I Torsdags behagede det Hendes Kgl. Høihed Kronprindsesse Caroline at beære den efter Høistsamme opkaldte jødiske Fattigskole for Pigebørn med sin høie Nærværelse. Hendes Kgl. Høihed blev modtagen af Skolens Bestyrere, og efterat Inspectricerne, Lærerne og Lærerindernde vare blevne H. K. H. forestillede, behagede det Høistsamme at gjennemgaae alle Classerne, hvor Børnene vare sysselsatte, saavel med deres Industrie- som Fruentimmerarbeider, tog samme i Øiesyn, lod derpaa en Deel Elever fremtræde og overhørte dem selv i dansk og tydsk Løsning o. s.v. Efterat H. K. H. havde opholdt sig 1½ Time i Skolen, behagede det Høistsamme at yttre sin høieste Tilfredshed med de store Fremskridt, Eleverne i den korte Tid af syv Maaneder have gjort.
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn
Ottende Aargang No. 46
Løverdagen den 8 Junii 1811
Spalte 723-724
Carolineskolen blev etableret 1810 på initiativ af M. L. Nathanson i Pilestræde. Formålet var at lære eleverne dansk og blive ansvarlige samfundsborgere. De fleste var fattige flygtninge fra Rusland. Nathanson skrev: "Det var ogsaa paa den højeste tid, at man tog sig af pigebørnene, som ganske havde været overladte til dem selv og udsatte for den største demoralisation". Kronprinsesse Caroline mødte op til åbningen og medbragte et maleri af sig selv som gave. Hun blev skolens protektrice. Skolen kæmpede ofte med forældrene som ikke var meget for den sekulære indlæring, der fjernede børnene fra troen og traditionerne.
En jødisk drengeskole var i 1805 i Skindergade 31 på initiativ af M. L. Nathanson. Skolen flyttede senere til nuværende Kompagnistræde nr. 37, og igen i 1845 til Skindergade nr. 14 i en ny bygning af professor Hetsch. Formålet var at få de fattige indvandrerbørn væk fra gaderne og få dem lært dansk kultur og sprog. Undervisningen var præget af hård disciplin. Drengeskolen flyttede i 1912 til Prinsesse Charlottesgade. Efter 2. Verdenskrig blev de to skoler slået sammen. Den flyttede i 1974 flyttede til Ydre Østerbro. Siden 2017 i Hellerup.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar