At høre danske og norske mænd fra alle sider frivilligt at tilbyde liv og blod for deres gode konges gode sag og for at værne om et elsket fædreland, at høre regeringen og øvrigheder at opmuntre hovedstadens tjenstdygtige mandskab ved belønninger og pålidelige løfter til at tage del i fædrelandets forsvar, skulle man tro var nok til at indånde lyst og mod hos enhver endog i poltronens hjerte og næppe skulle man formode at der gaves danske borgere eller lønnede embedsmænd der kunne tænke så lavt at de under et eller andet intetbetydende påskud søgte at skjule eller afholde tjenstdygtige og ørkesløse folk fra kongens og landets tjeneste når kongen og øvrigheden opfordrede til det.
På det at regeringen og øvrigheden kunne blive overbevist om sådant var muligt at kunne ske, vover en redelig dansk patriot at gøre det forslag: at det måtte tillades anonymt at tilmelde vedkommende øvrighed de oplysninger man i så fald kunne og at herpå måtte reflekteres, eller også der måtte udsættes en passende belønning til den som åbenbar angav en tjenstdygtig og ørkesløs kujon og hans hæler som efter forfatterens formening burde straffes på pung eller pukkel efter omstændigheder. For kun niddingen trækker sig tilbage når kongen kalder, og fædrelandets vel byder at gå frem.
På det at regeringen og øvrigheden kunne blive overbevist om sådant var muligt at kunne ske, vover en redelig dansk patriot at gøre det forslag: at det måtte tillades anonymt at tilmelde vedkommende øvrighed de oplysninger man i så fald kunne og at herpå måtte reflekteres, eller også der måtte udsættes en passende belønning til den som åbenbar angav en tjenstdygtig og ørkesløs kujon og hans hæler som efter forfatterens formening burde straffes på pung eller pukkel efter omstændigheder. For kun niddingen trækker sig tilbage når kongen kalder, og fædrelandets vel byder at gå frem.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 153, 28. marts 1801, s. 2443-2444)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar