(Efter indsendt.)
Blandt de forskellige indretninger som vores nidkære forfædre, vist nok i en god hensigt, har foranstalte, men nu i stedet for at nytte, ofte er besværlige og skadelige, siden forordningen af 12. marts 1735 er indført at stadens porte blev lukket under gudstjenesten om søn- og helligdage eller fra kl. 9 til 12 formiddag og fra kl. 2 til 4 eftermiddag. Hovedhensigten hermed har formodentlig været at forhindre handel, befordre stilhed og ved at forbyde indbyggerne udgang af staden på de nævnte tider at formå dem til i stedet at søge kirken. Det sidste opnås næppe, for det jeg skal tvinges til, gør jeg nødig, og når kristendommens stifter tillader på sabbatten at pleje den syge, røgte sit kreatur og fornøje sig på anstændig måde, så indser jeg ikke hvorfor det skulle være utilladeligt at en fattig håndværksmand eller arbejder der hele ugen har siddet kroget, om søndagen fik sig en god bevægelse, og ved at betragte naturens skønhed, tillige opmuntredes til at prise alle gode gavers giver!
Men jeg tror endnu mere at denne orden ofte er besværlig og byrdefuld. Dels søger Nørre- og Østerbros indbyggere stadens kirker og har ofte 1/4 mil og derover til samme. Hvor besværligt for dem om vinteren, på mørke dage og ond vej at møde bestemt kl. 9 om morgenen! Dels må ofte en syg eller en barselskone forsmægte når den fornødne hjælp eller de nødvendige lægemidler skal undværes 1/4 dag. Om det derfor endnu ikke er passeligt at stadens gader på søn- og helligdage spærres af torve-, brygger- eller møllervogne, kunne det måske dog tillades den rejsende, den spadserende og stadens sognefolk at indlades gennem portene i den nævnte tid, hvilket indstilles til højere bedømmelse.
(Politivennen. Hefte 17. Nr. 221, 17 Juli 1802, s. 3531-3533)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar