(Efter indsendt)
I de sidste år har en stor del bygninger fået et forandret ydre ved maling. Unægteligt tjener samme både til nytte og forskønnelse når den foretages som den bør. Men således som det er sket for en stor dels vedkommende, opfyldes den sidste hensigt vist ikke. Ved en sådan bemaling og udstaffering med fire, fem, ja vel flere forskellige farver, som nu er i fuld brug, har smagløse husejere haft det i deres magt, i stedet for at forskønne, snarere at skæmme og mispryde staden.
En måde er især meget afholdt, nemlig at lade bygningen male med en afstikkende mørk farve indtil straks ovenfor første etage, og derpå at overlæsse den øvrige del med forskellige lysere farver. For at forebygge at flere skulle blive ved med sådan husmaling, måtte man ønske grænser sat for samme, eller dog i det mindste, at husejerne selv ville indse det urigtige heri, og følge deres bedre overbevisning. De højere klassers eksempel ville heri som i så meget andet virke, men hidtil har mange i samme vist en ligeså slet smag som de andre.
(Politivennen nr. 441, 4. oktober 1806, side 7009-7010)
Kronprinsessegade er et typisk husbyggeri fra Politivennens tid. Dengang var de formentlig som det meste boligbyggeri lysegråt oliemalet. Og sandelig om der ikke er flere huse der er malet i flere farver, med mørkt i bunden! Det ser dog ud til at man nu til dags holder sig til højst 2 farver for hver bygning. Ikke 4-5 som skribenten klager over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar