Det er bekendt hvor mørkt det var sidste tirsdag og onsdag aftener. Mørket blev endnu mere forøget ved den stærke regn som faldt, især den første aften. Gik man på de smalle og ujævne fortove, havde man ikke alene den skæbne at blive overøst og gennemblødt af det fra tage og tagrender nedstyrtende vand, men risikerede endog af en stærkere gående at blive nedstyrtet i de dybe rendestene eller henkastet på de græsselige afvisere. Gik man midt på gaderne, måtte man ikke alene pjaske i vand og snavs, og derved udsætte helbred og klæder for fordærvelse, men var endog udsat hver øjeblik for at blive kørt over af de mange kareter, hvoraf gaderne i sådant vejr og føre bliver gennemkrydset. Den evige bulder gjorde det umuligt at skelne om de var nær ved, hvorfra de kom eller hvor de agtede sig hen. Kuskene skyndte sig at køre og kunne ikke se. Kort sagt, enhver af de mange ude havde uopsættelige ærinder til kl. 8 var udsat for den største frygt og de gyseligste farer. Iblandt de uheldige som i disse 2 aftener var stedt i denne vånde, var jeg og en del af mine bekendte fra landet. Vi slap dog alle med hele lemmer. Kun en af os faldt over et rendestensbræt, idet han ville hytte sig for overkørsel, og forslog sit ene knæ således at han nu ligger under doktors hånd. Og gid han dog var den eneste som i disse aftener kom til ulykke! Vægterne blev spurgt om der ikke i København blev tændt lygter i et sådant vejr og mørke, men disse gjorde kun nar af os ved at forsikre at det var første kvarter og måneskin! Lygterne skulle nok live tændt når tid var.
Både for tidens og kostbarhedens skyld skynder landsbyfolk sig hjem så snart de har forrettet deres æreinder. Sjældent ønsker de at blive længere i København end en nat, og de må da oftest bruge aftenen med for at udrette deres ting. I håb om at kunne finde hjem igen til logier, vandrer de ud. Men hvor meget vover de og andre ikke i aftener som disse. Det var derfor ønskeligt, enten at Københavns lygter blev tændt hver aften når det behøvedes, eller også at det i Adresseavisen og andre tidender blev bekendtgjort når der var måneskin i København, så at alle vedkommende kunne rette deres lejlighed derefter
Lassen
Fra Odsherred.
(Politivennen, nr. 237, [7 November 1802], s. 3781-3784)
Både for tidens og kostbarhedens skyld skynder landsbyfolk sig hjem så snart de har forrettet deres æreinder. Sjældent ønsker de at blive længere i København end en nat, og de må da oftest bruge aftenen med for at udrette deres ting. I håb om at kunne finde hjem igen til logier, vandrer de ud. Men hvor meget vover de og andre ikke i aftener som disse. Det var derfor ønskeligt, enten at Københavns lygter blev tændt hver aften når det behøvedes, eller også at det i Adresseavisen og andre tidender blev bekendtgjort når der var måneskin i København, så at alle vedkommende kunne rette deres lejlighed derefter
Lassen
Fra Odsherred.
(Politivennen, nr. 237, [7 November 1802], s. 3781-3784)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar