06 januar 2015

Vinterubehageligheder i København

Der er ikke så få af dem. Fuldstændig at afhjælpe dem er umuligt. Men at arbejde for at formindske dem er derimod fornuftigt, og dertil en pligt.

1) Om vinteren tilfryser vaskerenderne i gårdene, hvis der kastes vand i dem. Derfor må husejerne forbyde de som bor hos dem, at kaste vand i vaskene. Men da tyende ofte er dovne eller modvillige, og gerne vil spare sig den umage at bære det beskidte vand ned på gaden, skrider de ofte først til det, når renden er tilfrosset. Det har den ubehagelige følge, at en sådan rende ikke tør op igen, før der har været mange dage med mildere vejr.


Denne gene kunne afhjælpes, hvis man lavede vaskerenderne dobbelt. Nemlig sådan at der uden om den egentlige rende til alle sider var et 1 tomme fritstående futteral af træ. Dette futteral eller ydre rende behøvede kun at være af meget tyndt træ. Det mellemliggende lag luft ville så virke til at holde den egentlige rende fri for frost.


2) Det er til gene at rendebrætterne ved indfaldende frostvejr enten kommer til at ligge for højt, eller blive væltet om på fortovene. Begge dele er meget farlige for fodgængerne.


Rådet mod det er meget simpelt, nemlig at befale at alle rendebrætter er løse. Det vil sige ikke lænkede til stenene. Smeden i Store Kongensgade nr. 255 og 256 har vist med sit bræt at det kan ligge fast uden at være lænket. Ved indfaldende stærk frost og sålænge denne varer, burde brætterne, som ikke blot overflødige, men endog skadelige, tages væk og stilles i husejernes gårde.


3) En tredje vinterubehagelighed er den, at en mængde husejere for at forhindre at den rende, der leder vandet ud fra deres gårde ikke fryser til, dækker denne på fortovet med en stor mængde gødning, der både frembringer et væmmeligt syn, og et slemt søle ved indfaldende tø.


I de tilfælde hvor denne uskik blot er en følge af dovenskab eller utidigt gnieri, fx hvis man enten ikke vil ophugge eller bekoste sin rende ophugget, der ville en mærkbar bøde gøre god virkning. Men på steder, hvor kælderen trues, fordi en gårdvandpost hele tiden løber over, enten fordi dens tud er sat for lavt, eller fordi en nabopost bruges for stærkt, der bør en sådan posts tud forsynes med en hane, så det unødige vandspild kan forebygges.


(Politivennen nr 356, 16. februar 1805, s. 5659-5662)

Redacteurens Anmærkning

Store Kongensgade 255 er nutidens Store Kongensgade 82. Huset er fra 1734, ombygget 1795 og eksisterer altså stadig. 

Rendestene er et af de mest hyppige klagepunkter i Politivennen. Næsten hvert nummer indeholder klager over disse. Af de mere uddybende artikler er fx "Om Rendesteensbrædterne paa Østergade." (Politivennen nr. 736, lørdag den 6. februar 1830, side 85-87)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar