16 marts 2015

Årvågenhed og Uforsagthed ...

Årvågenhed og uforsagthed er kraftige midler til at forebygge skadelige følger af de nedfaldende bombers virkning i tilfælde af et bombardement. Stadens indbyggere! Forlad derfor ikke jeres gårde og huse, for i de første øjeblikke kan vi udrette meget. Vær opmærksom på stedet, hvor en bombe slår ned. Flygt så langt væk som muligt, fra et værelse ind i et andet, og afvent roligt tiden til den springer: Men når den er sprunget, hvilket let mærkes, il så til med en spand vand, og man vil da med nogle få stænk af vand slukke og forebygge udbrud af ild, der ellers kunne gribe om sig i det store og da vanskelig standses. Man udsætter sig for fare, hvis man har det forsæt at ville slukke en bombe, det være med hvad som helst et middel. Bliv derfor heller væk fra stedet indtil den holder op med at ryge. Er man på åben plads, hvor en bombe falder ned, så kaster man sig udstrakt ned på stedet og søger at trække sig væk fra den. Man har vand i alle etager og vandforråd i gårdene.

Citadellet Frederikshavn, d. 21. august 1807
Peymann


(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s.7831-7832)

Den 24 august, altså kun et par dage efter Peymanns advarsel, landede de første engelske bomber i Kastellet, bl.a. foran kirken. De anrettede ingen synderlig skade, og reaktionen skal have været lettet, fordi man nu mente at englænderne ikke var så drabelige alligevel. Det skulle som bekendt vise sig ikke at holde stik. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar