Til det Kongelige Admiralitets-og Commissariats-Collegium er fra Premierlieutenant P. M. Tuxen af Søe-Etaten indløben følgende Rapport, dateret Fladstrand den 5te April 1809: I Eftermiddag Kl. 3 saaes en Fregat komme Nord fra og holde ned efter Fladstrands Rhed. Da han passerede Fortet Deget og der fra samme blev skudt efter ham, tonede han Dansk Kongeflag og Vimpel. Det var en Sloop af War paa 24 Stkr. Kanonader, efter Anseelse 24- eller 32pundige; den blev ved at holde lige ind paa Rheden, hvor den gik til Ankers uden for Batteriernes Skudvide og paa et godt Canonskuds Distance fra de her paa Rheden liggende yderste Skibe. Fortet Deget afsendte et Fartøi til den; dette lagde ubehindret til Borde. Da Ankeret var faldet, blev paa engang udsat 4 Fartøier, som tilligemed den ommeldte Baad fra Deget roede lige imod bemeldde Skibe. - Jeg var imidlertid kommet ud med 2 Canonbaade og en Canonjolle. Jeg styrede lige imod de ankommende Fartøier, som ved Synet af mig og nogle Skud fra et Par Capere vendte om til Fregatten. Under Dansk Kongeflag og Vimpel affyrede Fregatten sit glatte Lag imod Canonbaadene, men for tidlig og uden Virkning. Da jeg kom den paa Skud nær begyndte jeg fra de 3 Canonfatøier en vedholdende Ild, der tilsyneladende gjorde god Virkning, da de fleste Skud traf Skroget. Han kappede sit Anker og faldt af, men vedblev at besvare mine Skud omtrent 1½ Time, efter hvilken Tid han var saa langt fra mig, at det ei kunde nytte at skyde. Midt under Affairen strøg han sit Danske Flag og tonede engelsk Flag. Han blev forfulgt indtil Mørket faldt paa. Fregattens Kugler vandede langt agter fra os, men gjorde ingen Skade hverken paa Mandskab eller Fartøier. Mandskabet har i det Hele opført sig brav. Mine medvirkende Officierer, ???nedslietenanterne Magnussen, Grøn, Beek og Tetens kunde ikke have opført sig bedre og jeg har Aarsag at være i højeste Grad tilfreds med dem. Fregatten stod Nord paa. Det fra Deget udsendte Fartøi blev af Fregattens Chef frigivet, og meldte, at Fregaten havde faaet 3 Grundskud og sin Lakelage meget spoleret, en Mand blev Laaret overskudt og flere mindre blesserede. Vinden var N.V., laber Bramseils Kuling.
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Sjette Aargang No. 53
Tirsdagen den 11. April 1809
Spalte 851-852
Kysten ud for Fladstrand (nu Frederikshavn). I baggrunden ses Hirsholmene. Deget er den sydøstligste holm og ligger udenfor fotoet til højre.
(Politivennen Live Blogging har et hul mellem 18. april 1809 og 1816. Dette forsøges delvist udfyldt med artikler fra forskellige andre tidsskrifter fra perioden. I dette tilfælde Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn).
Nyeste Skilderie er en god kilde til hvad der blev skrevet om krigene i Danmark og det øvrige Europa. Hvert nummer var dedikeret dette emne. Jeg har dog ikke valgt at bringe alle, blot denne som et eksempel på hvad man kan forvente at finde.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar