Under volden ved Østerport, hos de huse der ligger der, er to priveter anbragt som kun giver meget svage begreb om de fine københavneres levemåde og delikatesse. For ikke at tale om at de ligger på et meget ubelejligt sted for den som på volden søger at finde en lille grad bedre luft end i gaderne, men de er endog så jammerlig tilredte at de ikke synes engang at kunne tjene til hensigten, hvorfor de er anlagt. Dørene er borte, adgangen ved urenlighed forbudt og det indvendige mere end dyrisk. Beboerne samme steds overbeviser da den forbigåendes øje og næse om den tvetydige sætning: naturalia non sunt turpia og nedlader sig under åben himmel. Hvad luft, hvad prospekt, ja hvad folk der er i disse huses bagværelser, vides ikke, men det ved man at de ikke kan henhøre blandt de renlige. Umuligt kan luften her være sund, ja ikke engang så sund som i det øvrige usunde København. Man kan intet andet end råde den vandrende som ikke vil støde sit syn og fornærme sin næse, især i sommermånederne at han går til den modsatte side, tager stærke trin og frem for alt stopper næsen med tobak.
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 159, 9 Maj 1801, s. 2542-2543)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar