Den 24. november blev jeg hentet til bonden Henrich Wyrtz på Kolonistgården ved Krogenberg, hvor jeg fandt benævnte mand og 8 børn syge af en ondartet smittende feber. Da denne mands kone var død og begravet 4 dage før jeg blev kaldt til disse syge, har jeg af dem fået at vide at hun skal have ligget syg i 3 uger. Og efter hendes død ligget 9 dage inden hun blev begravet. Dette sidste har sikkert bidraget til sygdommens udbredelse i familien da den formodentlig desuden har været af en smittende art.
Den dreng som er omtalt i sidste bekendtgørelse, døde den 6. december og blev efter min anmodning begravet den 8. samme måned uden følgeskab eller mindste sammenkomst i lighuset. Efter at have indberettet denne syge families tilstand til hans excellence hr. geheimekonferensråd amtmand Levetzon med anmodning om et par opvartere til de syge, gav han straks ordre til at tilstille mig de fornødne sygeopvartere mod klækkelig betaling af amtet. De 2 børn som var bragt til Helsingørs hospital, hvor det blev meddelt amtmanden at de ikke kunne blive længere end 8 dage i hospitalet. De blev på amtets regning kørt i lukket vogn her til sygehuset, og får fri kur og medikamenter, samt er fritagne for at befordre mig til og fra dem.
Deres kreaturer har den fornødne tilsyn. Alt dette viser at amtet beredvilligt hjælper til disse lidendes lindring og frelse. Købmand hr Balfour har som sand menneskeven, efter at have fået efterretning fra mig, i den periode af sygdommen, hvor de kunne nyde vin, ædelmodigt givet vin til dem. Vin af bedste slags, og andre læskende og lindrende ting. Ligeledes har hr. skovrider Jørgensen ofte sendt dem til deres vederkvægelse og vedbliver disse gode mænd endnu samme, hvorved de meget bidrager til denne værdige families tiltagende forbedring. At naboerne af bondestanden ikke har været dem behjælpelige, må man anse som en rimelig følge af forbuddet om ikke at komme til denne gård, hvor der hersker så megen smitsom syge, og ikke af fordom imod dem, fordi de er af tysk herkomst.
Sikkert fortjener disse retskafne og nu lidende mennesker den bistand, ædle vil skænke dem, da de er fattige og så stor en familie. Under denne deres sygdom har de udmærket sig ved villig og nøjagtig efterlevelse af det dem anordnede, til sygens standsning og videre helbredelse, uden hvilket mine bestræbelser havde været forgæves. I disse dage har jeg haft den glæde at se de 3 ældste sønner, som rekonvalescenter og faderen for en kort tid forlade sit sygeleje, skønt endnu meget mat og svækket. 6 børn holder sygelejet hjemme i faderens gård, og en ligger på amtets sygehus. Af disse 7 er dog kun en yderst dårlig, og ingen er døde, siden den ovenanførte 6. december.
Uden for denne familie er det mig ikke bekendt at nogen her på amtet har denne smitsomme feber.
Kirke Esbønderup d. 28. december 1802
Klein
[Stiftets Kirurg] på
Kronborg Amt
(Hefte 19. Nr. 245, 1. januar 1803, s. 3905-3907)
Artikelserie som omfatter nr. 243, 18. december 1802, s. 3886-3888, nr. 245, 1. januar 1803, s. 3905-3907, nr. 246, 8. januar 1803, s. 3933-3934 og Politivennen nr. 247, 14. januar 1803, s. 3937-3938
Den dreng som er omtalt i sidste bekendtgørelse, døde den 6. december og blev efter min anmodning begravet den 8. samme måned uden følgeskab eller mindste sammenkomst i lighuset. Efter at have indberettet denne syge families tilstand til hans excellence hr. geheimekonferensråd amtmand Levetzon med anmodning om et par opvartere til de syge, gav han straks ordre til at tilstille mig de fornødne sygeopvartere mod klækkelig betaling af amtet. De 2 børn som var bragt til Helsingørs hospital, hvor det blev meddelt amtmanden at de ikke kunne blive længere end 8 dage i hospitalet. De blev på amtets regning kørt i lukket vogn her til sygehuset, og får fri kur og medikamenter, samt er fritagne for at befordre mig til og fra dem.
Deres kreaturer har den fornødne tilsyn. Alt dette viser at amtet beredvilligt hjælper til disse lidendes lindring og frelse. Købmand hr Balfour har som sand menneskeven, efter at have fået efterretning fra mig, i den periode af sygdommen, hvor de kunne nyde vin, ædelmodigt givet vin til dem. Vin af bedste slags, og andre læskende og lindrende ting. Ligeledes har hr. skovrider Jørgensen ofte sendt dem til deres vederkvægelse og vedbliver disse gode mænd endnu samme, hvorved de meget bidrager til denne værdige families tiltagende forbedring. At naboerne af bondestanden ikke har været dem behjælpelige, må man anse som en rimelig følge af forbuddet om ikke at komme til denne gård, hvor der hersker så megen smitsom syge, og ikke af fordom imod dem, fordi de er af tysk herkomst.
Sikkert fortjener disse retskafne og nu lidende mennesker den bistand, ædle vil skænke dem, da de er fattige og så stor en familie. Under denne deres sygdom har de udmærket sig ved villig og nøjagtig efterlevelse af det dem anordnede, til sygens standsning og videre helbredelse, uden hvilket mine bestræbelser havde været forgæves. I disse dage har jeg haft den glæde at se de 3 ældste sønner, som rekonvalescenter og faderen for en kort tid forlade sit sygeleje, skønt endnu meget mat og svækket. 6 børn holder sygelejet hjemme i faderens gård, og en ligger på amtets sygehus. Af disse 7 er dog kun en yderst dårlig, og ingen er døde, siden den ovenanførte 6. december.
Uden for denne familie er det mig ikke bekendt at nogen her på amtet har denne smitsomme feber.
Kirke Esbønderup d. 28. december 1802
Klein
[Stiftets Kirurg] på
Kronborg Amt
(Hefte 19. Nr. 245, 1. januar 1803, s. 3905-3907)
Redacteurens Anmærkning
Artikelserie som omfatter nr. 243, 18. december 1802, s. 3886-3888, nr. 245, 1. januar 1803, s. 3905-3907, nr. 246, 8. januar 1803, s. 3933-3934 og Politivennen nr. 247, 14. januar 1803, s. 3937-3938
Ingen kommentarer:
Send en kommentar