Om indskriften over Indgangen til Assistenskirkegården

Denne indskrift er ifølge de offentlige blade sådan: "Hvilested for afdøde medlemmer af de kristnes samfund i København".

Det kan ikke nægtes, at denne indskrift er simpel, og den har altså den ene af de tre egenskaber en offentlig indskrift bør have.

Sand anser jeg den imidlertid ikke, for

1. Det forekommer mig skadeligt at vedligeholde den overtro hos almuen at de døde hviler i gravene. Hverken vores positive religion eller vores fornuft tillader os at tro det. Det almindelige udtryk: "Han hviler i graven" er poetisk, men også ligeså urigtigt som poeternes udråb: "Han er ikke mere".
2. Udtrykket "medlemmer af de kristnes samfund" er for snævert. Hvor begraves da de der ikke er medlemmer af de kristnes samfund og som ikke er jøder?
3. Ordet "samfund" forekommer mig upassende. Er der da et samfund mellem katolikker og protestanter i København som kristne?
4. Ordet "København" står underligt på det sted i indskriften. En roskildenser der kommer til København og dør der, bliver begravet på kirkegården, og var dog ikke medlem af de "kristnes samfund i København". Skal København høre til ordet afdøde, må tingen sættes anderledes sammen.
5. Ordet "afdøde" er for snævert. For hvis man ville tillade, at den der dør pludseligt, ved lynslag, ved skud, stik o. lign. kaldtes afdød, som dog er mod sproget der kun kalder ham død, da afdød medfører begreb om en langsommere død, så må det indrømmes, at et i København dødfødt barn ikke er et "afdød medlem af de kristnes samfund i København". 

Videre har jeg ikke at indvende mod indskriften. Men jeg tror at der egentlig slet ikke behøves nogen indskrift, lige så lidt som det behøves skrive København over stadens porte.

(Politivennen nr. 366, 27. april 1805, s. 5826-5828)