De danske har i almindelighed den nationalbrist at være for strenge og for gode imod underordnede. Begge dele er begrundet i en ilde forstået egoisme. Det første forhindrer den ringere klasses forædling, da den holdes tre skridt fra livet af mellemklassen. Den sidste derimod fordærver den ligefrem. Den danske ødsler med drikkepenge og forvolder sig selv derved mange besværligheder. Og når han vil vise godhed over for sine underordnede, så overskrider han sædvanligvis den rette grænse.
Hvor mange fx forarges ikke for alvor når de ser en matros eller arbejdsmand gå på parterret af sig selv. Men når de samme folk for at kildre den kære stolthed, tager deres tyende med til komedie, så er en god loge ikke for meget.
Det er ikke sjældent at se tjenestepigen i første pladsloge, mens hendes frue tager til takke med anden. Ih, hvorfor ikke! vil vel nogen spørge. Fordi en sådan anbringelse på den urette hylde forvolder den stakkels pige selv ingen fornøjelse. Det kan måske forskrue hendes begreber, mens den ødsle frue eller herre tilfredsstiller deres forfængelighed en times tid med at byde over den, der nys sad ved siden af en fornem dame.
I hvert fald måtte man ønske at når værthusholdere lader deres stuepiger sidder på første pladsloges forreste bænk, at de da ville lade dette være nok, og ikke gøre deres stolthed et nyt offer ved at råbe ind i logen: Marie, vil du have punch? Og derefter lade punchen bringe over alle bænke til hende. Dette gjorde en bekendt traktør for nyligt, til væmmelse for alle de som var i logen.
(Politivennen. Hefte 16. Nr. 196, 23. januar 1802, s. 3131-3133)
Hvor mange fx forarges ikke for alvor når de ser en matros eller arbejdsmand gå på parterret af sig selv. Men når de samme folk for at kildre den kære stolthed, tager deres tyende med til komedie, så er en god loge ikke for meget.
Det er ikke sjældent at se tjenestepigen i første pladsloge, mens hendes frue tager til takke med anden. Ih, hvorfor ikke! vil vel nogen spørge. Fordi en sådan anbringelse på den urette hylde forvolder den stakkels pige selv ingen fornøjelse. Det kan måske forskrue hendes begreber, mens den ødsle frue eller herre tilfredsstiller deres forfængelighed en times tid med at byde over den, der nys sad ved siden af en fornem dame.
I hvert fald måtte man ønske at når værthusholdere lader deres stuepiger sidder på første pladsloges forreste bænk, at de da ville lade dette være nok, og ikke gøre deres stolthed et nyt offer ved at råbe ind i logen: Marie, vil du have punch? Og derefter lade punchen bringe over alle bænke til hende. Dette gjorde en bekendt traktør for nyligt, til væmmelse for alle de som var i logen.
(Politivennen. Hefte 16. Nr. 196, 23. januar 1802, s. 3131-3133)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar