10 september 2014

Om vore Færger i Anledning af Ulykken paa det lille Belt.

Der er næppe nogen redelig fædrelandsven som det jo i højeste grad må smerte, at måtte læse i egne og fremmede tidender at der på et af de vigtigste færgeløb der forbinder vores næststørste ø med Sønderjylland, hvor mange danske og svenske poster hele tiden må sætte over, ja hvor vores regent selv må betro sig til en færgesmakke eller båd når han vil bestige det faste land - at dette færgested er i sådanne sømænds værge at færgen formodes ved deres uagtsomhed kæntret og de rejsende berøvet livet. For nogle år siden havde man en lige sådan historie fra samme færgested. Men derfor forener også alle fædrelandsvenner deres bønner for engang at bevæge landsfaderen til den velgørende anordning at lægge alle Danmarks fægeløb under admiralitetet der ved aldrende fortjente søofficerer og af en særlig kasse kan bestyre disse for Danmark så vigtige sejladser på en måde som gav den rejsende tryghed og mod og fædrelandet gavn og anseelse.

De summer det ville koste staten at indlæse fra herremænd og andre samtlige færgesteder, ville komme rigeligt igen. Den sikrere færgefart ville gøre folk langt mere rejselystne og færgelønnen kunne uden misfornøjelse forhøjes noget når indretningerne blev så meget bedre.

Som tingene går for nuværende, må man ikke undres over at mangfoldige mennesker selv midt om sommeren ikke uden ængstelse vover sig på en færge, at slægtninge på naboøer er ved et lille vand lige så fjernt som om hundrede mil fastland lå mellem dem. Og Årøsunds færge vil nok næppe betrædes uden frygt og bævelse.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 160, 16 Maj 1801, s. 2557-2559)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar