27de September 1799 § 2, at forevises Hans Majestæt Kongen af Danmarks Rigere og Lande, og rømme samme inden 15 Dage efter denne Doms lovlige Publikazion under Adfærd efter Lovens 1ste Bogs 24 Kap. 16 Act.
Således dømt ved en eedsvoren Krigsret i Helsingør den 27de Februar 1805.
Hauch. Beyer
Tilligemed den paa forestaaende Dom under 29de i f. M. faldne kongelige allerhøjeste resoluzion saa lydende:
"Joseph Berridge skal for sit bragte Forhold og Overhørighed mod de gjeldende Anordninger og givne Befalinger, samt mod Vor allerhøjeste resoluzion af 9.de Nov. f. A. bøde halvtredsingstyve Rigsdaler til det borgerlige Artillerikorps i Helsingør dets Fond, samt inden fjorten Dage efter forestaaende Krigsrets Doms og Vor nærværende Resoluzions Publicazion aflægge den Troskabsed som indeholdes i Reglementet for ovennævnte Korps af 2 Marts 1804 dets § 2 under 1 Rdlrs Mulkt til Korpsets Fond, for hver Dag han bliver denne Befaling overhørig, hvilket Mulkt fordobles hver Uge, og inddrives ugentlig, da samtlige Bøder i Mangel af Betaling afsones efter Forordningen af 6te Desember 1743 § 15.
Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn den 29de Marts 1805 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar