Om Langebro

Hr Sibbern har i sit blad nr. 162 spurgt, hvorfor det går så langsomt med udbedringen af Langebro.

Hans årsag til at spørge om det er, at det koster et par skilling at lade sig sejle over med båd.

Måske ved hr. Sibbern ikke, at Langebro ikke er en stadens bro, men en bro der er til for og tilhører Københavns Befæstning. At den med tilladelse og mod betaling af kørende ellers er åben for færdsel er ingen mos, men en godhed. At pukke på en ting der blot er godhed, viser mangel på skøn.

For at spørgsmålet imidlertid ikke skal være uden svar, da følger dette herved til tjeneste: Der skal tid til hver ting.

J. D. Kiær
Bommand ved Langebro og oversætter der.

(Politivennen nr. 380, 3.august 1805, side 6044-6045)

På Politivennens tid lå Langebro (anes yderst til højre i billedet under kranerne) et andet sted. Den forbandt to af bastionerne i befæstningen, dvs den gik i forlængelse af Vester Voldgade, i stedet for nu H. C. Andersens Boulevard, til Langebrogade på Christianshavn, inden denne bøjer af sydpå. Broen. Området med højhusene på Kalvebod Brygge på modsat side og Islands Brygge forrest i billedet var vand.

Redacteurens Anmærkning

Sibberns blad

Der må være tale om M. Sibbern, som 1799-1806 udgav "Kiøbenhavnsbladet eller Borgeren og Politiet. Et blad for meenig Mand.". 

Bommanden J. D. Kiær

Var tilsyneladende en krasbørstig herre, som vi vil møde flere gange i fremtiden, allerede i  næste nummer af Politivennen nr. 382, (17.august 1805). Han udlejede badehuse. Her vil det også fremgå at han har en speciel sarkastisk skrivestil. Som fx når han underskriver sig selv som oversætter. Der er ikke tale om at oversætte sprog, men at sætte/sejle folk over havneløbet.

I "Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn", lørdag den 26. oktober 1805,  kan man læse følgende:

Langebro er endnu under Reparation. Men paa det Forbindelsen imellem Christianshavn og Kjøbenhavn ikke fra den Kant skal være aldeles standset, ligge her bestandig Joller, som for en ringe Betaling sætte Folk over. Det er egentlig Hr. Brandmajor Kirkerup, som, efter Contact, har forbundet sig til at holde denne bro i forsvarlig Stand i en Tid af tyve Aar, fra d. 2 Dec 1797 af at regne.

Han var tilsyneladende også en initiativrig herre, iføllge "Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender" 27. juni 1804:

Den drivtige Bommand Kiær ved Langebro har til beqvemhed for erfarne Svømmere lagt en Pram med Afklædningskamre, og med trapper ned i Vandet, ud midtstrøms mellem Langebroe og Stakaden. 

Han blev omtalt i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger", 30. december 1802:

Skibe

En liden Jagt, som bærer 200 Tdr., og er brændt paa 5 Commercelæster, den er 8 Aar gl, som kan forevises af Maalebrevet, er til kiøbs, og anvises af Kiær, Bommand ved Langebroe.