Der udspredes i disse dage rygter som kan forøge frygten for et bombardement fra en stolt og overmodig fjende. Nogle siger at kyndige krigsmænd har forsikret at der ikke skal være noget sted eller noget hus i København som er sikker for de engelske bomber. Der cirkulerer et manuskript hvori distancerne i alen fra batteriet Quintus er anført. Uagtet der aldeles ingen noter findes til dette distancetert, uagtet man ikke bør formode at hensigten dermed har været at opvække frygt, så hører man dog at de fleste forklarer disse distancer som om de var udsatte for bombardement. Flere sådanne udspredte rygter og efterretninger har formodentlig frembragt den paniske skræk at endog nogle beboere i Frederiksberggade, ved Vester- og Nørrevold flytter deres varer og bohave. For at gå disse fordomme i møde og for at berolige mine medborgere for en ubegrundet og utidig frygt, er det at jeg skriver disse linjer.
Allerførst må man afgøre det spørgsmål hvor langt en bombe kastes når den afskydes under en vinkel af 45 grader hvorved den kastes allerlængst. Belidors erfaringer herudi er de mest pålidelige. Han har fundet at
en 12 tommers morter med pæreformigt kammer og 4½ pund ladning kaster bomben 2.298 alen
en 12 tommers morter med kegleformet kammer og 6 pund ladning 2.718 alen
en 12 tomemrs morter med sfærisk kammer og 8 pund ladning 3.600 alen
en 12 tommers morter med sfærisk kammer og 12 pund ladning 4.200 alen
en 12 tommers morter med sfærisk kammer og 18 pund ladning 5.400 alen
Morterer med sfæriske kamre kaster deres bomber allerlængst fordi hele ladningen i dem antændes mere fuldstændigt end i de pæreformede og cylindrisk kamre, og ladningens virkning mere samles efter direktionen af bombes aksel, derimod er reaktionen eller drønet ned ad så stærkt at man ikke kan betjene sig af sådanne morterer på bombardergalioter hvis indvendige fortømring og forflytning derved ville lide alt for meget. Man kan kun bruge morterer som har et konisk eller pæreformet kammer hvorved skudviden eller bombekastningens længde formindskes betydeligt. Man kan ikke tillægge 12 tommers morterer, hvilke sædvanligvis bruges på bombardergalioter, nogen større virkning end at de kunne kaste deres bomber på en distance af 4.000 alen.
Viserskudene under en grads elevation og altså de meget kraftige og virksomme skud af de på Quivtus, på Christianshavns Vold og i den bedækkede vej neden under voldene opstillede 36, 24 og 18 punds kanoner kan ved et middeltal antages for at være i det allermindste 1.000 alen. Fjenden tør næppe vove at lægge sine bombardergalioter så nær, da han udsætter dem for at blive skudt i grund eller i brand af vores brave og kyndige militære og borgerlige artilleristers kanoner. Desuden forsikrer kyndige sømænd at de uden om Christianshavns Volde liggende grunde ikke tillader at bombardererne kan komme voldene og byen nærmere end 1.500 alen. Dersom man antager at fjenden kan lægge sine bombarderfartøjer i en afstand af 1.200 alen fra den bedækkede vej ud af mod søen fra Quintus hen ad imod Prøvestenen i en mod samme bedækkede vej parallelle linje, dersom man fra de punkter hvor bombarderfartøjerne kunne stationeres, på en grundtegning over København betegner punkter i 4.000 alens afstand og gennem alle disse punkter drager en krum linje, da bestemmer denne linje bombardementets grænser, og den falder 200 alen østen for den østre ende af Reberbanen på Chrsitianshavn, omtrent 120 østen for Knippelsbro, derfra til Gjethuset på Kongens Nytorv, derfra ind i Store Kongensgade 410 alen nord for samme gades søndre hjørne på Kongens Nytorv, derfra udenom Rosenborg Have, men tæt forbi den og gennem Nyboders sydlige del op til volden. Den del af København som er vest for denne linje, og som er den mest folkerige og tættest bebyggede del af byen, har intet at frygte for de fjendtlige bomber. De kvarterer af byen som er østen for denne linje, nemlig en del af Christianshavn, af nye København og hele Amalienborg er udsat for bombardementet. Når man regner efter hele arealet inden for voldene, er det på det nærmeste en fjortendel kvadratmil. Men når man fraregner vand og ubeboede pladser er alene den halve del beboet. Denne fjerde eller i det højeste tredjedel af staden har mange åbne pladser, mange brede gader og meget vand, hvilket formindsker bombernes frygtede virkninger.
Så vidt man ved har englænderne 8 tremastede bombarderfartøjer, hver med to 12 tommers mørsere. Ethvert bombarderfartøj kan næppe kaste mere end 10 bomber i timen, og tilsammen 80 bomber. På den fjerdedel kvadratmil som kan bombarderes, er der da kun 80 punkter som kan træffes. Mange af bomberne vil falde i vand eller kanaler eller på torve, de brede gader og rummelige gårdspladser. Nogle vil springe i luften osv. så at der af disse 80 bomber i timen måske ikke var 20 som kan gøre virkelig skade.
Ved det blodige slag den 2. april, hvilket gør vores søkrigere så megen sand ære, lærte man at bomber kastet i en afstand af 500 til 600 alen længere uden end vores forsvarslinje, ikke kunne række længere end Quintus og noget ind på Nyholm hvor dog ingen af dem har gjort nogen skade. Englænderne har bombarderet Genua og Kadir uden nogen virkning. Man finder ingen steds i krigshistorien eksempel på at nogen by blot ved bombardement fra søsiden er blevet afbrændt og ødelagt.
Vel er et søbombardement aldeles ikke noget glædeligt eller ønskeligt slag. Men på den anden side er det dog ikke så meget frygteligt og ødelæggende at en tapper og til forsvar beredt nation skal trygle sig til fred på ydmygende vilkår. Har Københavns indbyggere mod og standhaftighed til så vidt muligt at forhindre bombernes eksplosion og til straks at slukke den deraf komne ild, så vil nogle bomber indkastet i byen vel ikke være så farlige som man i disse dage udspreder dem at være. Når enhver person som bør, forbliver i sit hus og hjem, og med redebonhed efterfølger og med nøjagtighed udfører de foranstaltninger og befalinger som regeringen herom allerede har givet, så skal man kunne tilintetgøre enhver fjendes hensigt som vil sættes flåden i brand og forvandle staden til en askehob.
København den 6. april 1801.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 155, 11 April 1801, s. 2465-2472)
Allerførst må man afgøre det spørgsmål hvor langt en bombe kastes når den afskydes under en vinkel af 45 grader hvorved den kastes allerlængst. Belidors erfaringer herudi er de mest pålidelige. Han har fundet at
en 12 tommers morter med pæreformigt kammer og 4½ pund ladning kaster bomben 2.298 alen
en 12 tommers morter med kegleformet kammer og 6 pund ladning 2.718 alen
en 12 tomemrs morter med sfærisk kammer og 8 pund ladning 3.600 alen
en 12 tommers morter med sfærisk kammer og 12 pund ladning 4.200 alen
en 12 tommers morter med sfærisk kammer og 18 pund ladning 5.400 alen
Morterer med sfæriske kamre kaster deres bomber allerlængst fordi hele ladningen i dem antændes mere fuldstændigt end i de pæreformede og cylindrisk kamre, og ladningens virkning mere samles efter direktionen af bombes aksel, derimod er reaktionen eller drønet ned ad så stærkt at man ikke kan betjene sig af sådanne morterer på bombardergalioter hvis indvendige fortømring og forflytning derved ville lide alt for meget. Man kan kun bruge morterer som har et konisk eller pæreformet kammer hvorved skudviden eller bombekastningens længde formindskes betydeligt. Man kan ikke tillægge 12 tommers morterer, hvilke sædvanligvis bruges på bombardergalioter, nogen større virkning end at de kunne kaste deres bomber på en distance af 4.000 alen.
Viserskudene under en grads elevation og altså de meget kraftige og virksomme skud af de på Quivtus, på Christianshavns Vold og i den bedækkede vej neden under voldene opstillede 36, 24 og 18 punds kanoner kan ved et middeltal antages for at være i det allermindste 1.000 alen. Fjenden tør næppe vove at lægge sine bombardergalioter så nær, da han udsætter dem for at blive skudt i grund eller i brand af vores brave og kyndige militære og borgerlige artilleristers kanoner. Desuden forsikrer kyndige sømænd at de uden om Christianshavns Volde liggende grunde ikke tillader at bombardererne kan komme voldene og byen nærmere end 1.500 alen. Dersom man antager at fjenden kan lægge sine bombarderfartøjer i en afstand af 1.200 alen fra den bedækkede vej ud af mod søen fra Quintus hen ad imod Prøvestenen i en mod samme bedækkede vej parallelle linje, dersom man fra de punkter hvor bombarderfartøjerne kunne stationeres, på en grundtegning over København betegner punkter i 4.000 alens afstand og gennem alle disse punkter drager en krum linje, da bestemmer denne linje bombardementets grænser, og den falder 200 alen østen for den østre ende af Reberbanen på Chrsitianshavn, omtrent 120 østen for Knippelsbro, derfra til Gjethuset på Kongens Nytorv, derfra ind i Store Kongensgade 410 alen nord for samme gades søndre hjørne på Kongens Nytorv, derfra udenom Rosenborg Have, men tæt forbi den og gennem Nyboders sydlige del op til volden. Den del af København som er vest for denne linje, og som er den mest folkerige og tættest bebyggede del af byen, har intet at frygte for de fjendtlige bomber. De kvarterer af byen som er østen for denne linje, nemlig en del af Christianshavn, af nye København og hele Amalienborg er udsat for bombardementet. Når man regner efter hele arealet inden for voldene, er det på det nærmeste en fjortendel kvadratmil. Men når man fraregner vand og ubeboede pladser er alene den halve del beboet. Denne fjerde eller i det højeste tredjedel af staden har mange åbne pladser, mange brede gader og meget vand, hvilket formindsker bombernes frygtede virkninger.
Så vidt man ved har englænderne 8 tremastede bombarderfartøjer, hver med to 12 tommers mørsere. Ethvert bombarderfartøj kan næppe kaste mere end 10 bomber i timen, og tilsammen 80 bomber. På den fjerdedel kvadratmil som kan bombarderes, er der da kun 80 punkter som kan træffes. Mange af bomberne vil falde i vand eller kanaler eller på torve, de brede gader og rummelige gårdspladser. Nogle vil springe i luften osv. så at der af disse 80 bomber i timen måske ikke var 20 som kan gøre virkelig skade.
Ved det blodige slag den 2. april, hvilket gør vores søkrigere så megen sand ære, lærte man at bomber kastet i en afstand af 500 til 600 alen længere uden end vores forsvarslinje, ikke kunne række længere end Quintus og noget ind på Nyholm hvor dog ingen af dem har gjort nogen skade. Englænderne har bombarderet Genua og Kadir uden nogen virkning. Man finder ingen steds i krigshistorien eksempel på at nogen by blot ved bombardement fra søsiden er blevet afbrændt og ødelagt.
Vel er et søbombardement aldeles ikke noget glædeligt eller ønskeligt slag. Men på den anden side er det dog ikke så meget frygteligt og ødelæggende at en tapper og til forsvar beredt nation skal trygle sig til fred på ydmygende vilkår. Har Københavns indbyggere mod og standhaftighed til så vidt muligt at forhindre bombernes eksplosion og til straks at slukke den deraf komne ild, så vil nogle bomber indkastet i byen vel ikke være så farlige som man i disse dage udspreder dem at være. Når enhver person som bør, forbliver i sit hus og hjem, og med redebonhed efterfølger og med nøjagtighed udfører de foranstaltninger og befalinger som regeringen herom allerede har givet, så skal man kunne tilintetgøre enhver fjendes hensigt som vil sættes flåden i brand og forvandle staden til en askehob.
København den 6. april 1801.
(Politivennen. Hefte 12. Nr. 155, 11 April 1801, s. 2465-2472)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar