17) Når de ved lagsmesterstykker bliver beordret at være til stede, skal de påse orden og give rapport om det passerede.
18) Når de befales til at assistere lagene på disse inkvisitioner efter uberettigede arbejdere, skal de forsvarligt og vedbørligt forholdt sig, og ikke tåle at rekvirenterne foretager sig noget til nogens fornærmelse. Dersom hos fremmede ministre eller andre, hvorved kunne være betænkelighed, forlanges inkvisition, må samme ikke foretages før ordre herfra.
19) Ved begravelser og andre processioner hvortil de er befalede, skal de påse at passagen holdes ryddelig og at alt hvad som siger til offentlig orden, følges.
20) I tilfælde af ildsvåde skal samtlige betjente møde ved ildstedet og der iagttage at hvad som befales. Dog skal den som kommer først til ilden, give politimesteren rapport om hvor ilden er. Efter at ilden er slukket, skal der gives rapport om det passerede.
21) Skulle de blive vidende om sammenrottelse, mytteri eller andre vigtige genstande, skal de straks anmelde sådant for politimesteren. Ligeledes skal det være dem uforment at tilkendegive politimesteren hvad dem synes at kunne tjene til tjenestens bedre indretning eller gang.
22) De som i ærinde indfinder sig på politikammeret, skal af betjentene henvises til politimesteren eller i hans fravær til en af de hos ham værende fuldmægtige De må ikke udfritte deres ærinde, læse klager eller andet, og lige så lidt give dem svar, da sådant er i strid med den ærbødighed de skylder som adlydende.
23) De skal i deres opførsel foregå andre med godt eksempel så at den ærbødighed som skyldes en kongelig ret, ikke tilsidesættes. De må altså hverken i ord eller gerning foretage noget hvorved dette øjemed skulle forfejles.
24) Ingen af betjentene må enten hemmeligt eller åbenlyst give efterretning om hvad politikammeret vedkommer eller samme steds passerer, til hvem det end må være.
25) Skulle opløb eller andre urolige tilfælde indtræffe, bør alle betjente være til stede og på det mest nøjagtige efterkomme alt hvad befales og ikke uden udrykkelig tilladelse bortgå. De skal i alt ved sådanne lejligheder rette sig efter politimesteren befaling eller den i hans fravær befalende. I tilfælde af personligt overfald har de ret til at værge sig til det yderste. For resten må det ikke være dem tilladt at bruge stok eller værge så længe den befalende er til stede. Men når det befales, skal politiet på det yderste forsvare den lovlige magt. Skulle det befindes at nogen ved sådant lejlighed enten af frygt eller andre årsager forlader sin post eller ikke efterkommer den givne befaling, skal han traffes med kassation og desuden efterloven anses som en svigagtig og troløs betjent.
26) Hvad enten noget mærkværdigt eller ej hænder sig på de dem befalede poster eller forretninger, skal de give i første tilfælde skriftlig og i sidste tilfælde mundtlig rapport.
27) Alt hvad som mundtligt eller skriftlig befales dem udenfor denne instruktion, skal efterkommes med samme skyldighed og nøjagtighed som om det her bogstaveligt var anført.
28) De skal beflitte sig på nøjagtighed, ædruelighed og skikkelighed i forretninger så at de kan fortjene den almindelige agt. De skal med taknemmelighed erkende at de lønnes vel og at følgeligt de ene kan gøre sig fortjente ved hengiven opfyldelse af deres pligter.
29) Så længe betjentene forretter deres tjeneste og pligter, nyder de derfor månedlig hvad i lønreglementet er fastsat, samt det tillæg som er eller nærmere allernådigst bevilges.
30) Dersom en betjent for ser sig eller er forsømmelig i sine pligter, eller uanstændig i sin opførsel,må han forvente at blive belagt med pengestraf, arrest på vis tid eller kassation efter omstændighederne, forseelsens beskaffenhed og politimesterens sigende.
31) Eden som den der antages til politibetjent skal aflægge, er følgende:
18) Når de befales til at assistere lagene på disse inkvisitioner efter uberettigede arbejdere, skal de forsvarligt og vedbørligt forholdt sig, og ikke tåle at rekvirenterne foretager sig noget til nogens fornærmelse. Dersom hos fremmede ministre eller andre, hvorved kunne være betænkelighed, forlanges inkvisition, må samme ikke foretages før ordre herfra.
19) Ved begravelser og andre processioner hvortil de er befalede, skal de påse at passagen holdes ryddelig og at alt hvad som siger til offentlig orden, følges.
20) I tilfælde af ildsvåde skal samtlige betjente møde ved ildstedet og der iagttage at hvad som befales. Dog skal den som kommer først til ilden, give politimesteren rapport om hvor ilden er. Efter at ilden er slukket, skal der gives rapport om det passerede.
21) Skulle de blive vidende om sammenrottelse, mytteri eller andre vigtige genstande, skal de straks anmelde sådant for politimesteren. Ligeledes skal det være dem uforment at tilkendegive politimesteren hvad dem synes at kunne tjene til tjenestens bedre indretning eller gang.
22) De som i ærinde indfinder sig på politikammeret, skal af betjentene henvises til politimesteren eller i hans fravær til en af de hos ham værende fuldmægtige De må ikke udfritte deres ærinde, læse klager eller andet, og lige så lidt give dem svar, da sådant er i strid med den ærbødighed de skylder som adlydende.
23) De skal i deres opførsel foregå andre med godt eksempel så at den ærbødighed som skyldes en kongelig ret, ikke tilsidesættes. De må altså hverken i ord eller gerning foretage noget hvorved dette øjemed skulle forfejles.
24) Ingen af betjentene må enten hemmeligt eller åbenlyst give efterretning om hvad politikammeret vedkommer eller samme steds passerer, til hvem det end må være.
25) Skulle opløb eller andre urolige tilfælde indtræffe, bør alle betjente være til stede og på det mest nøjagtige efterkomme alt hvad befales og ikke uden udrykkelig tilladelse bortgå. De skal i alt ved sådanne lejligheder rette sig efter politimesteren befaling eller den i hans fravær befalende. I tilfælde af personligt overfald har de ret til at værge sig til det yderste. For resten må det ikke være dem tilladt at bruge stok eller værge så længe den befalende er til stede. Men når det befales, skal politiet på det yderste forsvare den lovlige magt. Skulle det befindes at nogen ved sådant lejlighed enten af frygt eller andre årsager forlader sin post eller ikke efterkommer den givne befaling, skal han traffes med kassation og desuden efterloven anses som en svigagtig og troløs betjent.
26) Hvad enten noget mærkværdigt eller ej hænder sig på de dem befalede poster eller forretninger, skal de give i første tilfælde skriftlig og i sidste tilfælde mundtlig rapport.
27) Alt hvad som mundtligt eller skriftlig befales dem udenfor denne instruktion, skal efterkommes med samme skyldighed og nøjagtighed som om det her bogstaveligt var anført.
28) De skal beflitte sig på nøjagtighed, ædruelighed og skikkelighed i forretninger så at de kan fortjene den almindelige agt. De skal med taknemmelighed erkende at de lønnes vel og at følgeligt de ene kan gøre sig fortjente ved hengiven opfyldelse af deres pligter.
29) Så længe betjentene forretter deres tjeneste og pligter, nyder de derfor månedlig hvad i lønreglementet er fastsat, samt det tillæg som er eller nærmere allernådigst bevilges.
30) Dersom en betjent for ser sig eller er forsømmelig i sine pligter, eller uanstændig i sin opførsel,må han forvente at blive belagt med pengestraf, arrest på vis tid eller kassation efter omstændighederne, forseelsens beskaffenhed og politimesterens sigende.
31) Eden som den der antages til politibetjent skal aflægge, er følgende:
"De pligter som i forestående instruktion pålægges politiets betjente, lover jeg på det nøjagtigste at holde mig efterrettelig. Så sandt hjælpe mig Gud og hans hellige ord!"
(Politivennen. Hefte 13. Nr. 164, 13 Juni 1801, s. 2618-2623)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar