Onsdagen den 24. august om eftermiddagen kl. 5 gik min yngste datter, på mellem 9 og 10 år, ud for at besøge sin præsts døtre. Men da hun ikke bestemt kendte vejen, spurgte hun sig for hos en pige som var simpelt klædt. Efter sigende og hvad hun kan huske, havde et hvidt tørklæde med blå prikker og trøje og skørt og en kappe med røde bånd.
Samme pige spurgte hun om hvor Østergade var, da hun ville gå hjem. Min datter havde et stort tørklæde på. Pigen svarede at hun skulle just også derhen, og hun kendte hendes far, han handlede med hendes far som var guldsmed. Men, sagde hun, jeg husker ikke navnet. Hvorover barnet var troskyldigt og sagde hende det. Rigtigt, svarede hun, og hør min pige, sagde hun, lån mig dit tørklæde du der har på, jeg skal op til min moster som bor her, og der har du en skilling til kirsebær, som du kan købe og spise til jeg kommer ned. Hvorpå hun trak tørklædet fra hende og gav hende sit eget. Men barnet ville på ingen måde købe sig noget for skillingen, men ville følge med pigen til hendes moster. Hun tillod hende dette, men de kom aldrig til mosteren.
Hun løb med pigen til kl. 8, da de efter barnets sigende havde passeret adskillige broer og været i Nyboder (Nutidigt foto). Matroserne som boede derude, havde genvundet en del af befolkningens respekt efter Slaget på Reden 1801, men ellers var de kendt som slagsbrødre, drukmåse og ballademagere.
Hver port de kom til, ville hun have barnet ind i. Men hun ville ikke, hvorfor hun løb med hende til kl. 8, da de efter barnets sigende havde passeret adskillige broer og været i Nyboder, kom hun just på vejen hvor hun kunne se, at hun kunne finde hjem og forlangte sit tørklæde som skarnet sagde hun skulle straks få. Bad hende vende sig om, i det samme tog hun det under sit tørklæde og rev det i stykker, bandt hende det således om, og efter sigende løb ned ad Frederiksberggade.
Det er forglemt at hun havde truet pigen med at råbe gevalt, hvorover hun havde sagt: Ti stille, min pige. Det samme er passeret i fredags i vekselerer Harvigs gård på Østergade, hvor der bor nogle folk i huset, hvis barn en pige af samme påklædning skal have ført op i Knabrostræde og klædt rent af i en port lige til klokken, og så ladet hende sidde, indtil der kom en person, som tog sig af dette barn og førte det efter barnets sigende til Svaneapoteket, hvor hendes far var. Pigen skal have sagt til barnet, at hun skulle få kirsebær når hun ville låne hende sit tøj, som barnet lod sig lokke til, mere vides ikke.
Israel Salomon
Boende hos sadelmager Bandler på Østergade
(Politivennen nr. 384, 31.august 1805, side 6098-6101)
Samme pige spurgte hun om hvor Østergade var, da hun ville gå hjem. Min datter havde et stort tørklæde på. Pigen svarede at hun skulle just også derhen, og hun kendte hendes far, han handlede med hendes far som var guldsmed. Men, sagde hun, jeg husker ikke navnet. Hvorover barnet var troskyldigt og sagde hende det. Rigtigt, svarede hun, og hør min pige, sagde hun, lån mig dit tørklæde du der har på, jeg skal op til min moster som bor her, og der har du en skilling til kirsebær, som du kan købe og spise til jeg kommer ned. Hvorpå hun trak tørklædet fra hende og gav hende sit eget. Men barnet ville på ingen måde købe sig noget for skillingen, men ville følge med pigen til hendes moster. Hun tillod hende dette, men de kom aldrig til mosteren.
Hver port de kom til, ville hun have barnet ind i. Men hun ville ikke, hvorfor hun løb med hende til kl. 8, da de efter barnets sigende havde passeret adskillige broer og været i Nyboder, kom hun just på vejen hvor hun kunne se, at hun kunne finde hjem og forlangte sit tørklæde som skarnet sagde hun skulle straks få. Bad hende vende sig om, i det samme tog hun det under sit tørklæde og rev det i stykker, bandt hende det således om, og efter sigende løb ned ad Frederiksberggade.
Det er forglemt at hun havde truet pigen med at råbe gevalt, hvorover hun havde sagt: Ti stille, min pige. Det samme er passeret i fredags i vekselerer Harvigs gård på Østergade, hvor der bor nogle folk i huset, hvis barn en pige af samme påklædning skal have ført op i Knabrostræde og klædt rent af i en port lige til klokken, og så ladet hende sidde, indtil der kom en person, som tog sig af dette barn og førte det efter barnets sigende til Svaneapoteket, hvor hendes far var. Pigen skal have sagt til barnet, at hun skulle få kirsebær når hun ville låne hende sit tøj, som barnet lod sig lokke til, mere vides ikke.
Israel Salomon
Boende hos sadelmager Bandler på Østergade
(Politivennen nr. 384, 31.august 1805, side 6098-6101)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar