I dag så man på Vesterbro (formodentlig også på de andre, men anmelderen var selv kun der øjenvidne), at mange mennesker var i den største fare ved at arbejde sig over fortifikationsbroerne i den med en sjælden voldsomhed rasende storm. Vogne væltede om, hølæs holdtes med møje fra at styrte over jernværket ned i graven, og fodgængerne måtte for ikke at kastes ud af vinden, hænge sig fast på rækværket af alle kræfter, eller holde sig fast ved de sig gennem arbejdende vogne og slæder, og derved udsætte sig for at blive klemt fordærvet ved stakitportene. Ved Holmensbro skal også være sket et par ulykkestilfælde. Det er klart at al sådan fare var forebygget, hvis rækværkerne var højere, omtrent af en mandshøjde. Denne bekostning synes menneskers sikkerhed med rette at kunne kræve, om endog sådan en storm ikke indtraf mere end en gang om året.
En anden mangel ved disse jerngelændere er at de er alt for åbne for neden. Det er ikke sjældent at får og svin er faldet ned i graven gennem de nederste åbninger i trængsel. Også for børns fare må man grue ved det blotte syn.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 145, 31 januar 1801, s.2313-2314)
En anden mangel ved disse jerngelændere er at de er alt for åbne for neden. Det er ikke sjældent at får og svin er faldet ned i graven gennem de nederste åbninger i trængsel. Også for børns fare må man grue ved det blotte syn.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 145, 31 januar 1801, s.2313-2314)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar