I nr. 218 af disse blade er indrykket et stykke om vores bryggerier hvori der er ivret mod den nuværende vrage- og prøveindretning. Og det ønske er tilføjet at den helt måtte ophæves. Blandt de i den anledning brugte udladninger er disse: "Den indretning med vragere og prøvere syens at være højst unyttig og let førende til de største misbrug og uretfærdigheder. Det er sikkert at dersom vragerne og prøverne er slette mennesker kan de ødelægge en brygger og selv tilligemed hans folk berige sig af rovet". Og senere: "Denne fejlfulde indretning er tillige ypperlig for svigagtige svende, knægte osv. For alt det øl de kan få over det fastsatte kvantum, det være nu enten ved større kraft i kornet eller ved at stjæle husbindens malt, eller ved at brygge dårlige øl, og få det anerkendt som godt af bestukne og medsvorne vragere og prøvere, det tager de ..."
Udgiveren havde snarere troet alt andet end at stadens vragere og prøvere kunne alarmeres af disse almindelige sandheder. Han syntes det på en måde ville være at anklage sig selv. Imidlertid blev dette dog tilfældet. Han blev indklaget for forligskomission. Klagen indeholdt højst forunderlige påstande. Da han imidlertid ikke elsker processer og gerne ville sætte indklagernes sind i ro, så vidt sådant var ham gørligt, for egentlig er det kun en god samvittighed som kan give ro i sindet, indvilligede han at indrykke i dette nummer følgende erklæring:
"At han med de udladninger som i nr. 218 af ugebladet Politivennen under den artikel: Om vore bryggerier, er brugte alene har haft til hensigt at gøre opmærksom på de ufuldkommenheder og misbrug som muligvis kunne finde sted i henseende til bryggerierne og at det ingenlunde har været hans hensigt at fremsætte nogen beskyldninger mod de her i staden ansatte vragere og prøvere, om at de enten skulle have gjort sig skyldige i bestikkelse eller mened. Iøvrigt erklærer han, at han ikke kender vragerne eller ved noget om dem, som kunne komme dem til forklejnelse på deres ære, gode navn eller rygte i nogen måde".
Denne erklæring står nu her, og udgiveren er altså forligt med omtalte prøvere og vragere.
Det skulle inderligt glæde udgiveren om han hertil havde kunnet føje at han vidste noget til fordel for deres ære osv. Men som dengang var dette ham plat umuligt mod dem alle. Siden er det blevet ham muligt at gøre dette mod Mejer alene, der er en kendt ærlig mand.
Siden ovenmeldte forlig er udgiveren kommet til kendskab om en den 10. april ved hof- og stadsretten fældet dom der har kendt prøveren Kristen Knudsen brændevinsbrænder skyldig i at have ladet sig bestikke af uredelige bryggersvende og pålagt vragerne Niels Jensen og Anders Hansen, øltappere, ved ed at befri sig fra den formodning at de havde taget del i denne misgerning.
På grund af det gentager udgiveren sit ønske at en så fejlfuld indretning måtte afskaffes, at vragernes og prøvernes bestilling måtte gå ind og at bryggersvendenes tilstand måtte forandres til tro og lydige tjeneres!
(Politivennen, Hefte 18. Nr. 223, 31. juli 1802, s. 3562-3566)
Udgiveren havde snarere troet alt andet end at stadens vragere og prøvere kunne alarmeres af disse almindelige sandheder. Han syntes det på en måde ville være at anklage sig selv. Imidlertid blev dette dog tilfældet. Han blev indklaget for forligskomission. Klagen indeholdt højst forunderlige påstande. Da han imidlertid ikke elsker processer og gerne ville sætte indklagernes sind i ro, så vidt sådant var ham gørligt, for egentlig er det kun en god samvittighed som kan give ro i sindet, indvilligede han at indrykke i dette nummer følgende erklæring:
"At han med de udladninger som i nr. 218 af ugebladet Politivennen under den artikel: Om vore bryggerier, er brugte alene har haft til hensigt at gøre opmærksom på de ufuldkommenheder og misbrug som muligvis kunne finde sted i henseende til bryggerierne og at det ingenlunde har været hans hensigt at fremsætte nogen beskyldninger mod de her i staden ansatte vragere og prøvere, om at de enten skulle have gjort sig skyldige i bestikkelse eller mened. Iøvrigt erklærer han, at han ikke kender vragerne eller ved noget om dem, som kunne komme dem til forklejnelse på deres ære, gode navn eller rygte i nogen måde".
Denne erklæring står nu her, og udgiveren er altså forligt med omtalte prøvere og vragere.
Det skulle inderligt glæde udgiveren om han hertil havde kunnet føje at han vidste noget til fordel for deres ære osv. Men som dengang var dette ham plat umuligt mod dem alle. Siden er det blevet ham muligt at gøre dette mod Mejer alene, der er en kendt ærlig mand.
Siden ovenmeldte forlig er udgiveren kommet til kendskab om en den 10. april ved hof- og stadsretten fældet dom der har kendt prøveren Kristen Knudsen brændevinsbrænder skyldig i at have ladet sig bestikke af uredelige bryggersvende og pålagt vragerne Niels Jensen og Anders Hansen, øltappere, ved ed at befri sig fra den formodning at de havde taget del i denne misgerning.
På grund af det gentager udgiveren sit ønske at en så fejlfuld indretning måtte afskaffes, at vragernes og prøvernes bestilling måtte gå ind og at bryggersvendenes tilstand måtte forandres til tro og lydige tjeneres!
(Politivennen, Hefte 18. Nr. 223, 31. juli 1802, s. 3562-3566)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar