Lige så gammel stat som søsterstaten i Gotlands dale, så Danmark aldrig fremmede folkeslag bortrane provvinser eller bosætte sig på serjherrevis i dets skød. Dansk, norsk og svensk ager frembar kun sine frugter for daner, nordmænd og sveer, mens hele det øvrige Eruopa så folkevandringer og landeribringer fra Obys is til Tagusflodens vande, fra Hebriderne til Veneris Cypern. Tyskland måtte tjene romerne, skælve for hunnerne, overlade en tredjedel af sit land til de barbariske vender. Frankernes vindruer bortranedes af burgunder, britter, vestgoter, franker, normanner og undgik med møje saraceneren. Spanien adlød ham i lang tid efter at have måttet hylde vandalen og goten. Italien var hunners, grækeres, longobarders, saraceners, normanners vold. England og Skotland adlød romeren, saksen, danen, normanden og franskmanden, og først sent har Britannien fået den øbosikkerhed den praler af. *) Det danske og svenske navn nævntes med hæder før man kendte spanier, franker, englænder. Som gæstfri husherre eller væbnet med fældende stål, kun disse to måder kendte vore forfædre at tage imod fremmede på, inden deres egne grænser.
* * *
Ikke er det landestrækningers erobring, ikke er det søslag, hvormed andre nationer nu storpralende pukke. I Valdemar Sejrs tid blev Danmark adlydt fra Veseren indtil Nevafloden af undertvungne fyrster. Knud den Store lagde England og Norge under Danmark. Margrethe den Snilde erobrede Sverige med guld og kabaler. Men var folket lykkeligt? Ja! hvis det er lykke at nævnes med gysen i fremmed land af trøstesløse møer og enker, hvis det er lykke at ynglingen forlader sin bølgende ager for at afmeje hoveder der ikke med en tanke havde fornærmet ham, hvis det er lykke at hedde havets herrer mens trællelænker smedes hjemme, hvis det er lykke at opofre fædre, brødre, ægtemænd, venner for at en regent kan omringes af falsk glimmer for at slette statshusholdere kan have flere skatte at forvanske - Ja, da nød Danmark storhedens lykke i den herligste glans, trods den som omskumrer havets nærværende herrer.
Oh, men mærkjer det, I mægtige! som boblens er storhedens skæbne. Den erobrende stat vokser til en tid og styrtes da ned af dem som nylig syntes de foragteligste af fjender. Og det udviste overmod overskærer da enhver støtte for den faldende. Misfornøjede engelske og norske undersåtter hist, strejfende vender her, rev England og Norge løs, Knuds søstersøn havde møje med at værne om Danmark selv. En tysk småfyrste fængslede erobreren Valdemar, og havets herre blev et rov for adelsmænd og ridefogeder. Købmændene i Lybeck, puslingegreverne i Holsten og nogle bønder i Sveriges dale nedstyrtede Margrethes unyttige bygning i gruset.
*) Alle flere familier i England er endnu i vore dage af dansk eller fransk herkomst.
* * *
Ikke er det landestrækningers erobring, ikke er det søslag, hvormed andre nationer nu storpralende pukke. I Valdemar Sejrs tid blev Danmark adlydt fra Veseren indtil Nevafloden af undertvungne fyrster. Knud den Store lagde England og Norge under Danmark. Margrethe den Snilde erobrede Sverige med guld og kabaler. Men var folket lykkeligt? Ja! hvis det er lykke at nævnes med gysen i fremmed land af trøstesløse møer og enker, hvis det er lykke at ynglingen forlader sin bølgende ager for at afmeje hoveder der ikke med en tanke havde fornærmet ham, hvis det er lykke at hedde havets herrer mens trællelænker smedes hjemme, hvis det er lykke at opofre fædre, brødre, ægtemænd, venner for at en regent kan omringes af falsk glimmer for at slette statshusholdere kan have flere skatte at forvanske - Ja, da nød Danmark storhedens lykke i den herligste glans, trods den som omskumrer havets nærværende herrer.
Oh, men mærkjer det, I mægtige! som boblens er storhedens skæbne. Den erobrende stat vokser til en tid og styrtes da ned af dem som nylig syntes de foragteligste af fjender. Og det udviste overmod overskærer da enhver støtte for den faldende. Misfornøjede engelske og norske undersåtter hist, strejfende vender her, rev England og Norge løs, Knuds søstersøn havde møje med at værne om Danmark selv. En tysk småfyrste fængslede erobreren Valdemar, og havets herre blev et rov for adelsmænd og ridefogeder. Købmændene i Lybeck, puslingegreverne i Holsten og nogle bønder i Sveriges dale nedstyrtede Margrethes unyttige bygning i gruset.
(fortsættes)
*) Alle flere familier i England er endnu i vore dage af dansk eller fransk herkomst.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 145, 31 januar 1801, s.2315-2318)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar