Da mange forskellige og falske rygter og paskviller har udpenslet for publikum som en af de mest forargelige tildragelser, en handling der egentlig blot var et af vin frembragt klammeri og slagsmål. Og da såvel jeg og min familie som en mand der var og er min ven, finder os ved sådan forklejnelse fornærmede, har jeg ment at skylde os og publikum en sand beretning om sagen.
Den 3. maj var jeg i skydeselskabet Enighedsværn, og da der var foranstaltet bal efter spisning, tegnede jeg også min kone dertil, og jeg havde med en god ven aftalt at han skulle gå hjem for at hente kim kone. Kommissionær hr. Linneman, også medlem af selskabet, tegnede også sin kone, og tog en vogn for at bringe hende ud. Men da forfald hindrede hende, og han som min ven vidste at min kone var tegnet, kørte han til mit hjem for ikke var af vejen, for at tage min kone med. Dette skete og han berettede mig straks hendes ankomst som fornøjede mig. Ved bordet hvor vi kom til at sidde sammen, smagte vinen mig vel, og tilstår jeg da alt af fortrydelse over at hr. Linneman ville betale at have givet ham en del stikler som han ikke lod ubesvarede. Da vi gik fra bordet, gjorde min forfatning at jeg i samtale med min kone der ville stille mig tilfreds, udskældte hr. Linneman. Da han just kom til og hørte det, sagde han at her var ikke steder. Dette lod rusen mig anse som en udfordring hvorfor jeg gik efter ham og slog til ham, og vi kom i dette håndgemæng ned i haven. Det var en naturlig virkning af min kones frygt at hun løb ned med og skreg om hjælp, og da kom flere af selskabet til og adskilte os. Selskabets direktion troede sig herved beføjet til at føre foranstaltninger hvorved vi begge blev ekskluderede.
Dette er sandheden selv og det smerter mig inderligt at jeg ved uforsigtig at give vinen rum har været en anledning til at også min kone, skønt uskyldig og min ven hr. Linneman skulle lide. Jeg opfordrer enhver i selskabet til at vidne om det her sagtes rigtighed, erklærende enhver der ved skammelig og nedrig løgn har stræbt at nedbryde min families og min vens agtelse hos publikum for en nidding af det sorteste slags.
København den 10. juni 1803
C. Hedemark.
Dette beretning af velædle hr. Hedemark erkendes fuldkommen rigtig og erklæres samme for overensstemmende med sandheden.
København d.d.s.v.
S.Linneman
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 268, [11 Juni 1803], s. 4267-4270)
Enighedsværn ved Kalvebodstrand. Blev bl.a. brugt som mødested for Læseforeningens 28. maj fester i 1830'erne. (Historiske Meddelelser om København, 4. række, V, s. 58)
Af og til forekom også sådanne beklagelser i Adresseavisen, fx 22. oktober 1807:
Den 3. maj var jeg i skydeselskabet Enighedsværn, og da der var foranstaltet bal efter spisning, tegnede jeg også min kone dertil, og jeg havde med en god ven aftalt at han skulle gå hjem for at hente kim kone. Kommissionær hr. Linneman, også medlem af selskabet, tegnede også sin kone, og tog en vogn for at bringe hende ud. Men da forfald hindrede hende, og han som min ven vidste at min kone var tegnet, kørte han til mit hjem for ikke var af vejen, for at tage min kone med. Dette skete og han berettede mig straks hendes ankomst som fornøjede mig. Ved bordet hvor vi kom til at sidde sammen, smagte vinen mig vel, og tilstår jeg da alt af fortrydelse over at hr. Linneman ville betale at have givet ham en del stikler som han ikke lod ubesvarede. Da vi gik fra bordet, gjorde min forfatning at jeg i samtale med min kone der ville stille mig tilfreds, udskældte hr. Linneman. Da han just kom til og hørte det, sagde han at her var ikke steder. Dette lod rusen mig anse som en udfordring hvorfor jeg gik efter ham og slog til ham, og vi kom i dette håndgemæng ned i haven. Det var en naturlig virkning af min kones frygt at hun løb ned med og skreg om hjælp, og da kom flere af selskabet til og adskilte os. Selskabets direktion troede sig herved beføjet til at føre foranstaltninger hvorved vi begge blev ekskluderede.
Dette er sandheden selv og det smerter mig inderligt at jeg ved uforsigtig at give vinen rum har været en anledning til at også min kone, skønt uskyldig og min ven hr. Linneman skulle lide. Jeg opfordrer enhver i selskabet til at vidne om det her sagtes rigtighed, erklærende enhver der ved skammelig og nedrig løgn har stræbt at nedbryde min families og min vens agtelse hos publikum for en nidding af det sorteste slags.
København den 10. juni 1803
C. Hedemark.
Dette beretning af velædle hr. Hedemark erkendes fuldkommen rigtig og erklæres samme for overensstemmende med sandheden.
København d.d.s.v.
S.Linneman
(Politivennen. Hefte 21. Nr. 268, [11 Juni 1803], s. 4267-4270)
Redacteurens Anmærkning
Artiklen nævner skydeselskabet Enighedsværn. Muligvis er der tale om Det forenede borgerlige Skydeselskab som i siden 1793 øvede sig på nuværende Vesterbro, fra 1799 på Enighedsværn ved Tømmerpladserne.Af og til forekom også sådanne beklagelser i Adresseavisen, fx 22. oktober 1807:
Da jeg ved stor Overilelse fornærmede Hr. Kreiberg paa sin Ære i manges Paahør med Skieldsord; saa beder jeg at ingen lader ham høre noget, som kan være hans ærlige Navn og Rygte til Forkleinelse. J. SukoI Vejviseren anføres en værtshusholder Sucho på Kongens Nytorv. Men om det er om, ved jeg ikke.
Otto Bache (1839-1927): De danske Skytteforeningers præmieskydning på Enighedsværn. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar